Human BCMA-rettet CAR T er effektiv og sikker mod myelomatose
Human BCMA-rettet CAR T-celleterapi er effektiv og sikker ved recidiverende/refraktær myelomatose. Det viser opdaterede resultater fra fase I/II-studiet FUMANBA-1.
I studiet, som blev præsenteret (abstrakt #S187) på European Hematology Association (EHA) 2022 Congress, deltog 79 patienter med r/r myelomatose, som tidligere havde modtaget tre eller flere linjers behandling og var refraktære over for deres sidste behandlingslinje. Patienterne modtog det humane BCMA-rettede CAR T-præparat CT103A (1,0×106 CAR+ T-celler/kg) og fik derudover lymfodepletion med cyclophosphamid og fludarabin i tre på hinanden følgende dage.
Ud over at evaluere sikkerheden og effektiviteten af CT103A undersøgte forskerne CT103A’s farmakokinetik, farmakodynamik og immunogenicitet. Målbar restsygdom (MRD) i knoglemarv samt bivirkninger blev også undersøgt.
Den mediane opfølgningsperiode for patienterne var 9,6 måneder. Mere end en tredjedel af patienterne (35,4 procent) havde en højrisiko cytogenetisk abnormitet, såsom del(17p), t(4;14) eller t(14;16). Omkring 14 procent af patienterne havde ekstramedullære plasmacytomer. Patienterne havde gennemsnitligt modtaget fem tidligere behandlingslinjer, og 13 patienter (16,5 procent) havde tidligere fået en ikke-human BCMA-målrettet CAR T-cellebehandling.
Høj responsrate og sikkerhed
Den samlede responsrate (ORR) var 94,9 procent, og cirka 70 procent af patienterne opnåede fuldstændig respons (CR) eller stringent CR (sCR), mens 89,9 procent opnåede et meget godt delvist respons eller bedre. Mediantiden til respons var 16 dage, mens mediantiden til CR/sCR var 95 dage.
Hos en undergruppe af patienter, som tidligere havde modtaget CAR T-cellebehandling (13 patienter), var ORR 98,5 procent, inklusive 46,2 procent af patienterne, der opnåede CR/sCR. ORR hos patienter med ekstramedullær sygdom ved forsøgets start (11 patienter) var 100 procent, inklusive 81,8 procent af patienterne, der opnåede CR/sCR. Hele kohorten af patienter med CR/sCR opnåede MRD-negativitet, og medianvarigheden af denne negativitet blev ikke nået. MRD-negativitetssandsynligheden efter 12 måneder var 88,7 procent.
Næsten alle patienter (94,9 procent) oplevede cytokinfrigivelsessyndrom (CRS). Medianperioden fra behandlingsstart til CRS-debut var seks dage, mens medianvarigheden af CRS var fem dage. Kun 2,5 procent af patienterne oplevede immuneffektorcelle-associeret neurotoksicitetssyndrom. Alle tilfælde af CRS forsvandt ved brug af enten tocilizumab (25,3 procent) eller steroider (62,7 procent). Almindelige grad 3 eller højere behandlingsrelaterede bivirkninger inkluderede hæmatologisk toksicitet: neutropeni (78,5 procent), leukopeni (74,7 procent), lymfopeni (55,7 procent), trombocytopeni (54,4 procent) og anæmi (46,8 procent). Niveauer af CT103A toppede ved en median på 12 dage efter infusion og kunne påvises hos 65,6 procent af de evaluerbare patienter ved måned seks samt 61,9 procent af de evaluerbare patienter ved måned 12.
