Antibiotika hæmmer kræft i huden hos CTCL-patienter

Antibiotika hæmmer kræft i huden hos patienter med den sjældne lymfekræftsygdom kutant T-cellelymfom (CTCL).

Det viser ny forskning fra LEO Foundation Skin Immunology Research Center på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Universitetshospital og Sjællands Universitetshospital, der har udført projektet i samarbejde med forskere i USA og Tyskland.

CTCL er en kræftsygdom i immunsystemets T-celler, som sætter sig i huden. Derfor er CTCL-patienternes immunforsvar svækket, og huden er mindre modstandsdygtig mod bakterier, og mange patienter får stafylokokinfektioner i huden.

Ved en stafylokokinfektion arbejder de raske immunceller i kroppen på højtryk. De producerer nogle vækststoffer kaldet cytokiner, som bruges til at få immunforsvaret op at køre. Disse vækststoffer kan kræftcellerne 'snylte' på og bruge til selv at vokse hurtigere. De nye forskningsresultater, som er publiceret i Blood (http://www.bloodjournal.org/content/early/2019/07/22/blood.2018888107?sso-checked=true), viser som noget nyt, at antibiotikabehandlingen kan bremse denne proces.

"Når vi hæmmer stafylokokbakterierne med antibiotika, fjerner vi samtidig aktiveringen af immuncellerne. Så producerer de ikke længere cytokiner, og derved kan kræftcellerne ikke få den ekstra ’næring’. Derfor hæmmes kræftcellerne i at vokse lige så hurtigt, som de gjorde under bakterieangrebet. Det er banebrydende, for det er første gang nogensinde, at vi ser denne her forbindelse mellem bakterier og kræft," siger professor Niels Ødum fra LEO Foundation Skin Immunology Research Center i en pressemeddelelse.

Fundet er resultatet af mange års forskning, hvor forskerne har gennemført molekylære undersøgelser, laboratorieforsøg, vævsprøver fra huden og blodet samt kliniske undersøgelser af nøje udvalgte patienter.

Undersøger forbindelsen mellem kræft og bakterier

Indtil nu har man været tilbageholdende med at give antibiotika til CTCL-patienter med infektioner i huden af frygt for, at infektionen vil komme tilbage som antibiotikaresistente stafylokokker efter endt behandling. Men det vil de nye resultater formentlig ændre på, vurderer Niels Ødum.

"Det er tidligere set, at antibiotika har haft en eller anden positiv effekt på enkelte patienter. Men man har aldrig før været inde og undersøge, hvad det faktisk gør ved selve kræften. Vores fund viser, at det kan være en god idé at give patienter med stafylokokker på huden denne her behandling, fordi det både dæmper kræften og muligvis nedsætter risikoen for nye infektioner oveni," siger han.

Det er endnu for tidligt at sige, om den nye viden kan overføres til andre typer af kræft. For forskerne ved LEO Foundation Skin Immunology Research Center er næste skridt at kigge nærmere på forbindelsen mellem kræft og bakterier.

"Vi ved ikke, om det her fund kun gør sig gældende i lymfekræft. Vi ser det i særlig grad i netop denne kræfttype, fordi det er en kræft inden for immunsystemet. Kræftcellerne forstår allerede de signaler, som immuncellerne sender ud. Så når immuncellerne bliver sat på arbejde, så gør kræftcellerne det også. Det er i hvert fald meget interessant og relevant at kigge nærmere på det samspil mellem bakterier og kræft, som vi ser her," siger Niels Ødum og tilføjer:

"Det næste bliver at udvikle nye behandlinger som kun rammer de ’dårlige’ bakterier uden at skade de ’gode’, som beskytter huden."

Studiet er støttet af LEO Fondet, Novo Nordisk Fonden, Danmarks Frie Forskningsfond, Lundbeckfonden og Kræftens Bekæmpelse samt TV2's Knæk Cancer indsamling.