Dansk studie finder myelomatose hotspot area i fire danske kommuner

Patienter med myelomatose fordeler sig ujævnt på tværs af Danmark, viser nyt dansk registerstudie. Incidensraten er højest i tre sydøstdanske kommuner og i Albertslund. Variationerne kan formentlig tilskrives en kombination af miljø, geografi, tilfældighed og forskelle i lokale prakisser for udredning, vurderer én af studiets forfattere.

Tidligere studier har indikeret, at geografi og miljø kan spille en rolle for udvikling af myelomatose. Blandt andet er landbrugsbeskæftigelse og eksponering for pesticider blevet udnævnt som mulige risikofaktorer for sygdommen. Det kan ikke udelukkes, at postnummer og omgivelser har noget at skulle have sagt, men det er for tidligt at konkludere. Det vurderer Emil Hermansen, overlæge på Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet og formand for Dansk Myelomatose Studiegruppe (DMSG).

Han er medforfatter til studiet, der for nylig er publiceret i European Journal of Haematology. Emil Hermansen mener, at data skal tolkes varsomt og med en række forbehold in mente.

”Vores observationer giver anledning til at overveje, om miljømæssige og geografiske faktorer bidrager til udviklingen af myelomatose i Danmark. Samtidig må man være åben for, at tilfældig variation og forskelle i udredningspraksis på tværs af landet måske også bidrager til mønstret,” siger Emil Hermansen.

”Tærsklen for, hvornår man vælger at tilbyde patienter udredning for noget, som måske kunne være myelomatose på de forskellige hospitaler landet over, kan måske være med til at forklare data. For hvis man leder mere, vil man som bekendt også finde mere.”

Højere forekomst i Sydøstdanmark

Studiet har inkluderet 5.243 patienter diagnosticeret med myelomatose i perioden 2005 til 2020. Data om patienterne var hentet fra Dansk Myelomatose Database. Data blev sammenholdt med oplysninger om patienternes bopæl fra Folkeregisteret og fordelt på kommuneniveau med det mål at identificere eventuelle geografiske- og miljømæssige risikofaktorer for myelomatose.

Den alders- og kønsstandardiserede incidensrate (SIR) for hver kommune blev sammenlignet med den nationale incidensrate, og forskelle i SIR i landområder, forstæder og byområder blev herefter evalueret. Der blev taget udgangspunkt i patienternes bopæl et halvt år inden diagnosen. Patienter, som ikke havde fast bopæl i Danmark, samt patienter med smoldering myelomatose (SMM), monoklonal gammopati med ubestemt signifikans, AL amyloidose, POEMS-syndrom, solitært plasmacytom, primær plasmacelleleukæmi og andre plasmacelle dyskrasier, blev ekskluderet fra studiet. 

Data viser, at der i fire ud af de 95 undersøgte kommuner kunne dokumenteres SIR-værdier over kontrolgrænsen (95%), hvilket indikerer, at der i disse kommuner var en højere forekomst af myelomatose sammenlignet med resten af landet. Det drejer sig om de tre sydøst-danske kommuner Vejle, Vejen og Horsens samt den storkøbenhavnske kommune Albertslund. I artiklen konkluderes det således, at der er et potentielt myelomatose-hotspot i det sydøstdanske. Studiet fandt ydermere, at landområder havde en statistisk signifikant højere SIR på otte procent sammenlignet med byområder.

”Hvis vi skulle tolke data helt ud ad en tangent, så skulle vi ende med at konkludere, at alle, der bor i et potentielt myelomatose hotspot skulle flytte væk eller som minimum undersøges meget ofte for sygdommen. Det ville imidlertid være at vride data helt ud af proportioner. Myelomatose er en relativt sjælden sygdom, og derfor skal der ikke så store forskelle i incidensraten i de forskellige kommuner til, at forskellene ser betydelige ud,” siger Emil Hermansen.

Han understreger, at det er vigtigt at være varsom med ikke at skabe unødig bekymring, når data udlægges.

”I praksis er tallene for små til, at vi kan bruge dem til særlig rådgivning eller behandling af folk i Vejen, Vejle, Horsens og Albertslund. Eller på landet versus i byerne. Men undersøgelser som denne er vigtige for at afklare, om der er forskelle, hvilket så må lede videre til flere undersøgelser, som kan afdække årsagen til forskellene.”

En brik i puslespillet  

Fundene i studiet er, ifølge Emil Hermansen, et bidrag til det løbende arbejde med at få overblik over, hvordan arbejdet udføres på tværs af landet – og hvad de lokale og regionale forskelle betyder, siger han.

”Studiet giver blandt andet anledning til at spørge, om det hotspot, vi finder i nogle kommuner, er udtryk for, at tærsklen for, hvornår man bliver undersøgt for myelomatose, er anderledes her, end den er i resten af landet. Altså: Finder man flere tilfælde af myelomatose her, fordi patienterne opspores og får stillet diagnosen tidligere

Er det så ensbetydende med, at man i resten af Danmark skal blive bedre til at identificere patienter med myelomatose på et tidligere tidspunkt?

”Måske. Grænsen mellem forstadier til myelomatose og reelt behandlingskrævende myelomatose er på papiret klar. Men i praksis har tærsklen for, hvornår man tilbyder knoglemarvsundersøgelse eller CT-scanning betydning for, om helt spæde sygdomstegn findes nu eller, når de er blevet mere tydelige. Vi har ikke klar viden om, hvad det helt præcis betyder for patienterne. Vi ved ikke, om bivirkninger, risiko og besvær af behandlingen af meget tidligt opdaget sygdom altid står mål med livskvalitet og overlevelse i den anden ende? Vi er i Dansk Myelomatose Studie Gruppe i gang med at undersøge, hvor store forskellene er mellem hinandens praksis, og om disse forskelle i sidste ende gør nogen gunstig forskel for patienterne. For hvis det er tilfældet, er vi kun interesserede i at lære af hinanden,” siger Emil Hermansen. 

Men i studiet gør I det jo klart, at I har forsøgt at eliminere den potentielle bias, der kan opstå grundet forskellige diagnostiske praksisser, ved at ekskludere SMM-patienter?

”Netop. Det er også derfor, at vi må være åbne for muligheden af, at der er noget i lokalmiljøet de pågældende steder, som uafhængigt af læger og tilfældighed øger risikoen for at få myelomatose. Jeg er spændt på, hvad yderligere undersøgelse vil vise” siger Emil Hermansen.

Emil Hermansen har inddraget artiklens andre forfattere i sine svar, men han udtaler sig på egne vegne.