Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Nyt bispecifikt antistof viser lovende respons mod B-cellelymfom

ASH 2018: På årets ASH-møde præsenterede overlæge Martin Hutchings fra Rigshospitalets Fase 1-enhed tidlige resultater for et nyt bispecifikt antistof, som viser lovende respons ved B-cellelymfom.

Hans præsentation blev mødt af stor interesse fra både kollegaer, medier og aktieverdenen, og Martin Hutchings forestiller sig også selv, at stoffet kommer til at få en stor rolle i fremtidens behandling af B-cellelymfom.

”Jeg tror, at det bliver en væsentlig del af behandlingen. Det er svært at spå om, hvordan det kommer til at positionere sig sammen med de andre målrettede lægemidler, som er under udvikling og også ser lovende ud, og CAR T, som formentlig også får en plads i behandlingen. Men jeg tror, at det bliver en væsentlig landvinding, på samme måde som Mabthera (rituximab) var det for 15 år siden. Det her er formentlig næste vigtige skridt på vejen med antistoffer mod af B-cellelymfom,” siger Martin Hutchings.

Stoffet, der indtil videre kaldes CD20-TCB, er testet i et verdensomspændende studie, der i snart to år har kørt på Rigshospitalet, som var her, stoffet første gang blev givet til mennesker. Siden er andre centre kommet med i arbejdet, og i skrivende stund er mere end 100 patienter med B-cellelymfom inkluderet. De resultater, som Martin Hutchings præsenterede på ASH (abstrakt 226), var de foreløbige resultater fra de første 98 patienter.

CD20-TCB (RG6026) er et nyt T-celle-engagerende bispecifikt antistof, hvis ’2:1’-format besidder to CD20-domæner ud over et CD3-domæne, hvilket muliggør forøget tumor antigen-affinitet (bindingsstyrke), hurtig T-celleaktivering og forbedret tumorcelledrab.

I fase I-delen af studiet har man behandlet de første patienter i en meget lav dosis og herefter øget dosis for at skyde sig ind på den endelige dosis, som endnu ikke er fastlagt. Selvom man ikke er oppe på, hvad man regner med bliver fuld dosis, har mange af de patienter, som har fået CD20-TCB, gavn af behandlingen, fortæller Martin Hutchings.

”Resultaterne viser, at responsraterne på de seneste 20-30 patienter, som er behandlet med CD20-TCB i de hidtil højeste doser, ligger på mellem 50 og 60 procent, både generelt og ved den mest aggressive af lymfekræftformerne, nemlig diffust storcellet B-cellelymfom. Det er højt,” siger han.

Langvarig respons og milde bivirkninger

Cirka halvdelen af de patienter, der har opnået respons indtil videre, opnår komplet respons. Og indtil videre er der ingen af dem med komplet respons, som har mistet respons og fået tilbagefald af sygdommen, fortæller Martin Hutchings.

”Nu, hvor vi er kommet op i doser, som begynder at batte, ser det ud til, at stoffet har en langvarig virkning på patienterne. Det er stadig ’work-in-progress’, fordi det er foreløbige resultater fra et igangværende studie. Men det er meget lovende,” siger han.

De foreløbige resultater viser desuden, at bivirkningerne ved behandling med CD20-TCB er meget milde.

”Selvom det er en immunterapi, som aktiverer T-cellernes kræfter til at bekæmpe de syge celler – på samme måde som ved CAR T-cellebehandling – så giver behandlingen tilsyneladende ikke helt så alvorlige bivirkninger. De bivirkninger, vi ser, er cytokine release syndrom, som også findes ved andre former for immunterapi, men indtil videre ser vi dem kun i mild og absolut håndterbar grad,” siger Martin Hutchings og uddyber:

”Indtil videre ser behandlingen ikke ud til at gå ret meget ud over kroppens raske væv – hvilket typisk er problemet, når vi giver en celledræbende behandling.”

Næste skridt er at fortsætte studiet i en såkaldt dosisekspansionsdel, hvor et større antal patienter bliver behandlet på den endelige dosis, man er nået frem til.

Endnu er der ikke godkendt nogen bispecifikke antistoffer. Martin Hutchings bud er, at CD20-TCB vil kunne blive godkendt inden for et par år, sandsynligvis først i USA, siden i Europa.

Der er stor sandsynlighed for, at CD20-TCB ender med at blive kombineret med andre behandlinger, mener Martin Hutchings. Det er man allerede i gang med at afprøve på Rigshospitalet, hvor man udover monoterapi-studiet, også, som de første i verden, tester CD20-TCB dels sammen med R-CHOP, som er den mest anvendte kemo-kombination til lymfom, dels med PD-L1-hæmmeren Tecentriq (atezolizumab). Tanken er, at man ved at kombinere behandlinger kan facilitere drabet på tumorcellerne på flere forskellige måder.

Tags: ASH 2017

FORSIDEN LIGE NU

Patientforenings budskab på samråd: Økonomi fylder mere og mere i myelomatosebehandlingen

16. Januar 2019 Myelomatose Signe Juul Kraft
Dansk Myelomatoseforening havde tirsdag den 15. januar kaldt Sundheds- og Ældreudvalget i samråd, fordi foreningen er bekymret for den stadigt større rolle,…

Forskningsprojekt vil nedsætte risikoen for alvorlige infektioner ved CLL

16. Januar 2019 Lymfoma Signe Juul Kraft
Rigshospitalet vil teste forebyggende medicinsk behandling af nydiagnosticerede patienter med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL). Håbet er at kunne nedsætte…

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift