”Vi har nu to gode indicier for, at Hemgenix giver langvarig forebyggelse. Det ene er, at FIX-kurven er stabil over tre år, og selvom vi måske kan forvente et langsomt fald over årene, vil der stadig være god og langvarig forebyggelse med genterapien,” siger Peter Kampmann.
3-årsdata viser flot langtidseffekt af hæmofili B-genterapi
ASH: Tre år efter behandling med genterapien Hemgenix (etranacogene dezaparvovec) er hæmofili B-patienter stadig effektivt beskyttet mod blødninger. De er også i langt overvejende grad fri for forebyggende faktor IX (FIX)-behandling, og deres FIX-niveauer er stabile.
Det viser de seneste data fra HOPE-B-studiet, som blev præsenteret mandag på ASH (abstract #1055)
Medicinrådet afviste for nylig Hemgenix, dels på grund af prisen og dels på grund af usikkerhed om langtidseffekten. Rådet baserede vurderingen på toårsdata fra HOPE-B.
De opdaterede data indikerer, at der er langvarig effekt af genterapien, mener Peter Kampmann, cheflæge på Rigshospitalets Afdeling for Blodsygdomme.
”Vi har nu to gode indicier for, at Hemgenix giver langvarig forebyggelse. Det ene er, at FIX-kurven er stabil over tre år, og selvom vi måske kan forvente et langsomt fald over årene, vil der stadig være god og langvarig forebyggelse med genterapien,” siger han.
Peter Kampmann er selv involveret i HOPE-B studiet og medforfatter til abstractet, der blev præsenteret på ASH.
”Det andet indicium er, at patienterne fra forløberstudiet fra 2014 stadig har positiv aktivitet snart ti år efter, de fik behandlingen. Det fortæller os, at virkningen nok vil vare ved i lang tid. Men det er vanskeligt at spå om effekten på længere sigt; vi er nødt til at støtte os til observationerne.”
FIX-forbrug faldt med 96 procent
HOPE-B er et enkeltarmet fase III-studie, som inkluderede 54 voksne med svær eller moderat svær hæmofili B (FIX ≤2 procent). 52 gennemførte 36 måneders opfølgning. Patienterne havde været i stabil forebyggende behandling med FIX-medicin i mindst to måneder før inklusion, og efter en seks måneders lead-in-periode med vanlig FIX-behandling fik patienterne Hemgenix. Studiets primære endepunkt var justeret årlig blødningsrate (ABR), mens de sekundære endepunkter var FIX-forbrug og FIX-niveauer.
De seneste treårsdata viser, at Hemgenix reducerede ABR med 64 procent sammenlignet med blødningsraten i lead-in-perioden.
Tre år efter behandlingen blev givet, var 51 ud af 52 patienter (94 procent) fri for rutinemæssig FIX-forebyggelse. I løbet af det andet og tredje år efter behandlingen fik henholdsvis 37 (70 procent) og 39 (75 procent) af deltagerne ingen FIX-forebyggelse. Det samlede gennemsnitlige årlige forbrug af FIX faldt med 96 procent 3 år efter behandlingen sammenlignet med forbruget i lead-in-perioden.
Det gennemsnitlige FIX-niveau var 41,5 IU/dL ±21,7 efter et år, 36,7 IU/dL ±19,0 efter 2 år og 38,6 IU/dL ±17,8 3 år efter behandling.
”Det er værd at fremhæve, at deltagerne havde et relativt ensartet respons, især hvis man sammenligner med studier på genterapi til hæmofili A, hvor responset var meget mere variabelt,” siger Peter Kampmann.
I løbet af perioden oplevede alle deltagere mindst en behandlingsrelateret bivirkning. Af i alt 709 hændelser var 541 (76 procent) milde, 137 (19 procent) moderate og 31 (4 procent) svære.
”Der var ingen nye sikkerhedshændelser fra toårs- til treårsdata, så sikkerhedsprofilen er stadig god og i overensstemmelse med det, der tidligere er rapporteret,” siger Peter Kampmann.
Prisen skal være rimelig
Selvom genterapien nu på tredje år viser sig yderst effektiv og sikker, er det langt fra givet, at den bliver en del af hæmatologernes behandlingsarsenal.
”Den nuværende standardbehandling er rigtig god. Der er ingen hæmofili B-patienter, som går rundt uden forebyggelse, de er ikke plaget af blødninger, og de lever et sikkert og i øvrigt frit liv. Genterapien har den fordel, at den er patientvenlig. Der er en frihed i ikke at skulle medicineres jævnligt, og patienterne får en identitet som mere raske. Det handler ikke om liv og død eller invaliditet, men der er også en lidelse forbundet med at være i patientrollen og følge sig begrænset og syg. Det er de gode argumenter for at indføre genterapi,” siger Peter Kampmann.
Det kræver dog, ifølge Peter Kampmann, også, at prisen er rimelig - for vi får ikke en fysisk raskere patientpopulation eller større samfundsværdi af genterapien sammenlignet med FIX-forebyggelse givet i tilstrækkeligt høje doser med høje dalværdier til følge, siger han.
"Hvis vi skal give en høj pris for genterapi, skal der være en tilsvarende rimelig besparelse på anden blødermedicin. Jeg vil meget gerne have mulighed for at give mine patienter genterapi, men hvis den ikke bliver godkendt på grund af prisen, så har vi stadig rigtig god bløderbehandling.”
