Lymfompatienter er mere tilbøjelige til at udvikle covid-19 efter vaccination

Patienter med hæmatologiske maligniteter med covid-19 gennembrudsinfektioner har høj risiko for alvorlig kritisk sygdom, selvom de er vaccineret. Særligt lymfompatienter er mere tilbøjelige til at udvikle covid-19-infektion.

Det viser nye resultater fra registerstudiet EPICOVIDEHA, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Blood.

I alt havde 60,4 procent personer med blodkræft et alvorligt eller kritisk covid-19-sygdomsforløb på trods af vaccine i studiet.

Det er interessante resultater, der underbygger de nuværende studier, påpeger formand for Dansk Hæmatologisk Selskab Henrik Frederiksen, der er overlæge på Hæmatologisk Afdeling X, Odense Universitetshospital.

“Det er et interessant studie, som overordnet består af en serie af cases, og derfor giver et billede af, hvordan det går de hæmatologiske patienter i løbet af et covid-sygdomsforløb. Resultaterne bygger på data fra virkelige patienter og er derfor vigtige i forhold til planlægning af re-vaccination og generel beskyttelse af patientgruppen,” siger han.

EPICOVIDEHA er et internationalt, åbent online-register, som indsamler oplysninger om patienter med hæmatologisk kræft, som får COVID-19 og er sat i værk af det europæiske hæmatologiske selskab (EHA). Data er indrapporteret fra 2020 og et år frem og er fordelt på 42 centre fra i alt 14 europæiske og ikke-europæiske lande.

En tredjedel dør

I det italienske studie var der pr. 31. august 2021 rapporterede i alt 113 tilfælde af SARS-CoV-2-infektion efter vaccination, hvoraf 79 personer (svarende til 60,4 procent) havde et alvorligt tilfælde, hvoraf 75 krævede hospitalsindlæggelse. I alt blev 16 patienter indlagt på en intensivafdeling, hvor 10 af dem krævede mekanisk ventilation. 

Efter en opfølgning på 30 dage efter covid-19-diagnosen var 14 patienter døde (12,3 procent af de inficerede patienter), hvor alle dødsfald på nær ét var bestemt til at være forårsaget af covid-19. 

Forskerne bag undersøgelsen understreger, at selvom dødeligheden hos patienter med covid-19 var høj, var den stadig meget lavere end før, vacciner var tilgængelige. Og derfor er resultaterne også vigtige, og er på linje med danske og internationale resultater, der allerede foreligger, som viser, at omkring en tredjedel af patienter med hæmatologiske maligniteter dør, og en tredjedel ikke har målbare antistoffer i blodet efter vaccination, forklarer Henrik Frederiksen.

“Resultaterne er derfor en add-on til den viden, vi allerede har, men som er vigtigt at få underbygget. På den måde bringer studiet i sig selv ikke nogen særligt overraskende fund med sig, som ikke er afdækket tidligere, da vi ved, at hæmatologiske patienter har en forhøjet risiko for alvorlige covid-19-forløb, og resultaterne er derfor en add-on til den viden, vi allerede har,” siger han.

Mere end tre ud af fire af gennembrudstilfældene i studiet forekom hos fuldt vaccinerede personer (personer, der havde modtaget én dosis af én-dosis vacciner såsom AstraZeneca, og to doser af to-dosis mRNA-vacciner såsom Moderna eller Pfizer). Omkring 23 procent var blevet delvist vaccineret og fik kun én dosis af en mRNA-vaccine, da de blev inficeret med covid-19.

Størstedelen af patienterne i studiet var vaccineret med en mRNA-vaccine, hvoraf de resterende 12,4 procent fik en anden slags vaccine (AstraZeneca m.fl.). 

Nye retningslinjer om monoklonale antistoffer

Den højere risiko for blandt andet patienter med kræft i blodet for både død og alvorlige forløb med COVID-19 har betydet en ændret praksis i behandlingen, hvor det antivirale lægemiddel remdesivir blev indført til indlagte patienter. 

Et andet lægemiddel, der også er indført, og som Dansk Infektionsmedicinsk Selskab netop har udgivet retningslinjer om, er monoklonale antistoffer, der er blevet testet i flere fase III-studier, og som har vist sig at være klinisk effektive i nylige studier.

Og de neutraliserende monoklonale antistoffer kan være en effektiv behandling for nogle hæmatologiske patienter, forklarer Henrik Frederiksen.

“Det lader til, at det er en meget effektiv behandling og hjælpsom for nogle udvalgte patienter, men det er stadig en individuel og infektionsmedicinsk vurdering, som vi vil følge for de hæmatologiske patienter, hvis det bliver nødvendigt,” siger han og fortsætter:

“Udfordringen består i de patienter, som ikke udvikler antistoffer efter vaccinen, og som derfor måske ikke er dækket. Det store spørgsmål i dag er, at vi stadig ikke ved, præcis hvor højt et niveau af antistoffer eller T-celle-respons der skal være før man er dækket, og derfor er mulige behandlinger til patienter i udsat risiko for covid-19 vigtige.”

Forskel på underliggende kræfttype

Undersøgelsen viste også, at niveauet af covid-19-vaccinerespons var forbundet med typen af underliggende kræft. Mennesker med myeloproliferative lidelser havde mindst sandsynlighed for at udvikle covid-19 efter vaccination, mens personer med lymfoproliferative lidelser havde størst sandsynlighed. Ud af de 113 gennembruds covid-19-tilfælde forekom 80 procent hos mennesker med lymfoproliferative tilstande såsom kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), non-Hodgkin lymfom, Hodgkin lymfom og myelomatose.

Og det understreger behovet for yderligere forholdsregler for denne patientgruppe, mener den italienske forskergruppe bag studiet.

"Nøglebudskabet i studiet er, at vi skal gøre en stor indsats for at vaccinere så mange mennesker, som vi kan. Vi skal ikke kun vaccinere vores patienter med hæmatologiske maligniteter; det er også vigtigt at vaccinere deres pårørende, så vi kan danne en beskyttelsesbarriere omkring dem, fordi deres egen immunitet mod vaccinen ikke er nok,” siger studieforfatter Livio Pagano fra Università Cattolica del Sacro Cuore i Italien i en pressemeddelelse.

Forskerne bemærker desuden, at typen af covid-19-vaccine ikke påvirkede risikoen for gennembrudstilfælde. Cirka 70 procent af patienterne i undersøgelsen modtog en mRNA-vaccine, såsom Moderna- eller Pfizer-vaccinen, og de resterende patienter modtog den AstraZeneca-vektorbaserede vaccine eller den inaktiverede Sinovac-vaccine. Der var ingen signifikant forskel i forebyggelsen af covid-19 mellem disse to grupper.

I fremtidige undersøgelser vil forskerne se på effektiviteten af yderligere vaccinedoser for at se, om det kan reducere infektion hos patienter med hæmatologisk kræft, især dem med lymfoproliferative lidelser.