Rituximab forbedrer stamcellebehandling hos yngre med Mantle CL

Rituximab øger markant den sygdomsfrie periode og overlevelse som efterbehandling til stamcellebehandling af Mantle celle lymfom (MCL) hos yngre patienter.

Det viser de endelige resultater af LyMa-studiet, der lørdag 3. december blev præsenteret (abstract 145) på ASH, den amerikanske hæmatologi-kongres i San Diego, Californien.

Tidligere undersøgelser har vist, at ældre patienter over 65 år overlever længere med en efterbehandling med rituximab (RM) efter R-CHOP.

LyMa-studiet er et randomiseret fase III forsøg, der har undersøgt hvordan rituximab efter ASCT hos yngre (under 66 år), ubehandlede MCL-patienter (fase >1).

Induktion af immuno-kemoterapi bestod af 4 forløb af R-DHAP (Rituximab, dexamethason, høj-dosis cytarabin, salt Platinum) hver 21. dag efterfulgt af ASCT konsolidering. Patienter, der ikke respondere efter R-DHAP modtog yderligere 4 forløb af R-CHOP-14 før ASCT. Patienter, der responderede på ASCT, blev randomiseret til enten RM eller ingen RM - hver gruppe med 120 patienter.

RM bestod af én infusion med Rituximab på 375 mg / m2 hver anden måned i 3 år.

Det primære endepunkt var hændelsesfri overlevelse (EFS), beregnet ud fra tidspunktet for randomisering; hændelser blev defineret som sygdomsprogression, tilbagefald, død, alvorlig infektion eller allergi over for rituximab.

Progressionsfri overlevelse (PFS) og samlede overlevelse (OS) fra tidspunktet for diagnosen og tidspunkt for randomisering var sekundære effektmål.

I 2014 præsenterede forskerne på ASH de foreløbige resultater i en analyse, der viste en tendens til en længere EFS og PFS. (Le Gouill et al, abstrakt 146). Og den analyse understreges nu af de endelige resultater.

Her viser det sig, at den mediane fireårige hændelsesfrie overlevelse (EFS) for deltagerne, der ikke fik efterbehandling med rituximab efter ASCT, var på 61,4 procent, mens 78,9 procent af deltagerne, der fik rituximab, ingen hændelser oplevede i den fireårige periode. En forbedring på 28,5 procent ved efterbehandling med rituximab.

Den fireårige PFS og OS var 67,8 procent uden rituximab og 78 procent med rituximab.

Længden af den hændelsesfrie overlevelse (EFS) var signifikant længere hos patienter, der fik rituximab, med en reduktion på 54,3 procent i risikoen for hændelser.

Også den fireårige progressionsfrie overlevelse (PFS) og samlede overlevelse (OS) var markant højere i rituximabgruppen:

• PFS= 82,2 procent (95 procent CI, 73,2-88,4) mod 64,6 procent (95 procent CI; 54,6-73)
• OS = 88,7 procent (95 procent CI ; 80,7-93,5) mod 81,4 procent (95 procent CI, 72,3-87,7).

Det svarede til at patienterne på rituximab havde en 60 procents nedsættelse af risikoen for progression (HR = 0,4; 95 procent CI, 0,23-0,68; p = 0,0007) og en 50 procents reduktion af risikoen for død (HR = 0,5; 95 procent CI, 0,25 til 0,98; p = 0,0454).

Forskerne konkluderer, at LyMa-forsøget viser, at rituximab som efterbehandling af ASCT bør være ny standard for pleje af unge MCL-patienter.