Måske er tiden inde til at udskifte bemandingen af Medicinrådet

Logo for hæmatologisk tidsskrift

- først med nyheder om medicin

”Vi vidste fra tidligere studier, at patienter med PTCL generelt har en dårlig prognose, men vi vidste ikke, om det skyldtes, at de patienter, vi havde data på, havde stadie III og IV-sygdom. Eller om det skyldtes, at PTCL i sig selv er en meget aggressiv form for lymfekræft – også i de lave stadier. Vores studie tyder på, at det sidste er tilfældet,” siger Ahmed Ludvigsen Al-Mashhadi.

Femårsoverlevelsen for perifert T-cellelymfom er lavere end forventet

ASH: Patienter med perifert T-cellelymfom (PTCL) i stadie I og II har en betydeligt lavere femårsoverlevelse end patienter med andre former for aggressiv lavstadie lymfekræft, viser dansk registerstudie.

Det er det største studie til dato, som har rapporteret overlevelsesdata på PTCL-patienter med stadie I og II-sygdom.

Data om patienter med den aggressive lymfekræft PTCL er begrænsede, og de data, der findes, omhandler primært patienter med fremskreden sygdom (stadie III og IV). Det danske registerstudie fokuserede specifikt på overlevelse (OS) og prognostiske faktorer for PTCL i stadie I og II. Studiet fandt, at femårsoverlevelsen for patientgruppen med lavstadiesygdom var 58 procent (95% CI 53-65), mens den progressionsfri overlevelse var 52 procent (95% CI 47-59).

”Sammenligner vi disse data med de data, vi har på patienter med diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL) i stadie I og II – som er den form for aggressiv lymfekræft, vi har de mest solide data på –, så er det tydeligt, at lavstadie PTCL er associeret med en dårligere femårsoverlevelse end lavstadie DLBCL. For DLBCL er den 90 procent. Det kan vise sig at være vigtig viden, da vi i dag som regel behandler patienter med PTCL på baggrund af data om DLBCL,” siger Ahmed Ludvigsen Al-Mashhadi.    

Han er reservelæge på Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital og førsteforfatter til studiet, som blev præsenteret på en postersession mandag på ASH. Link til abstrakt findes her.

Data fra Danmark og Sverige

Studiet baserer sig på data om 251 patienter med lavstadie PTCL trukket fra det danske og svenske lymfom-register (2000-2014). I Danmark har omkring syv procent af patienter med Non-Hodgkin Lymfom PTCL, heraf har ca. en tredjedel lavstadiesygdom. De inkluderede patienter var behandlet med minimum én serie CHOP (el.lign. terapi) ± stråleterapi. Patienterne blev identificeret i de nationale registre, hvorefter journalerne blev gennemgået af de lokale behandlende læger. De primære endepunkter var OS og PFS.

”Vi vidste fra tidligere studier, at patienter med PTCL generelt har en dårlig prognose, men vi vidste ikke, om det skyldtes, at de patienter, vi havde data på, havde stadie III og IV-sygdom. Eller om det skyldtes, at PTCL i sig selv er en meget aggressiv form for lymfekræft – også i de lave stadier. Vores studie tyder på, at det sidste er tilfældet,” siger Ahmed Ludvigsen Al-Mashhadi.

Studiet viser, at PTCL-patienter med ALK+ storcellet anaplastisk lymfom (ALK+ ALCL) havde en markant bedre prognose end den samlede population, mens de seks procent af patienterne med angioimmunoblastiske T-cellelymfom (AITL) havde en lidt dårligere prognose. Sidstnævnte var ikke statistisk signifikant. Disse data reflekterer data på PTCL i stadie III og IV. Desuden viste data, at ældre patienter, patienter med et lavere funktionsniveau og patienter med B-symptomer havde en dårligere prognose end den samlede population.

Flere spørgsmål end svar

Studiet stiller, ifølge Ahmed Ludvigsen Al-Mashhadi, spørgsmål ved, om patienter med lavstadie PTCL i dag får den optimale behandling. 

”OS data stiller spørgsmål ved, om lavstadie-patienter burde modtage en mere intensiv behandling. For nu kommer data dog ikke til at ændre ved guidelines, men vi kan bruge dem til at give vores patienter et mere retvisende billede af deres situation – og så kan de måske i nogle situationer vejlede vores behandlingsvalg,” siger han og tilføjer:

”Vi er aktuelt ved at gennemgå datasættet igen. Denne gang underinddeler vi patienterne efter, hvilken type behandling, de har fået. Og så vil vi undersøge om OS varierer i de forskellige subgrupper. Det er det tætteste vi kan komme på at vise, hvordan forskellige behandlinger virker. Det er meget svært at lave randomiserede studier på så lille en patientpopulation.”

Udskriv Email

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift