Dansk Hodgkingruppe vil granske tyske data om stråling
At stråle eller ikke at stråle. Det er et spørgsmål, som den danske Hodgkingruppe vil overveje, efter at tyske hæmatologer har droppet afsluttende strålebehandling som standard for patienter med nydiagnosticeret højrisiko Hodgkinlymfom. Umiddelbart er der dog ikke planer om at ændre den danske strategi, fortæller overlæge Peter Kamper.
Dansk praksis for behandling af nydiagnosticerede patienter med højrisiko Hodgkinlymfom vil ikke umiddelbart blive ændret, fordi man i Tyskland har droppet afsluttende strålebehandling som standard for denne patientgruppe (Artikel om data præsenteret på den virtuelle EHA-kongres 2020). Den tyske Hodgkingruppe ændrede sin vejledning, efter at HD17-studiet har vist fremragende resultater ved en PET-guidet tilgang til strålebehandlingen, men der er for store forskelle på tysk og dansk praksis til at resultaterne får umiddelbar konsekvens for danske patienter. HD17 vil dog blive gransket nøje af den danske Hodgkin-gruppe, når det bliver publiceret, fortæller overlæge ved Afdeling for Blodsygdomme ved Aarhus Universitetshospital og medlem af Hodgkingruppen under Dansk Hæmatologisk Selskab Peter Kamper.
"Det er overbevisende data, men om det kan ændre dansk praksis, må komme an på en nærmere granskning, når vi har den endelige publikation. Det er fristende at undlade strålebehandling, men vi skal have in mente, at den type strålebehandling, man giver i dag, der mere målrettet og mere skånsom, end den man gav tidligere,” siger Peter Kamper.
I HD17 har man haft gode resultater ved en behandlingsstrategi, hvor opfølgende strålebehandling udelades hos patienter, hvor en PET4-scanning ikke viser sygdomsaktivitet efter standardkemo-kombinationen to gange eBEACOPP og to gange ABVD. Om studiet også skal have konsekvenser for den danske behandlingsstrategi vil imidlertid afhænge af de nøjere detaljer i studiet.
Danske hæmatologer har ikke som de tyske læger fulgt en ren eBEACOPP-strategi i behandlingen af Hodgkin lymfomi tidlige stadier med risikofaktorer. De har i stedet støttet sig op ad EORTC-guidelines, hvor vægten i højere grad er lagt på at skåne patienterne for den mere intensive kemobehandling. Samtidig har man allerede siden 2018 fulgt en PET-guidet strategi, hvor man starter med ABVD efterfulgt af PET-guidet stråling, og de patienter, som har brug for det vil herefter kunne få en intensiv kemokur.
“Men når den endelige publikation kommer er det selvfølgelig vigtigt, at vi gransker den, og de vigtige spørgsmål er, hvordan den sygdomsspecifikke overlevelse og toksiciteten er, for der er flere akutte bivirkninger ved eBEACOPP. Derudover skal vi også se på, om de tilbagefald, der kommer, ligger der, hvor patienterne normalt ville være strålebehandlet, og hvordan de få recidiver, der er, forekommer. Støtter de, at man skal give strålebehandling eller ej. Det bliver en samlet vurdering af det tyske studie overfor EORTC-studiet H10,” siger Peter Kamper.
Den danske Hodgkingruppe vil også se på, præcis hvilken type strålebehandling tyskerne har brugt, når de gennemgår studiet. Af de data, der indtil videre er offentliggjort fremgår det, at der er brugt såkaldt involved field, hvilket er en teknologi, hvor relativt store felter på kroppen bestråles. I Danmark følger man i dag EORTC-anbefalingen og giver involved note-radioterapi, hvor man bestråler mere specifikt på det syge område.
“Derfor er bivirkningerne færre, og de overvejelser skal med, når vi overvejer, om vi skal skifte strategi, ligesom vi skal overveje, hvordan tilbagefaldsmønsteret har været. Hvis folk har tilbagefald, på de tidspunkter, hvor vi ville have strålet, kunne det måske tyde på, at det var en god idé at stråle alligevel,” siger Peter Kamper.
