Race har betydning for overlevelsen hos myelomatosepatienter med diabetes
Nye overraskende data viser, at sorte myelomatosepatienter med diabetes ikke har kortere levetid end myelomatosepatienter uden diabetes. Det samme gør sig ikke gældende for hvide patienter.
Det er velkendt, at patienter med diabetes har en øget risiko for myelomatose, samt at de patienter, som både har myelomatose og diabetes, lever kortere tid end patienter, der kun har én af de to sygdomme. Et nye studie har for første gang undersøgt raceforskelle i overlevelse blandt patienter med myelomatose og diabetes.
I studiet gennemførte forskerne en retrospektiv undersøgelse af data fra elektroniske sundhedsjournaler på 5.383 patienter med myelomatose fra Memorial Sloan Kettering Cancer Center og Icahn School of Medicine ved Mount Sinai. 15 procent af de inkluderede patienter havde en diabetesdiagnose. (12 procent af de hvide patienter og 25 procent af de sorte patienter).
Overordnet set viser data, at myelomatosepatienter med diabetes levede kortere tid end patienter uden diabetes. Da de stratificerede data efter race, fandt de dog overraskende, at sorte myelomatosepatienter med diabetes ikke havde en dårligere samlet overlevelse (OS).
I den undersøgte kohorte var en diabetesdiagnose 50 procent mere udbredt blandt sorte patienter i alderen 45-60 år end hos hvide patienter over 60 år. Yngre patienter tolererer behandlinger mod myelomatose bedre end ældre patienter, hvilket kan forklare nogle af raceforskellene i overlevelsesresultaterne, vurderer forskerne.
Forskerne studerede mekanismerne bag deres fund i gensplejsede musemodeller. Her så de, at myelomatose-sygdommen progredierede hurtigere hos ikke-overvægtige diabetiske mus end hos ikke-diabetiske kontroller. Ved at studere de biologiske mekanismer, der lå til grund for tumorvækst i musene, fandt forskerne, at et insulinrelateret signal var overaktiveret i diabetiske mus, hvilket giver grund til at tro, at højere insulinniveauer relateret til diabetes kan fremskynde kræftvækst.
Studiet er retrospektivt, og data har derfor ikke taget højde for, hvordan diabetesbehandlinger kan påvirke overlevelsesresultaterne. Det håber forskerne at kunne belyse med fremtidig forskning. Fremadrettet ønsker forskerne desuden at identificere behandlinger, der hæmmer både udviklingen af myelomatose og den overaktive insulinsignalvej, som de vurderer kan være udbredt hos patienter med myelomatose og diabetes. De vil også undersøge også, hvordan modificerbare risikofaktorer såsom mikrobiomet og kost kan ændres for at forbedre patienternes overlevelsesdata.
Studiet er publiceret i Blood Advances.