Polatuzumab Vedotin forværrer ikke livskvaliteten

ASH: Polatuzumab vedotin (pola) plus rituximab (R) forværrer ikke patienternes livskvalitet synderligt i løbet af behandlingen af diffus stort B-celle lymfom (DLBCL) og follikulært lymfom (FL).

Det viser resultater af fase I/II-studiet ROMULUS, der mandag blev præsenteret (Abstrakt 4767) på den amerikanske hæmatologi-kongres, ASH, i Orlando, Florida.

I studiet blev 40 patienter med tilbagefald eller modstandsdygtig (R/R) DLBCL behandlet med pola (2,4 mg / kg) + R, 20 patienter med R/R FL behandlet med pola (2,4 mg / kg) + R, og 20 patienter med R/R FL behandlet med pola (1,8 mg / kg) + R.

Patienterne blev behandlet indtil sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet i op til 17 cyklusser.

Patienter udfyldte et spørgeskema kaldet MDASI (MD Anderson Symptom Inventory) ved baseline og ved cykler 1–8. Patienter bedømte den værste alvorlighed af deres symptomer inden for de sidste 24 timer fra 0 (ikke til stede) til 10 (værst tænkelige). Interferens med dagligdagen (aktivitet, arbejde, forhold til mennesker, glæde af livet, humør) blev bedømt fra 0 (interfererede ikke) til 10 (interfererede fuldstændigt).

Forskerne klassificerede sværhedsgraden af ​​symptom/interferens som mild (<5), moderat (5–6) eller alvorlig (≥7).

Udfyldelsesraten for spørgeskemaerne for DLBCL- og FL-patienter var ved baseline henholdsvis 50 procent (20/40) og 75 procent (30/40). Færdiggørelsesgraden i cyklus 1-8 varierede fra 47 til 74 procent (DLBCL) og 67–90 procent (FL); 10 DLBCL-patienter og 1 FL-patient udfyldte ikke et spørgeskema efter basislinien.

De fleste baseline-symptomer blev bedømt som 'milde', og interferensen med dagligdagen var lav; de mest almindelige alvorlige symptomer var frustration og bekymring, forstoppelse og træthed (20 procent af patienterne). Den gennemsnitlige baseline-score for følelsesløshed/prikken var 1,25 (1,97; n = 19 mild / n = 1 alvorlig). Det mest almindelige moderate symptom var træthed (23 procent af patienter), og den mest almindelige alvorlige interferens var arbejde (17 procent). Den gennemsnitlige baseline-score for følelsesløshed/prikken var 1,00 (1,93; n = 28, mild / n = 2, alvorlig) hos patienter med FL.

For DLBCL var der en svag stigning i sværhedsgrad for følelsesløshed/prikken over tid med gennemsnitlige ændringer fra baseline på +0,99 (2,29) ved cyklus C6 og +2,27 (2,39) fra baseline til C8. En stigning fra baseline blev observeret for svaghed i arme/ben (ændringer på +1,08 [2,08] fra baseline til C6 og +1,74 [2,87] fra baseline til C8). For FL (samlet) var der en lille stigning fra baseline i følelsesløshed/prikken over tid med gennemsnitlige ændringer på +1,73 (1,92) ved C6 og +2,55 (2,37) ved C8. En stigning blev observeret fra baseline for svaghed i henholdsvis arme/ben fra baseline til hhv. C6 og C8.

Symptombelastning og interferens med dagligdagen forblev således relativt lav for patienter under behandlingen og med få klinisk betydningsfulde ændringer i score for den samlede symptom- og symptominterferens. Der blev dog observeret en svag stigning i score for følelsesløshed og prikken og svaghed i arme/ben ved behandling.