Bimiralisib viser beskeden effekt og signifikant toksicitet mod lymfom
PI3K/mTOR-hæmmeren bimiralisib har ved 60 mg eller 80 mg kontinuerlig dosering beskeden effekt med signifikant toksicitet hos stærkt forbehandlede patienter med forskellige histologiske subtyper af lymfom.
Det viser et fase I/II-studie, hvis resultater er publiceret i HemaSphere (https://journals.lww.com/hemasphere/Fulltext/2021/11000/A_Phase_II_Study_to_Assess_the_Safety_and_Efficacy.5.aspx?utm_medium=email&utm_source=euhematology&utm_content=HemaSphere+%7C+November+Monthly+Digest&utm_campaign=), har evalueret responsraten på bimiralisib ved to kontinuerlige dosisniveauer (60 mg og 80 mg) hos patienter med recidiverende/refraktær lymfom. I alt blev 50 patienter indskrevet og startede behandlingen. 17 patienter havde diffust storcellet B-celle lymfom, ni havde follikulært lymfom, otte havde T-celle lymfom, mens de resterende patienter havde andre, for det meste indolente, lymfomtyper. Patienterne var blevet behandlet med gennemsnitligt fem tidligere behandlingslinjer, og 44 procent blev betragtet som refraktære over for deres sidste behandling.
Ingen dosisbegrænsende toksicitet
Gennemsnitlig behandlingsvarighed med 60 mg én gang dagligt var 1,3 ± 1,2 måneder og med 80 mg 3,7 ± 3,9 måneder.
I en intention-to-treat-analyse var den samlede responsrate 14 procent, hvoraf 10 procent opnåede en delvis respons og fire procent komplet respons. 36 procent af patienterne havde stabil sygdom.
Der blev ikke set nogen dosisbegrænsende toksicitet i fase I-delen af undersøgelsen. Samlet set havde 70 procent af patienterne en grad 3 behandlingsforårsaget bivirkning (TEAE), og 34 procent havde en grad 4 TEAE. I alt afbrød 28 procent af patienterne behandlingen på grund af toksicitet. De hyppigste TEAE'er grad ≥3 var hyperglykæmi (24 procent), neutropeni (20 procent), trombocytopeni (22 procent) og diarré (12 procent). Hyperglykæmi krævede behandling med orale antihyperglykæmiske midler hos 28 procent og med insulin hos 14 procent.