Obinutuzumab reducerer MRD mere end rituximab

Obinutuzumab reducerer risikoen for MRD-kræftrester mere end rituximab hos patienter med Follilukært Lymfom (FL).

Det viser nye resultater fra fase III-studiet GALLIUM, der har til hovedformål at sammenligne de to midlers effekt i forhold til den progressionsfrie overlevelse hos FL-patienter.

Sammenligningen faldt klart ud til fordel for obinutuzumab (Gazyvaro fra Roche), men i denne nye analyse af undersøgelsen (abstract 613), der mandag blev præsenteret på den amerikanske hæmatologikongres ASH i San Diego, Californien, har forskerne ønsket at finde ud af om det også er måleligt i forhold til MRD (Minimal Residual Disease), som populært sagt er kræftrester efter behandling for leukæmi og en af de vigtigste årsager til tilbagefald.

Gennem analyser af perifere blodprøver (PB) og knoglemarv (BM) fra 1.101 FL-patienter, der havde fået taget prøver ved starten af GALLIUM-studiet, foretog forskerne analyser af MRD-indholdet midtvejs i behandlingsforløbet og ved afslutningen.

Blandt 696 patienter, der havde fået taget en PB- eller BM-prøve efter sidste induktion, var MRD-responsen signifikant højere hos patienter, der havde fået obinutuzumab (92 procent) sammenlignet med rituximab (85 procent). I knoglemarvsprøver var de tilbageværende tumorceller udryddet hos 93 procent af patienter på obinutuzumab, mens det kun var 83 procent hos patienter på rituximab. I blodprøver var tallet stort set det samme for begge midler.

Udryddelsen af MRD opstod tidligt i behandlingen. Midt i induktionsperioden (MI) havde 94 procent af patienterne på obinutuzumab opnået en MRD-negativ status, mens det samme kun var tilfældet for 89 procent for patienter på rituximab.

Også i analyser af kvantitative MRD-data i blodprøver midt i induktionsperioden viste, at alle 20 (100 procent) patienter på obinutuzumab, der var MRD-positiv ved MI, havde et så lavt niveau, at det var under bestemmelsesgrænsen, mens det kun var 63 procent (24 af 36) af patienterne på rituximab, der havde et så lavt MRD-niveau.

Mens det ikke gjorde nogen forskel hvilken kemo-behandling obinutuzumab blev kombineret med, havde kemobehandling stor betydning for rituximabs effektivitet.

Blodprøverne ved afslutning på induktionsperioden viste at:

• kombinationen af rituximab og bendamustin medførte en responsrate på 96 procent
• kombinationen af rituximab og CHOP medførte en responsrate på 93 procent
• kombinationen af rituximab og CVP medførte en responsrate på 79 procent

Knoglemarvsprøver ved afslutning på induktionsperioden viste, at:

• kombinationen af rituximab og bendamustin medførte en responsrate på 87 procent
• kombinationen af rituximab og CHOP medførte en responsrate på 74 procent

Patienter, der blev målt til at være MRD-negative ved afslutningen af induktionsperioden, var forbundet med en længere efterfølgende progressionsfri overlevelse med en hazard ratio på 0,35 og sammenlignelig virkninger i begge behandlingsgrupper.

Alt i alt konkluderer forskerne, at MRD-status kan bruges som prognose-værktøj hos FL-patienter efter behandling med immunterapi og at obinutuzumab hurtigere og mere effektivt udrydder MRD.