Kontrolskanninger øger ikke overlevelse
Rutinemæssige kontrolskanninger af patienter, som er blevet behandlet for lymfekræfttypen diffust storcellet B-celle lymfom, afslører kun i meget begrænset omfang tilbagefald og øger formentlig ikke patienternes overlevelseschancer.
Forskning fra Aalborg Universitetshospital indikerer, at Danmark bør overveje at gøre som i Sverige og undlade rutinemæssige CT-skanninger.
”Diffust storcellet B-celle lymfom” er en af de hyppigst forekommende typer af lymfekræft, og sygdommen rammer hvert år omkring 400 danskere. Behandlingen med kombineret immun- (rituximab) og kemoterapi (CHOP) helbreder mere end 60 procent af patienterne ved første behandlingsforløb, og risikoen for tilbagefald er under 20 procent hos de patienter uden sygdomstegn efter behandling.”
Det skriver Aalborg Universitetshospital i en pressemeddelelse.
Patienter går efter behandling til kontrol, for at et eventuelt tilbagefald opspores så tidligt som muligt. Men kontrollernes brug af CT-skanninger er formentlig overflødig – og kan måske gøre mere skade end gavn. Det mener overlæge Tarec Christoffer El-Galaly fra Hæmatologisk forskningsafsnit ved Aalborg Universitetshospital, som i samarbejde med danske og svenske kolleger har sammenlignet opfølgningsprogrammerne i henholdsvis Danmark og Sverige.
”De svenske guidelines har i mange år anbefalet at man følger patienterne tæt med løbende konsultationer og blodprøver. Det gør vi også i Danmark, men derudover CT-skannes de fleste patienter også hvert halve år i de to første år.
Sagen er blot, at overlevelsen blandt de danske og svenske patienter er ens de første fem år efter behandling, og at tilbagefald trods brug af skanninger i de fleste tilfælde opdages, fordi patienten oplever symptomer og i mere end 50% af tilfældene har henvendt sig til hospitalet for at blive undersøgt uden om de planlagte kontroller,” siger Tarec Christoffer El-Galaly i pressemeddelelsen.
Dyrt og skadeligt
I studiet har Tarec Christoffer El-Galaly undersøgt, hvordan det er gået 525 danske og 696 svenske patienter med tilsvarende sygdomskarakteristika. Det er første gang, effekten af forskellige kontrolprogrammer undersøges på denne måde.
”Rent sundhedsøkonomisk er der ikke noget belæg for at skanne de patienter, hvor der er godt resultat efter første behandling, og der er ingen evidens for, at det bedrer overlevelsen. Til gengæld udsætter vi mange patienter, der ikke får tilbagefald, for potentielt kræftfremkaldende stråling i forbindelse med skanninger.
Antallet af falsk-positive svar, som medfører supplerende undersøgelser og perioder med stor usikkerhed er også betydeligt. Det er selvfølgelig et problem,” fortæller Tarec Christoffer El-Galaly.
Tarec Christoffer El-Galaly understreger, at det fortsat er meget vigtigt at følge patienterne med rutinemæssige konsultationer:
”Heldigvis er tilbagefald ikke så hyppige hos de patienter, der responderer godt på førstelinjebehandling, men det er stadig vigtigt med et godt kontrolprogram– ikke kun for at opdage eventuelle tilbagefald, men også for at tage hånd om de andre problemer, der kan opstå efter behandling for en kræftsygdom. Det vigtigste er, at vores patienter ved, at de skal kontakte med det samme hvis de oplever bekymrende symptomer, fx symptomer, som minder om dem, der var til stede første gang, de var syge,” siger Tarec Christoffer El-Galaly. Resultaterne af studiet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Oncology, der i en editorial (en leder) betegner studiet som et af de stærkeste argumenter mod rutinemæssige skanninger.
