Ekspertnetværk: Der bør stadig være fokus på myelomatose og COVID-19
Myelomatose-patienter bør fortsat have boostervacciner og følge de forebyggelsesforanstaltninger, der blev etableret under SARS-CoV-2-pandemien.
Sådan lyder nogle af anbefalingerne fra det europæiske myelomatosenetværk (EMN) i en ny artikel.
Selvom de fleste aktiviteter er vendt tilbage til det normale, og COVID-19-tilfælde nu sædvanligvis er milde, har myelomatose-patienter fortsat øget risiko for gennembrudsinfektioner og alvorlige COVID-19-udfald, herunder hospitalsindlæggelse og død. I den nye artikel, som er publiceret i tidsskriftet Leukemia, understreger EMN det afgørende i, at myelomatose-patienter vaccineres med variantspecifikke boostervacciner, da nye coranavirus-stammer dukker op og bliver dominerende i samfundet. Boostere bør administreres hver sjette-tolvte måned efter sidste vaccineskud eller dokumenteret COVID-19-infektion (hybridimmunitet), anbefaler EMN. Evaluering af immunresponset efter vaccination kan identificere en særlig sårbar undergruppe af patienter, som kan have behov for yderligere boostere, forebyggende behandling eller andre forebyggende foranstaltninger.
Forebyggelse bør fortsættes
Myelomatose-patienter, som er i anti-BCMA-behandling responderer, ifølge artiklen, ikke tilstrækkeligt på vacciner, og de har risiko for alvorlige og potentielt livstruende gennembrudsinfektioner. Aktuelt tilgængelige anbefalinger og detaljerede beslutningstagningsalgoritmer til håndtering af patienter med myelomatose under COVID-19-pandemien forbliver baseret på konsensus og er mindre evidensbaserede, selvom vigtige oplysninger er blevet implementeret i løbet af de seneste tre år. Derfor anbefaler EMN at inkludere immunkompromitterede patienter i pivotale vaccineforsøg og i prospektive kohortestudier, samt at der gøres en indsats for systematisk at teste strategier til at øge vaccineresponset mod COVID-19 og fremtidige udbrud hos blandt andet myelomatose-patienter. Samtidig bør forebyggende foranstaltninger fortsættes, også i vaccinations- (og post-vaccinations) faserne, for at opretholde virusreduktionsstrategier, skriver EMN.
Med hensyn til medicinsk behandling er præ-eksponeringsprofylakse med tixagevimab/cilgavimab ikke effektiv mod de nye dominerende varianter, og disse behandlinger anbefales derfor ikke længere. Orale antivirale midler (nirmatrelvir/ritonavir og molnupiravir) og remdesivir er effektive mod Omicron-subvarianterne BA.2.12.1, BA.4, BA.5, BQ.1.1 og/eller XBB.1.5 og bør administreres til myelomatose-patienter på tidspunktet for en positiv COVID-19-test eller inden for fem dage efter symptomernes begyndelse, anbefaler EMN. Netværket påpeger desuden, at rekonvalescent plasma synes at have lav værdi i den post-pandemiske æra.
Nye muligheder, såsom brugen af kunstige neurale netværk (ANN) baseret på simple laboratorieindekser, er lovende til at generere modeller, der kan forudsige det kliniske outcomes efter COVID-19. Disse metoder kan anvendes hos myelomatose-patienter i nær fremtid, skriver EMN.
