”Når der skal træffes behandlingsbeslutninger – særligt vedrørende tidlig intervention ved højrisiko SMM – er det afgørende at tage højde for den eksisterende infektionsrisiko ved SMM, da den behandlingsrelaterede immunsuppression kan øge risikoen yderligere,” siger Sigrún Thorsteinsdottir.
Personer med SMM har en betydelig øget modtagelighed for infektioner
Personer med smoldering myelomatose (SMM) har en signifikant højere risiko for infektioner end personer med MGUS eller personer uden hverken SMM eller MGUS. Det viser nye data fra det islandske iStopMM-studie. Infektionsrisikoen blandt patienter med SMM er ikke tidligere undersøgt.
Den nye analyse fra iStopMM er publiceret i tidsskriftet Leukemia, og den viser, at personer med SMM havde 36 procent højere risiko for at blive ramt af en første infektion sammenlignet med personer med MGUS og personer uden hverken SMM eller MGUS. Luftvejsinfektion var den hyppigst repræsenterede infektionstype. Sandsynligheden for at få ordineret antibakterielle lægemidler var 24 procent større for personer med SMM sammenlignet med personer uden MGUS.
”Vores resultater tyder på, at der er en potentielt større bakteriel infektionsbyrde hos patienter med SMM sammenlignet med ved MGUS. Selvom resultaterne kan synes forventelige – eftersom SMM repræsenterer et mere fremskredent sygdomsstadie – er dette ikke tidligere blevet påvist, udtaler Sigrún Thorsteinsdottir, læge og forsker ved Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet samt forsker ved det medicinske fakultet på Islands Universitet i en artikel til ASH Clinical News.
Og videre:
”Når der skal træffes behandlingsbeslutninger – særligt vedrørende tidlig intervention ved højrisiko SMM – er det afgørende at tage højde for den eksisterende infektionsrisiko ved SMM, da den behandlingsrelaterede immunsuppression kan øge risikoen yderligere.”
Sigrún Thorsteinsdottir er sidsteforfatter til den nye analyse fra iStopMM. Hun påpeger, at den undersøgte SMM-kohorte primært er udgjort af personer med lavrisiko SMM (76 procent), hvilket indikerer, at selv hos personer med en begrænset sygdomsbyrde er modtageligheden for infektioner betydeligt øget. Studiet har imidlertid ikke evalueret infektionernes sværhedsgrad, hvorfor det er uklart, om der bør iværksættes særlige tiltag i den kliniske håndtering af SMM.
Stadig mange ubekendte
IStopMM er et populationsbaseret kohortestudie fra Island, hvis formål har været at kortlægge prævalensen af MGUS og SMM i den samlede voksne islandske befolkning. I studiet blev 75.422 personer ≥40 år screenet for forstadier til myelomatose i perioden fra 2026 til 2020. Studiet er det første i verden, hvor man har tilbudt screening af en samlet national befolkning for herefter at foretage randomiserede undersøgelser af, hvordan man bedst følger op på de personer, der har tidlige stadier af myelomatose.
Personer med påviseligt M-protein i blodet eller abnorme FLC-resultater blev randomiseret til én af tre arme. I den første arm blev personerne ikke informeret om deres MGUS-status og fortsatte med at blive håndteret efter de gældende standarder i det islandske sundhedsvæsen. I arm to blev patienterne fulgt i henhold til de gældende retningslinjer, mens de i arm tre blev tilbudt en mere intensivt opfølgning. Samtlige personer i arm tre blev eksempelvis tilbudt en knoglemarvsundersøgelse.
Den aktuelle analyse fra iStopMM har inkluderet alle personer diagnosticeret med SMM i screeningsperioden (n=162) samt matchede kontroller uden MGUS (n=810) og matchede kontroller med MGUS (n=188).
Analysen viser, at immunparese (hypogammaglobulinæmi) var mere udbredt hos personer med SMM (46 procent) end hos personer med MGUS (22 procent) og uden MGUS (9,5 procent). Det afspejler formentlig at immundefekten gradvist bliver værre i takt med, at sygdommen bliver mere fremskreden.
Analysen svarer ikke på, om personer med SMM, der oplever hyppigere infektioner, har større risiko for at progrediere til aktiv myelomatose end personer med SMM, som har færre infektioner. Det er et oplagt emne for videre forskning, påpeger Sigrún Thorsteinsdottir i artiklen i ASH Clinical News.
