Ny prognostisk markør kan ændre behandlingen af patienter med lymfekræft
Det bliver fremover lettere at identificere de patienter med lymfekræfttypen mantle celle lymfom (MCL), som ikke har gavn af den behandling, vi bruger i dag, og som derfor skal tilbydes en anden behandling.
Rigshospitalet skriver på deres hjemmeside, at forskning fra Hæmatologisk Klinik på hospitalet viser, at mutationer i genet TP53 kan identificere hovedparten af de patienter, som responderer dårligt på standardbehandlingen mod MCL, og som dermed hurtigt får tilbagefald efter endt behandling. Resultaterne er publiceret i Blood og viser, at medianoverlevelsen for de 11pct. af MCL-patienterne, som havde TP53-mutationen, kun var 1,8 år. For de øvrige MCL-patienter uden TP53-mutationen var den mediane overlevelse mere end 12 år.
Det forklarer ph.d.-studerende Christian Winter Eskelund, som er førsteforfatter til den videnskabelige artikel i tidsskriftet Blood og en del af en forskergruppe, der er ledet af professor, overlæge, dr.med. Kirsten Grønbæk.
”Vi viser, at man ved at måle mutationsstatus i genet, TP53, kan identificere de patienter, som ikke har nogen gavn af den meget hårde og intensive standardbehandling med mange bivirkninger. Det tyder på, at disse patienter i stedet vil have mere gavn af en nyere eksperimentel behandling. Vi har allerede foreløbige data fra en eksperimentel behandlingsprotokol, som understøtter dette,” siger Christian Winter Eskelund til Rigshospitalets hjemmeside.
Der er 70-80 nye tilfælde af MCL om året i Danmark, og det er altså 11pct. af disse patienter, som man kan skåne for en uvirksom behandling, forklarer han.
Den Nordiske Lymfom Gruppe, og i særdeleshed Rigshospitalet, har været banebrydende i indførslen af ny behandling af MCL, som også er blevet standarden på internationalt plan.
”Disse nye resultater har vakt stor interesse internationalt, da de også får betydning for håndteringen af patienter i mange andre lande,” siger Christian Winter Eskelund.
Resultaterne lægger op til, at måling af TP53-mutationer bliver en del af standard-undersøgelsen ved en MCL-diagnose og belyser behovet for ny eksperimentel behandling til netop denne undergruppe af patienter, fremhæver Christian Winter Eskelund.
Der vil i de kommende år i Danmark blive forsket intenst i nye eksperimentelle behandlinger mod hæmatologiske kræftformer, hvilket måske kan komme patienter med TP53-mutationen til gode. Epigenomlaboratoriet under ledelse af Kirsten Grønbæk er en del af det nye Program for Translationel Hæmatologi (PTH), som i regi af DanStem, Københavns Universitet netop har fået doneret 100 mio. kr. af Novo Nordisk Fonden til at forske i mere personlig medicin til patienter med hæmatologisk kræft. PTH-projektet omfatter patienter med akut myeloid leukæmi (AML) og myelodysplastisk syndrom (MDS), men ifølge Christian Winter Eskelund er det håbet med tiden, at det bliver udbredt til også at omfatte patienter med lymfekræft, hedder det på hjemmesiden.
