FDA fremskynder udvikling af nyt lovende lægemiddel mod MDS
De amerikanske lægemiddelmyndigheder FDA har tildelt en orphan drug designation til first-in-class NEK7-hæmmeren ofirnoflast (HT-6184) som ny behandling til patienter med myelodysplastisk syndrom (MDS).
FDA’s udmelding følger efter, at ofirnoflast har vist lovende data i et randomiseret, placebokontrolleret fase I-studie. Studiet inkluderede raske frivillige, som blev behandlet med ofirnoflast i varierende doser. Formålet var at vurdere lægemidlets sikkerhed, tolerabilitet, farmakokinetik og farmakodynamik.
Efterfølgende har medicinalfirmaet bag ofirnoflast gennemført et fase II-studie, der evalueret sikkerhed og hæmatologiske outcomes ved ofirnoflast blandt patienter med MDS. Tidlige data efter 16 ugers opfølgning viste, at behandlingen med ofirnoflast resulterede i et forbedret erytrocyt-respons i en indledende kohorte bestående af 18 patienter med lavrisiko MDS.
Ofirnoflast er en first-in-class NEJ7-inhibitor. Den virker ved at hæmme dannelsen af NLRP3-inflammasomet, som driver kronisk inflammation ved flere kronisk inflammatoriske sygdomme, herunder MDS.
”Inflammasomets biologi repræsenterer et lovende felt for hæmatologisk innovation. Ofirnoflasts virkemåde er unik, idet lægemidlet sigter mod at modulere de underliggende inflammatoriske drivers af MDS i stedet for kun at targetere ’downstream’ effekterne. Denne strategi har potentiale til at redefinere, hvordan vi kan behandle inflammationsrelateret knoglemarvssvigt,” udtaler Alan F. List, onkolog og præsident og CEO for H. Lee Moffitt Cancer Center & Research Institute i en pressemeddelelse.
Ofirnoflast er også under afprøvning som ny behandlingsmulighed mod fedme og demenssygdom.
Fase I-studiet af ofirnoflast fandt, at stoffet var veltolereret op til 4 mg, både når dosis blev eskaleret fra 1 mg til 4 mg over tid, og når det blev givet i en fast dosering én gang dagligt fem dage om ugen over en periode på to uger. Ofirnoflast var associeret med flere behandlingsrelaterede bivirkninger (TEAEs) på tværs af dosis-niveauer sammenlignet med placebo. Andelen af TEAEs var højest blandt de deltagere, der fik stoffet i den multiple dosering.
