Darzalex plus VRd giver dybere respons ved transplantationsuegnet myelomatose
EHA: Darzalex (daratumumab) i kombination med bortezomib, lenalidomid og dexamethason øger MRD-negativitet og forlænger progressionsfri overlevelse sammenlignet med VRd alene hos patienter med nydiagnosticeret myelomatose, som ikke er kandidater til transplantation.
Det viser den endelige analyse af den transplantationsuegnede subpopulation i fase III-studiet CEPHEUS, som blev præsenteret ved EHA 2026 (abstract #S196). Studiet blev tidligere præsenteret ved ASCO 2026.
CEPHEUS har undersøgt daratumumab plus bortezomib, lenalidomid og dexamethason (DVRd) over for bortezomib, lenalidomid og dexamethason (VRd) hos patienter med nydiagnosticeret myelomatose, som enten ikke var kandidater til transplantation eller fik transplantationen udskudt. Den endelige analyse omfatter subgruppen af patienter, som ikke var kandidater til transplantation, med en median opfølgning på 76,0 måneder.
I alt indgik 289 patienter med transplantationsuegnet nydiagnosticeret myelomatose i analysen. Af dem fik 144 patienter DVRd, mens 145 patienter fik VRd. Det primære endepunkt var samlet MRD-negativitet ved 10⁻⁵ og komplet respons eller bedre (≥CR).
Den samlede MRD-negativitetsrate ved 10⁻⁵ var 61,1 procent med DVRd mod 40,0 procent med VRd (OR 2,35; 95% CI 1,47-3,77; p=0,0004). Ved 10⁻⁶ var MRD-negativitetsraten 46,5 procent mod 27,6 procent (OR 2,27; 95% CI 1,39-3,71; p=0,0010).
Også andelen af patienter med vedvarende MRD-negativitet var højere med DVRd. Ved 10⁻⁵ var raten 49,3 procent mod 29,0 procent (OR 2,40; 95% CI 1,47-3,91; p=0,0005), og ved 10⁻⁶ var den 37,5 procent mod 16,6 procent (OR 3,01; 95% CI 1,73-5,24; p<0,0001).
Andelen af patienter, som opnåede komplet respons eller bedre, var 80,6 procent med DVRd mod 61,4 procent med VRd (OR 2,64; 95% CI 1,54-4,51; p=0,0003).
Median progressionsfri overlevelse var ikke nået i DVRd-armen, mens den var 50,20 måneder i VRd-armen (HR 0,55; 95% CI 0,39-0,78; p=0,0007). Ved 72 måneder var 59,3 procent af patienterne i DVRd-armen i live uden progression mod 38,3 procent i VRd-armen.
Der blev ikke påvist en signifikant OS-gevinst. Den samlede overlevelse gik numerisk i favør af DVRd (HR 0,84; 95% CI 0,57-1,24). Effekten var mere udtalt, når der blev justeret for COVID-19-relaterede forhold (HR 0,74; 95% CI 0,49-1,12).
Subgruppeanalysen viste ifølge abstractet overordnet effekt i favør af DVRd på tværs af de fleste subgrupper. I gruppen med høj cytogenetisk risiko var effekten dog mindre tydelig.

