Kristian Lunds blog

Medicinrådet afviser immunterapi-stof mod kutant T-cellelymfom

Medicinrådet har besluttet ikke at anbefale det immunterapeutiske lægemiddel Adcetris (brentuximab vedotin) som mulig standardbehandling mod kutant T-cellelymfom.

Det skyldes, at den nuværende aftalepris, ifølge rådet, er for høj, og at meromkostningerne (som primært skyldes prisen på Adcetris) ikke er rimelige sammenlignet med den kliniske merværdi.

Patientforeningen LyLe ærgrer sig over Medicinrådets afvisning og mener, at patientgruppen, som der i øjeblikket ikke findes en defineret standardbehandling til, bør have muligheden for at blive behandlet med Adcetris.

”Patientforeningen LyLe er rigtig kede af, at man afviser medicin for patienter med kutant lymfekræft, da det er en gruppe, som lider rigtig meget med deres sygdom. Her burde man se mere på livskvalitet. Mange har afskåret sig fra sociale begivenheder, da de er hårdt angrebet på hele kroppen. Det vil sige, at deres ydre – huden – er angrebet, samtidig med de har en alvorlig sygdom. Vi mener, at denne gruppe fortjener at afprøve midlet og eventuelt få muligheden for at få en bedre livskvalitet,” siger LyLe’s formand Rita O. Christensen.

Adcetris er er antistof-lægemiddelkonjugat bestående af rekombinant monoklonalt CD30- antistof bundet til monomethylauritsatin E (antimikrotubulus-middel).

Adcetris blev i juni måned af Medicinrådet kategoriseret som havende en lille klinisk merværdi i forhold til standardbehandling. Evidensens kvalitet blev vurderet som meget lav.

Kutane T-celle-lymfomer (KTCL) er en heterogen gruppe af sjældne non-Hodgkin-lymfomer, herunder Mycosis Fungoides (MF, cirka 60-65 procent) med varierende grad af CD-30 ekspression, og primære kutane CD30-positive lymfoproliferative tilstande (cirka 30 procent).

I Danmark lever cirka 400-500 patienter med behandlingskrævende KTCL (lokal såvel som systemisk behandling). I den vestlige verden er incidensen af KTCL cirka 0,7/100.000 personer. Medicinrådets fagudvalg for lymfekræft skønner, at der diagnosticeres cirka 15-20 nye tilfælde af CD30-positive KTCL om året i Danmark, hvor der er behov for systemisk behandling.

Der er ingen defineret standardbehandling, men i de tidlige stadier af MF (IA-IIA) anvendes topikal behandling i form af f.eks. kortikosteroider i kombination med ultraviolet lysbehandling eller mustargenpenslinger (kvælstof-sennepsgas). I behandling af de lymfoproliferative tilstande anvendes henholdsvis ultraviolet lysbehandling og kirurgi eller lokal strålebehandling efterfulgt af behandling med methotrexat.

I senere og mere fremskredne stadier (IIB-IIIB) anvendes elektronvolts helkropsbestråling, lokal strålebehandling eller systemisk medicinsk behandling i form af interferon-α, bexaroten eller lavdosis methotrexat. Ved avanceret ekstrakutan og/eller refraktær sygdom kan overvejes kemoterapi (f.eks. gemcitabin eller doxorubicin).

ASCO videreudvikler inddragelsen af publikum

ASCO: Et af de nye tiltag på årsmødet i American Society of Clinical Oncology (ASCO) er nye interaktive case-baserede sessioner, som centrerer sig omkring en paneldiskussion og bruger interaktiv teknologi til at inddrage publikum i diskussionerne.

Læs mere ...

Eksplosiv interesse for fælles beslutningstagning

ASCO: Et af de hotteste emner inden for patientinddragelse lige nu er fælles beslutningstagning, som ifølge leder af Center for Fælles Beslutningstagning professor Karina Dahl Steffensen i øjeblikket får en nærmest eksplosiv interesse, både internationalt og i Danmark.

Læs mere ...

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift