”Det er rigtigt spændende og første gang i lang tid, at der introduceres et nyt stof i førstelinjebehandlingen af avanceret Hodgkin lymfom," siger Martin Hutchings.
Adcetris sænker risikoen for sygdomsprogression af avanceret Hodgkin lymfom
ASH 2017: Patienter med avanceret Hodgkin lymfom, der behandles med antistofkonjugatet brentuximab vedotin (Adcetris), har bedre chance for at undgå sygdomsprogression end patienter, der behandles med standardbehandlingen gennem de sidste 30-40 år.
Sådan lyder årets største nyhed på lymfomområdet, som blev præsenteret på Plenary Scentific Session søndag eftermiddag.
Mere end 200 centre på verdensplan, heraf flere danske, har været involveret i fase III-studiet, med titlen Echelon I (Abstrakt 6), som har sammenlignet standardbehandlingen til avanceret Hodgkin lymfom; ABVD-regimet (adriamycin + bleomycin + vinblastin + dacarbazin), med en behandling bestående af brentuximab vedotin + doxorubicin + vinblastin + dacarbazin (A+AVD).
I studiet deltog mere end 1.300 patienter med avanceret Hodgkin lymfom, der enten fik standardbehandling (ABVD) eller den eksperimentelle behandling (A+AVD). Det primære endepunkt var en modificeret udgave af progressionsfri overlevelse (PFS), og resultaterne viste, at den modificerede PFS efter to år var 77 procent i standardarmen og 82 procent i den eksperimentelle arm.
”Det er rigtigt spændende og første gang i lang tid, at der introduceres et nyt stof i førstelinjebehandlingen af avanceret Hodgkin lymfom, og i dette tilfælde for første gang en targeteret behandling. Man har i mange år gerne villet af med bleomycin, fordi det giver nogle farlige, og hos nogle patienter permanente, lungeskader. Kombinationen med brentuximab vedotin er helt klart mere effektiv i forhold til at holde sygdommen væk,” siger overlæge på Hæmatologisk Klinik, Rigshospitalet, og leder af de hæmatologiske forsøg i Fase 1-enheden Martin Hutchings og tilføjer:
”De lavthængende frugter er blevet plukket, når det gælder Hodgkin lymfom. Det er en sygdom, hvor de fleste bliver helbredt, og hvor effekten af behandlingen er god i forvejen. Brentuximab vedotin giver en reduktion på 25 procent af antallet af patienter, hvor behandlingen svigter. Så hvis man kun ser på det videnskabelige, så er der ingen tvivl om, at der er en gevinst. Og hvis man spørger patienterne, hvad de helst vil have; det nye stof, som kan risikere at give nervebetændelse, men ellers har en overskuelig bivirkningsprofil, eller det gamle stof, som tilsyneladende er mindre effektivt, og som kan give farlige og varige lungeskader – så tror jeg, de fleste vil vælge det nye.”
Fordi brentuximab vedotin er et noget dyrere lægemiddel end bleomycin, forventer Martin Hutchings, at der nu vil komme en diskussion af, om behandlingen er pengene værd.
”Der er en dyr behandling, så der er ingen tvivl om, at der vil blive kigget grundigt på det samfundsøkonomiske aspekt af behandlingen. Men priserne er dynamiske, og man må også huske, at det er dyrt på lang sigt at miste et ungt menneske, som har et langt liv foran sig og er en bidragyder til vores allesammens samfund,” siger han og tilføjer:
Førstelinjebehandling med brentuximab vedotin er ikke noget, der kommer de danske patienter til gavn det første års tid, mener Martin Hutchings. Behandlingen skal nemlig først igennem de europæiske lægemiddelmyndigheder og herefter Medicinrådet.
I Danmark starter der dog i begyndelsen af det nye år et studie ved navn COBRA, som Martin Hutchings er primær investigator på. I studiet vil patienterne blive behandlet med brentuximab vedotin-regimet, og behandlingen vil blive tilpasset ud fra resultatet af PET-scanning. Studiet foregår i samarbejde med flere mindre europæiske lande, blandt andet Holland og Belgien.
