Høje responsrater ved step-up dosis af glofitamab til mantle celle lymfom
ASH: Step-up dosis af glofitamab som monoterapi efter forbehandling bestående af både glofitamab med obinutuzumab gav høje responsrater blandt patienter med mantle celle lymfom.
Det viser resultaterne fra et studie (abstract 130) præsenteret på den amerikanske hæmatologi-kongres, ASH 2021, som i år både afholdes fysisk i USA og virtuelt.
Den samlede responsrate var 81 procent (n=17), og den fuldstændige metaboliske responsrate var 66,7 procent (n=14).
Lignende responsrater blev observeret hos patienter, der tidligere havde modtaget BTKi-behandling sammenlignet med patienter, der ikke havde. CR-opfølgningen var 2,4 måneder, hvor 85,7 procent (12/14) af patienterne med en CR forblev i remission ved studiets afslutning.
Alle patienter i studiet modtog glofitamab i kombination med obinutuzumab som forbehandling (Gpt) en uge før opstart af glofitamab-monoterapien. Intravenøs glofitamab step-up dosis blev givet på dag et og otte i cyklus 1, derefter ved måldosis fra anden cyklus dag i hver tredje uge i op til 12 cyklusser (0.5/2.5/10/30, 2.5/10/16 eller 2.5/10/30 mg efter 1000 mg Gpt, eller 2.5/10/30 mg efter 2000 mg Gpt).
Håndterbar tolerabilitet
I alt havde 29 patienter modtaget glofitamab ved fast dosering efter 1000 mg Gpt (n=3); step-up dosis efter 1000 mg Gpt (n=7; 1 patient modtog SUD startende ved 0,5 mg) eller 2000 mg Gpt (n=19). Medianalderen var 69 år, hvor 83 procent havde Ann Arbor Stage III-IV sygdom, og 62,1 procent havde MCL internationalt prognostisk indeksscore ≥6 ved studiestart.
Glofitamab er et T-celle-engagerende, CD20xCD3 bispecifikt antistof, der har vist lovende effekter med holdbar komplet respons (CR) og håndterbar tolerabilitet med fast dosering og step-up dosering blandt NHL-patienter.
De mest almindelige bivirkninger var CRS (58,6 procent) og infusionsrelaterede reaktioner (24,1 procent). Alle CRS-hændelser var håndterbare og for det meste af lav karakter, hvorfor de fleste var løst ved studiets afslutning. Derudover var CRS-raterne lavere i 2000 mg Gpt-gruppen + step-up-dosis gruppen (47,4 procent) sammenlignet med 1000 mg Gpt + step-up-dosis gruppen (71,4 procent) og 1000 mg Gpt + fast dosering-gruppen (100 procent)
Samlet set var mediantiden til første CRS-hændelse og varigheden af CRS-hændelsen henholdsvis 16,8 timer og 38,8 timer.

