Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Fortsat god overlevelse med Nivolumab-behandling efter sygdomsudvikling

ASH 2017: Fortsat behandling med nivolumab efter progression medfører stadig lang median samlet overlevelse og tid til næste behandling.

Det er en af konklusionerne på fase 2 Checkmate 205, der er et BMS-studie af nivolumabs (Opdivo) sikkerhed og effekt på patienter med genstridig (R/R) klassisk Hodgkin lymfom.

Resultaterne, der mandag blev præsenteret på en session ved ASH 2017 i Atlanta, tyder på, at patienter, der vurderes til at have stabil præstationsstatus, ikke-hurtig progression og kliniske fordele på trods af progression i henhold til konventionelle responskriterier, kan have langsigtede fordele ved at fortsætte behandlingen med nivolumab (Abstrakt 650).

Checkmate 205 er et multicenterstudie med 243 patienter over 18 år med genstridig cHL efter svigt af auto-HCT, der er delt op i tre uafhængige kohorter (A: BV naiv, B: BV efter auto-HCT, C: BV før og / eller efter auto-HCT).

Deltagerne fik 3 mg / kg intravenøst hver 2. uge indtil sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet. Respons blev vurderet efter 2007 International Working Group kriterier.

I alt blev 70/243 (29%) patienter behandlet udover progression (TBP): 19 i kohorte A, 23 i B og 28 i C. Demografien lignede den samlede studiepopulation: 57% havde stadium IV-sygdom ved studiestart, median alder var 37 (18-72) år, og median antal tidligere behandlingsformer var 3 (2-5). Bedste samlet respons (BOR) før progression var komplet remission (CR) hos 5 (7%) patienter, delvis remission (PR) hos 31 (44%), stabil sygdom (SD) hos 20 (29%) og progressiv sygdom hos 13. BOR var ikke evaluerbar hos en patient).

Blandt patienterne, der blev behandlet udover progression var den oprindelige årsag til progression en ≥50% stigning i den totale tumorbyrde hos 13 (19%) patienter, ikke-mål læsionsprogression hos 17 (24%) og nye læsioner hos 47 (67%). Nogle patienter kunne have flere årsager til progression.

Størstedelen af ​​patienter TBP viste stabile reduktioner i tumorbyrden med fortsat behandling. Median tid til næste behandling (TTNT) fra første dosis nivolumab var 17 måneder. Median OS fra datoen for den oprindelige progression blev ikke nået hos TBP-patienter og OS var 84% efter et år.

Behandlingsrelaterede bivirkninger forekom hos 46% af patienterne (13% grade 3-4) efter progression, sammenlignet med 64% (9% grade 3-4) før progression.

Alvorlige behandlingsrelaterede bivirkninger efter progression var aspartataminotransferaseforøgelse (n = 1) og hypercalcæmi (n = 1), begge G3-4. Ti dødsfald forekom hos patienter TBP; 7 skyldtes sygdomsprogression, og ingen blev betragtet som beslægtede med medicinen.

Nye læsioner var den mest almindelige årsag til indledende progression hos patienterne TBP.

Forskerne foreslår på denne baggrund, at opdaterede responskriterier kan sikre en bedre vurdering af den langsigtede effekt af checkpointinhibitorer.

Ved samme session præsentere forskerne bag Checkmate 205 også data for patienter med nydiagnosticeret avanceret cHL, der var blevet behandlet med nivolumab monoterapi efterfulgt af kemoterapi (AVD) plus nivolumab (Abstrakt 651).

Patienterne modtog nivolumab monoterapi (240 mg) hver anden uge efterfulgt af nivolumab plus kemoterapi (nivolumab 240 mg, doxorubicin, vinblastin, dacarbazin) i 6 cykler (12 doser).

Ved database lås i juni 2017 var 51 patienter blevet behandlet med en median opfølgning på 8 (1-11) måneder, 29 (57%) patienter havde sygdommen i stadium IV og 41 (80%) havde B-symptomer.

Ved baseline var international prognostisk score ≥3 hos 25 (49%) patienter. Ved analysen havde 49 (96%) patienter gennemført hele nivolumab monoterapi og fortsat på N-AVD behandlingen. En patient ophørte på grund af sygdomsprogression og en på grund af undersøgelse af lægemiddeltoksicitet (G1-2 hyperthyroidisme), der efterfølgende kun modtog AVD.

Nivolumab monoterapi efterfulgt af N-AVD kombinationsbehandling var således vel tolereret hos patienter med nyligt diagnosticeret, ubehandlet, avanceret stadium cHL. Næsten alle patienter afsluttede nivolumab  monoterapi og startede kombinationsbehandling med N-AVD.

Sikkerhedsprofilen var i overensstemmelse med den tidligere undersøgelser af hhv. nivolumab og AVD.

Forskerne mener derfor, at nivolumab efterfulgt af N-AVD kan give en tolerabel alternativ behandlingsmulighed til standardbehandling med kemoterapi til patienter med nyligt diagnosticeret cHL i avanceret stadium.

Tags: ASH 2017

FORSIDEN LIGE NU

Darzalex godkendt til førstelinjebehandling af myelomatose

03. september 2018 Reguleringer Signe Juul Kraft
Europa-Kommissionen har givet en markedsføringstilladelse for Darzalex (daratumumab) i kombination med Velcade (bortezomib), melphalan og prednisonol (VMP) til…

CAR-T-behandling godkendt til B-ALL og DLBCL

03. september 2018 Leukæmi Signe Juul Kraft
Kymriah (tisagenlecleucel) har som den første CAR-T-celleterapi fået en markedsføringsgodkendelse af det europæiske lægemiddelagentur, EMA, på to forskellige…

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift