RADS godkender behandlingsvejledning for myelomatose

RADS har offentliggjort en ny behandlingsvejledning for myelomatose.

Vejledningen blev godkendt på rådets sidste møde i december.

I vejledningen lyder det, at førstevalget til mere end 70 procent af behandlingsnaive myelomatosepatienter, der er behandlingskrævende og ikke kandidater til højdosis kemoterapi med perifer stamcellestøtte (heraf vil majoriteten være over 65-70 år), skal være melphalan plus prednisolon plus bortezomib.

Andetvalget er lenalidomid plus dexamethason, og mere end 10 procent skal - på grund af høj alder eller komorbiditet efter en individuel klinisk vurdering - behandles med melphalan plus prednisolon eller bendamustin plus prednisolon eller cycklophosphamid plus prednisolon.

For myelomatosepatienter med relaps/refraktær behandlingskrævende sygdom, hvor primær behandling ikke kan gentages, vil fordelingen af forbruget afhænge af lægemiddeløkonomien, idet der i hver enkel situation tages udgangspunkt i to patientpopulationer; her kaldet P2a og P2b.

For P2a gælder det, at for patienter, som tåler og ikke er refraktære over for behandling med lenalidomid, er følgende kombinationsbehandlinger ligeværdige: carfilzomib plus lenalidomid plus dexamethason eller elotuzumab plus lenalidomid plus dexamethason.

For P2b lyder det, at patienter, som er refraktære overfor behandling med lenalidomid, skal have carfilzomib plus dexamethason

For patienter med myelomatose i progression, som tidligere er behandlet med alkylerende kemoterapi, og som er refraktær, eller relaps og refraktær overfor thalidomid, lenalidomid og bortezomib, er følgende kombinationsbehandlinger ligeværdige: pomalidomid plus dexamethason eller daratumumab monoterapi.  

Eftersom at pomalidomid og daratumumab har vidt forskellige virkningsmekanismer, skal patienter, der har behandlingssvigt på det først valgte lægemiddel, tilbydes behandling med det andet, lyder det i vejledningen.