Største lymfomnyhed i år: Skru ned for kemo ved avanceret Hodgkin
EHA 22: Den vigtigste lymfom-nyhed på årets EHA-møde er data fra det tyske HD18-studie, der viser, at fire serier af den intensive kemokombination BEACOPPesc. er lige så godt som seks serier for patienter med avanceret Hodgkin lymfom.
Det fortæller overlæge på Hæmatologisk Klinik, Rigshospitalet, Martin Hutchings.
”Det er et stort skridt fremad og helt klart noget, som vi bør overveje at se på i vores standardbehandling i Danmark. For patienterne og for folk, der interesserer sig for Hodgkin, er det virkelig et fremskridt,” siger Martin Hutchings.
Standardbehandlingen for patienter med avanceret Hodgkin lymfom i Tyskland er seks serier BEACOPPesc ((bleomycin, etoposid, adriamycin, cyclophosphamid, vincristin, procarbazin, prednisonol). Studier har tidligere vist, at den tyske model helbreder flere patienter end den kombination, man bruger i det meste af resten af verden, nemlig ABVD (duxorubicin, bleomycin, vinblastin, dacarbazin). Til gengæld er den mere skrap, fortæller Martin Hutchings.
”Der er ikke så mange, der får tilbagefald ved BEACOPPesc. Til gengæld er der både bivirkninger under behandling og umiddelbart efter, men også på længere sigt. Så BEACOPPesc. helbreder flere, men der er omkostninger ved behandlingen. Bivirkningerne drejer sig især om sekundære tumorer som f.eks. leukæmi. En anden stor omkostning er, at en stor del af patienterne bliver infertile. Det er et særligt problem, fordi der blandt patienter med Hodgkin lymfom er mange unge mennesker, som ikke har fået børn endnu,” siger han.
HD-18-studiet (Abstrakt S150) har inkluderet 2.101 patienter med avanceret Hodgkin lymfom, som alle har fået to serier BEACOPPesc. Efter PET-scanning er de patienter, der har vist negativ respons på behandlingen (i alt 1.005) enten fået standardbehandling, det vil sige yderligere fire serier, eller yderligere to serier, det vil sige i alt fire serier.
Resultaterne viser, at den mildere behandling giver lige så god sygdomskontrol som standardbehandlingen og er lige så god, hvad angår overlevelse. Med en gennemsnitlig opfølgning på 55 måneder var den estimerede fem-årige progressionsfrie overlevelse 90,8 procent for gruppen, der fik standardbehandling, og 92,2 procent for gruppen, der fik fire cykler BEACOPPesc. Den estimerede femårsoverlevelse var hhv. 95,4 procent og 97,7 procent for de to grupper.
Overlevelsen kan endda ende med at være endnu bedre for den gruppe, der kun har fået fire serier kemo, mener Martin Hutchings.
”Selvom man endnu ikke har fulgt patienterne i ret mange år, ser det allerede ud til, at der er færre sekundære kræftsygdomme, når man kun giver fire serier i forhold til seks,” siger han.
Lettere at give BEACOPP nu
Diskussionen om, hvorvidt BECAOPPesc. eller ABVD er den bedste behandling, er ikke ny, men har kørt gennem de seneste 15 års tid og er et fast indslag på de hæmatologiske kongresser. I de danske retningslinjer, som svarer til dem der bruges i mange andre lande, lyder det, at man både kan give ABVD og BEACOPPesc, afhængig af patients behov og sygdomsstatus. Med de nye resultater er der mere belæg for at give BEACOPPesc., selvom der stadig mangler information om behandlingens omkostninger på længere sigt, mener Martin Hutchings.
”Med de her resultater bliver det lettere at give BEACOPPesc. Vi har fået data på overlevelse, og vi har fået den akutte toksicitet. Vi har også et signal om sekundære tumorer, selvom det skal følges i flere år, før vi kender sandheden om det. Vi ved dog endnu ikke noget om infertilitet, og det er en vigtig spiller, fordi Hodgkin lymfom er en sygdom, der rammer unge mennesker. Det skal vi have svar på,” siger han og tilføjer:
”Det, vi har set nu, er imidlertid nok til at konkludere, at man godt kan skrue de patienter, man starter på BEACOPPesc., ned til fire serier. Det er et kæmpe fremskridt.”
Resultaterne fra HD18-studiet blev præsenteret på fredagens Presidential Symposium, hvilket er udtryk for, at det er det abstract ud af alle indsendte lymfomabstracts, der har scoret højest i udvælgelsesbedømmelsen. Martin Hutchings glæder sig over, at et klassisk studie omhandlende en etableret behandling som det tyske kan få så stor opmærksomhed i en forskningsverden præget af industridrevne forsøg med nye lægemidler.
”Det er et klassisk, stort, randomiseret europæisk studie, som sammenligner forskellige måder at anvende gammel cytostatika på. Det er ikke så tit, at vi ser de studier mere. Der er færre af de store randomiserede studier og flere og flere fase 2-studier. Det er ofte industridrevne studier med nye, effektive og spændende, men også potentiel dyre, stoffer, som får mest opmærksomhed på møderne, mens der bliver længere og længere imellem de klassiske akademiske forsøg, hvor man virkelig får noget ud at tænke sig om og bruge det, man har, på en lidt anden måde. Det er superspændende, at det stadig er muligt for ved den her type studier en gang imellem at frembringe vigtige resultater,” siger han.
