Talquetamab performer bedre end forventet hos tungt forbehandlede MM-patienter
EHA: Opdaterede data fra fase II-studiet TRIMM-2 viser, at tungt forbehandlede patienter med relaps eller refraktær myelomatose (RRMM) opnår høje progressionsfrie- og samlede overlevelsesrater, når de behandles med det bispecifikke antistof talquetamab plus Darzalex (daratumumab). Højere end man ville forvente.
Sådan lyder vurderingen fra afdelingslæge Sarah Farmer fra Hæmatologisk Forskningsenhed på Sygehus Lillebælt. Hun overværede præsentationen af data fra TRIMM-2, der blev præsenteret ved en oral session på det europæiske hæmatologiske selskab EHA’s årsmøde i Frankfurt (abstract #S192).
”Det er imponerende flotte data, når man tænker på, at det er tungt behandlede patienter, der får behandlingen. Her sætter vi normalvis ikke baren så højt. Behandlingen virker bedre end ventet. Det er meget lovende – og jeg er meget nysgerrig på fremtidige studier på talquetamab,” siger Sarah Farmer.
Talquetamab er et ’first-in-class’ bispecifikt antistof, der targeterer GPRC5D på myelomcellerne og CD3 på T-cellerne. Bispecifikke antistoffer til behandling af myelomatose har været under udvikling i flere år nu, men talquetamab er det første bispecifikke antistof – der er så langt i udviklingen – som binder sig til et andet target end BCMA på myelomcellerne.
”Det er rigtig spændende, at vi nu for første gang får et bispecifikt antistof til myelomatose, der targeterer andet end BCMA,” siger Sarah Farmer.
Efterspørgsel i klinikken
TRIMM-2 har inkluderet 65 patienter med RRMM. Patienterne havde en medianalder på 63 år (37-81), 18 procent af patienterne havde højrisiko cytogenetik og 25 procent havde ekstramedullære plasmacytomer. De havde mindst fået tre tidligere behandlingslinjer (den mediane LOT var fem). De tidligere linjer inkluderede anti-CD38 (88 procent; [77 procent resistens]), anti-BCMA (54 procent; [38 procent]), BsAb (25 procent; [25 procent]) og anti-BCMA CAR-T-cellebehandling (17 procent; [2 procent]). 65 procent havde været eksponeret for fem forskellige lægemidler forud for inklusion, mens 58 procent var triple-klasserefraktære. Forud for inklusion i studiet havde patienterne ikke modtaget behandling med anti-CD38-terapi i ≤90 dage.
Patienterne blev behandlet med talquetamab med step-up-dosering plus daratumumab 1800 mg. Bivirkninger blev vurderet ved brug af CTCAE version 5.0, mens CRS og ICANS specifikt blev vurderet ved brug af ASTCT guidelines. Effekt blev vurderet ved brug af IMWG-kriterierne.
Efter en median opfølgningstid på 11,5 måneder (1,0-27,3) viser data, at den samlede responsrate (ORR) var 78 procent (66 procent ≥VGPR; 45 procent ≥CR) på tværs af dosisgrupper (100 procent i anti-CD38 naive patienter), og responserne blev dybere over tid. Den mediane tid til første respons var én måned, og efter 12 måneders behandling havde 86 procent af patienter fortsat respons (89 procent af disse med ≥CR). Ved data cutoff var 84 procent af patienterne fortsat i aktiv behandling. Den mediane progressionsfrie overlevelse (PFS) var 19,4 måneder, og 12-måneders PFS og OS-rate var henholdsvis 76 procent og 93 procent.
”Bispecifikke antistoffer kommer til at spille en kæmpestor rolle for behandling af myelomatose. Jeg vil nærmest kalde det et paradigmeskifte. De er lette at administrere, har relativt få bivirkninger og genererer flotte, vedvarende responser i patienter, der har fået mange tidligere behandlingslinjer. Og ud fra hvad vi har set indtil videre, så er der ikke alvorlige langtidsbivirkninger til stofferne i form af sekundære maligniteter. Patienterne er allerede begyndt at efterspørge,” siger Sarah Farmer.
En ny type bivirkninger
Sikkerhedsdata viser, at alle inkluderede patienter fik grad ≥1 bivirkninger (grad 3/4 =78 procent). Den hyppigst forekommende bivirkning var CRS (78 procent; alle grad 1/2). CRS forekom typisk én dag efter behandling og varede i gennemsnit to dage. Andre hyppigt forekommende bivirkninger var smagsforstyrrelser (75 procent), mundtørhed (55 procent), anæmi (52 procent), fatigue (45 procent) og hud eksfoliering (45 procent). ICANS forekom hos tre patienter (fem procent; alle grad 1/2.
Talquetamab er som nævnt det første bispecifikke antistof til myelomatose, der targeterer andet end BCMA på myelomcellerne. Det betyder, at der er nogle nye bivirkninger, som de behandlende læger skal lære at kende.
”Det target, som talquetamab er rettet imod, er udtrykt først og fremmest i myelomceller, men også i keratiniseret væv. Det vil sige hud, hår, negle, mundslimhinden. De bivirkninger, det afstedkommer, har vi for nuværende ikke særlig erfaring med, og det kan selvfølgelig give nogle udfordringer i starten. Men umiddelbart er der ingen alarmklokker, der ringer, når jeg ser på sikkerhedsdata. Bivirkningsprofilen er som forventet, og det handler mest af alt om, at vi skal gøre os de nødvendige erfaringer med det nye stof,” siger Sarah Farmer.
”Bivirkningsprofilen er især relevant, hvis talquetamab i fremtiden rykkes længere frem i linjerne, hvor patienterne forventes at leve længere efter, at de har fået behandlingen. Her er det vigtigt, at vi får et overblik over, hvordan bivirkningerne påvirker patienternes livskvalitet, samt om nogle af bivirkningerne er irreversible.”
