Forskningstalent fra Rigshospitalet modtager fornem pris fra Kræftens Bekæmpelse

Læge og forsker Sigrun Thorsteinsdottir har modtaget Kræftens Bekæmpelses Forskningstalentpris 2025 for sin forskning i forstadier til myelomatose. Hendes forskning har blandt andet ført til ændringer i de nationale guidelines for udredning af personer med forstadier til myelomatose.

Sigrun Thorsteinsdottir var glad og stolt, da hun ved Danske Kræftforskningsdage i slutningen af august i år modtog Kræftens Bekæmpelses Forskningstalentpris inden for klinisk forskning. Prisen gives til unge forskere, der har gjort en særlig indsats inden for kræftforskning.

”Kræftens Bekæmpelse er en betydningsfuld aktør inden for kræftforskning i det danske sundhedsvæsen. Så jeg ser prisen som en anerkendelse af, at den forskning, vi laver, bliver bemærket og opfattet som vigtig,” siger Sigrun Thorsteinsdottir, læge og forsker ved Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet. 

Hun sætter sin lid til, at prisen – og den opmærksomhed, der følger med den –kan være med til at sikre, at forskningsfeltet fortsat prioriteres og får opmærksomhed.

”Vores forskning har gjort os klogere på, hvordan vi identificerer de personer med forstadier til myelomatose, som har højest risiko for at udvikle aktiv sygdom, og som derfor bør udredes med CT-skanninger og knoglemarvsbiopsier, og monitoreres tæt. Det er rigtig vigtig, at vi kan læne os op ad denne her type evidens, når ressourcerne i sundhedsvæsenet skal prioriteres. Myelomatose er en dyr sygdom at behandle, og vi er nødt til at sikre, at vi bruger ressourcerne på de rigtige patienter, og undgår overbehandling og sygeliggørelse af personer, som ikke har gavn af udredning og opfølgning,” siger Sigrun Thorsteinsdottir.

Ændring i risikoscore

Sigrun Thorsteinsdottir har tidligere boet på Island. Her var hun involveret i populationsstudiet iStopMM, som har fået massiv international bevågenhed. I studiet blev knap 80.000 islændinge over 40 år screenet for forekomst af M-komponent i blodet. De deltagere, der havde MGUS blev efterfølgende randomiseret til tre forskellige arme med forskellige interventioner.   

IStopMM viste, at prævalensen af M-komponent var højere, end hidtil antaget. Og ydermere viste data, at de referenceværdier, man førhen havde brugt til at vurdere personer med forstadier til myelomatoses risiko for at udvikle aktiv sygdom, ikke var retvisende. Sigrun Thorsteinsdottir og hendes forskningsgruppe i Danmark har sidenhen valideret fundene fra iStopMM i danske MGUS-kohorter, og hendes forskning har ført til ændringer i de danske retningslinjer for udredning og opfølgning af personer med MGUS.

”Vi fandt ud af, at nogle af de tilfælde af MGUS, som vi tidligere ville have kategoriseret som højrisiko, faktisk tilhørte en lavere risikogruppe, og derfor kunne undvære de belastende undersøgelser og tæt monitorering. Der er omkring 2000 mennesker om året i Danmark, som får en MGUS-diagnose. Vi kan ikke følge dem alle sammen tæt, og derfor er det rigtig vigtigt, at vi på et tidligt tidspunkt kan udpege højrisikotilfældene og sørge for, at de bliver håndteret og fulgt tæt,” siger Sigrun Thorsteinsdottir.

Tidligere studier har vist, at patienter med myelomatose har en bedre overlevelse, og har mindre organpåvirkning på diagnosetidspunktet, hvis de følges tæt allerede, mens de kun har forstadier til sygdommen. Og tilsvarende har iStopMM vist, at indlæggelsesraten er lavere blandt myelomatosepatienter, som er blevet fulgt, siden de fik konstateret forstadier til sygdommen.   

”Det viser, hvor vigtigt det er, at vi får identificeret højrisikopatienterne tidligt. For så kan vi nå at fange dem, inden sygdommen giver dem varige skader såsom kroniske smerter, sammenfald i ryggen eller nyresvigt. Det er skader, som ellers kan følge dem hele vejen gennem deres sygdomsforløb og forringe deres livskvalitet betydeligt. Vi ser for eksempel myelomatosepatienter, som døjer med langvarige smerter, selvom deres sygdom er i ro på behandlingen,” siger Sigrun Thorsteinsdottir.

Forsknings-rejsen fortsætter

Med Kræftens Bekæmpelses Forskningstalentpris følger 150.000 kr., som er øremærket forskningsrelaterede formål. Sigrun Thorsteinsdottir fortæller, at hun vil bruge pengene på den forskningsgruppe, som hun er ved at opbygge Rigshospitalet.

”Vi skal bruge noget af det til drift. Og så skal en del af pengene formentlig også bruges på at rejse til kongresser i udlandet for at præsentere forskning og indhente ny viden,” siger hun. 

Den første kongres er allerede i kalenderen. I midten af september drager en del af de læger og forskere, der er tilknyttet Sigrun Thorsteinsdottirs forskningsgruppe således til det internationale selskab for myelomatose (IMS) årsmøde i Toronto. Her skal de blandt andet præsentere ny forskning om letkæde-MGUS samt forskning i progressionsrisiko hos danske patienter med SMM.

”Siden de endelige resultater fra AQULA-studiet blev præsenteret på ASH sidste år, har diskussionerne om, hvilke patienter med smoldering myelomatose, som kan have gavn af behandling, fyldt meget. AQULA indikerede, at en betydelig andel af patienter med højrisiko smoldering sygdom med fordel kunne behandles med anti-CD38-antistoffer for at forlænge tiden til progression. Det er et kompliceret område, og forhåbentlig kan vores nye fund være med til at kaste mere lys over kompleksiteten,” siger Sigrun Thorsteinsdottir. 

Sigrun Thorsteinsdottir har indtil nu publiceret 33 videnskabelige artikler, heraf otte som førsteforfatter og tre som sidsteforfatter. Under sit arbejde med iStopMM har hun arbejdet tæt sammen med studiets principal investigator Sigurdur Kristinsson, og på Rigshospitalet har hun haft blandt andet Annette Vangsted, Carsten Utoft Niemann og Kirsten Grønbæk som faglige mentorer.