Unge Hodgkin-patienter kan godt få børn efter kemoterapi
Andreas Kiesbye Øvlisen
Yngre Hodgkin’s-patienter får lige så mange børn efter endt kemoterapi som andre unge.
Det er konklusionen på et nyt studie, som Andreas Kiesbye Øvlisen, der er ph.d.-studerende i klinisk kirurgi og kræftbehandling ved Aalborg Universitetshospital har stået i spidsen for under vejledning fra overlæge og professor Tarec Christoffer El-Galaly.
Resultatet er fremkommet ved at analysere data fra danske patientregistre. Ved at dykke ned i lymfomregisteret fandt Andreas Kiesbye Øvlisen i første omgang frem til samtlige danske Hodgkin-patienter, der har afsluttet kemoterapi i perioden 2000-2015 . For at kaste lys over, hvor mange børn disse patienter havde født, genfandt han personerne i landspatientregistret, fertilitetsbehandlings-registret (IVF) og fødselsregistret. Alt i alt inkluderede han 769 patienter i alderen 18-40 år, hvis data de sammenholdt med informationer om 3845 kontroller, der har samme køn og alder.
“Hodgkin’s sygdom adskiller sig fra andre lymfomer ved, at den oftere rammer yngre og har rigtig gode helbredelsesmuligheder. Takket være den skrappe kemobehandling overlever mere end 80 procent af alle patienter - og overlevelsen er særligt høj blandt de unge. Da behandlingen påvirker de dele af kroppen, hvor der er en stor omsætning af celler, havde vi en mistanke om, at det påvirkede fertiliteten,” siger Andreas Kiesbye Øvlisen. Han henviser til tyske studier, der viste en forringelse af sædkvaliteten lige efter endt behandling. Dertil kom erfaringer fra klinikken, hvor kvinder efter afsluttet kemoterapi ophørte med at have menstruation. Men det er det første studie, der ser nærmere på, om fertiliteten er ødelagt for altid eller om den blot er sat på pause i nogle få måneder.
“Gennemsnitsalderen på de inkluderede patienter er 30 år, hvilket svarer til det tidspunkt, hvor unge typisk får det første barn. Havde studiet vist, at disse patienter havde markant ringere chance for at få børn, ville det afdække, at denne specifikke gruppe af patienter havde et behov for at skrue op for fertilitetsbehandlingen både før og efter behandlingen - f.eks. ved at tage æg ud af kvinderne før, at de påbegynder kemoterapien, så de efter endt behandling kan få opsat befrugtede æg og dermed øge chancen for at få børn,” siger han. Han fortæller, at man hidtil har haft meget lidt viden om skadevirkningerne på kvindernes æggestokke for netop denne type af kemoterapi. Andre typer af kemoterapi slår med sikkerhed æggestokkene helt ned - men det har været uvist, om det samme gælder denne type kemoterapi. Én af de mest brugte kemoterapiregimer, der bruges i førstelinjebehandling af Hodgkin-lymfom, er ABVD, der erstatter den ældre MOPP-protokol. ABVD består af samtidig behandling med stofferne Adriamycin, Bleomycin. Vinblastin og Dacarbazin - en kombinationsbehandling, der er brugt gennem rigtig mange år.
“Dosis reguleres på den måde, at dem, der har et meget lavt stadie af sygdommen kan nøjes med to behandlinger, mens dem, der har et højere stadie af sygdommen skal have op mod otte behandlinger. Og her er det nærliggende at tro, at risikoen for en langvarig skadelig effekt stiger med dosis. Det samme gælder den nyere behandling BEACOPP - også her har man haft en mistanke om, at den skader fertiliteten, hvorfor dette skal undersøges mere nærgående,” siger Andreas Kiesbye Øvlisen.
Resultaterne blev præsenteret på hæmatologikongressen ASH i 2019 og er nu på vej til publicering i det videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Oncology.
