MRD er prognostisk markør ved kemofri-behandling af CLL

ASH: CLL-patienters respons på de nye målrettede, kemofri behandlinger kan kontrolleres ved en måling af minimal restsygdom (MRD).

Det indikerer nye analyser fra fase III-studiet CLL14.

Et vigtigt fund, mener overlæge ved Rigshospitalets Hæmatologiske Klinik Carsten Utoft Niemann, som leder et studie, hvor det undersøges, om MDR-niveauet kan bruges til at afgøre, om behandlingen skal fortsættes eller indstilles.

Forskere bag CLL14-studiet har fundet sammenhæng mellem fravær af MRD i blodet og progressionsfri overlevelse hos hidtil ubehandlede patienter med CLL efter kombinationsbehandling med Gazyvaro (obinutuzumab) og henholdsvis Venclyxto (venetoclax) eller Leukeran (Chlorambuzil).

Studiet er vigtigt, fordi det åbner op for nye undersøgelser af, hvilke patienter der har effekt af behandlingen, og hvornår behandlingen kan indstilles, fortæller professor  Carsten Utoft Niemann.

”Det er vigtigt, at vi med en tidlig måling kan forudsige, om patienten har lang progressionsfri overlevelse eller ej. Altså om et tidligt godt respons, hænger sammen med et langt klinisk respons. Det er afgørende, at vi kender den sammenhæng, og det har ikke tidligere været vist med de nye behandlinger,” siger Carsten Utoft Niemann.

Studiets primære og sekundære endemål var progressionsfri overlevelse og MRD, og analyse af sammenhængen mellem de to viser, at fraværet af MRD korrelerer med progressionsfri overlevelse efter to år. 76 procent af patienterne i behandling med Venclytoxto + Gazyvaro opnåede at blive MRD-negative, og blandt dem var den progressionsfri overlevelse 89 procent mod 61 procent blandt patienter med restsygdom efter to år. Ved behandling med Leukeran + Gazyvaro blev 35 procent af patienterne MRD-negative, og i den gruppe var den progressionsfri overlevelse 94 procent mod 33 procent hos patienter med restsygdom.

Forskerne konkluderer på den baggrund, at studiet bekræfter værdien af MRD som prognostisk værktøj, når effekten af den kemofri behandling skal vurderes ved afslutning af behandling.

”Der begynder at danne sig et bilede af, at ved førstelinjebehandling med de nye målrettede behandlinger, bliver omkring 70 procent af patienterne uden målelig MRD, og ved patienter med tilbagefald er det omkring 40 procent. Vi får så småt en bedre forståelse af, at vi kan opnå rigtig meget med disse behandlinger, men vi skal forske endnu mere for at forstå, hvorfor nogle patienter opnår at blive MRD-umålelige, mens andre på ingen måde opnår det. Nu hvor vi ved, at MRD kan bruges som prognostisk markør, kan vi begynde at undersøge, om vi skal stoppe behandlingen tidligere ved dem, der bliver MRD-negative, og hvad vi skal gøre for dem, der ikke bliver det,” siger Carsten Utoft Niemann.

Han præsenter selv 15-måneders-interim-resultater fra fase II-studiet Vision HO141, hvor han sammen med et internationalt forskerhold er i gang med at undersøge muligheden for at bestemme behandlingen af CLL patienter med tilbagefald med den kemofri kombination Venclyxto (venetoclax) + Imbruvica (ibrutinib) ud fra deres MRD-niveau.

I studiet behandles 230 patienter med Venclyxto + Imbruvica i 15 serier, hvorefter patienter uden målelig MRD randomiseres til observation eller fortsat behandling med Imbruvica.

Foreløbig har 51 ud af 230 patienter gennemført 15 behandlingscyklusser, og af dem er 24 uden målelig MRD, og det er analyser af resultaterne fra disse patienter, der blev præsenteret på ASH.

Indtil videre viser analysen, at behandlingen har samme effekt på MRD i blodet, som er set i tidligere studier af Venclyxto + Imbruvica til CLL-patienter med tilbagefald, og den kongruerernde MRD-status i blod og knoglemarv indikerer, at behandlingsresponset kan måles i blodprøver, konkluderer forskerne.

Inden for de kommende år vil studiet vise, om det er muligt at bruger MRD-niveauet til at beslutte, hvorvidt behandlingen skal genoptages, og om det er sikkert for patienter med tilbagefald af CLL at afslutte behandlingen med kemofriregimer, fortæller Carsten Utoft Niemann .