Første resultater fra LINKER-MM2 viser lovende takter for linvoseltamab-carfilzomib-kombination
Tungt behandlede patienter med relaps eller refraktær myelomatose opnår dybe og langvarige respons ved behandling med det bispecifikke antistof Lynozyfic (linvoseltamab) i kombination med Kyprolis (carfilzomib), viser de første resultater fra fase Ib-studiet LINKER-MM2.
Resultaterne fra LINKER-MM2 blev præsenteret ved det internationale myelomatose selskabs (IMS) årsmøde i midten af september i år (abstract #PA-064).
Studiet inkluderede 23 voksne myelomatosepatienter (medianalder 70 år), der havde modtaget tre eller flere tidligere behandlingslinjer. Patienterne fik linvoseltamab i tre forskellige doseringer: 100 mg (DL1; n=12), 150 mg (DL1b; n=6) og 200 mg (DL2; n=5). Behandlingen blev givet samtidig med carfilzomib.
Efter en median opfølgning på 22,3 måneder i DL1), 13,2 måneder i DL1b og 5,6 måneder i DL2 viste data, at kombinationen resulterede i en samlet responsrate (ORR) på henholdsvis 91 procent, 100 procent og 80 procent. I den samlede studiepopulation var den progressionsfri overlevelses (PFS)-rate ved 12 måneder 83 procent (95% CI 55-94). Omkring 71 procent af de patienter, hvor det var muligt at måle minimal residual sygdom (MRD), opnåede MRD-negativitet ved en sensitivitet på 10-5.
Studiets førsteforfatter, professor Salomon Manier fra Lille University Hospital i Frankrig, præsenterede data fra LINKER-MM2 ved IMS. Han udtalte følgende under præsentationen:
”Disse lovende resultater er i gang med at blive valideret i en ekspansionskohorte i LINKER-MM2-studiet, og så er der planlagt et randomiseret fase III-registreringsstudie, som vil afprøve kombinationen sammenlignet med standardbehandling.”
Ingen overraskelser
I LINKER-MM2 blev linvoseltamab givet som step up-dosering (5 mg og 25 mg), hvorefter patienterne modtog én af de tre fulde doseringer. Som fulddosering blev linvoseltamab administreret én gang ugentligt i serie 1-4, og herefter hver anden uge. Carfilzomib blev i serie 1 administreret på dag 1, 2, 8, 15 og 16. Efter anden serie kunne behandlingen gives én gang ugentligt. Patienterne modtog forbehandling med dexamethason før og under den første behandlingsserie.
Studiets primære endepunkter var dosisbegrænsende - og behandlingsrelateret toksicitet, mens sekundære endepunkter inkluderede ORR, varighed af respons (DoR) og PFS.
Bivirkninger af enhver grad blev observeret hos 61 procent af patienterne, mens grad 3-4 bivirkninger blev observeret hos 52 procent. De hyppigst forekommende bivirkninger var neutropeni, CRS, trombocytopeni og diarré. ICANS sås hos én patient. 91 procent af patienterne i studiet fik en infektion under studieperioden. Én patient fik dosisbegrænsende toksicitet (grad 4 trombocytopeni). Det blev behandlet, og patienten kunne fortsætte behandlingen med linvoseltamab ved samme dosering.
Sikkerhedsprofilen for linvoseltamab plus carfilzomib var ifølge Salomon Manier i overensstemmelse med de forventninger, der var til kombinationen baseret på viden om toksicitet ved stofferne enkeltvis.
