Adcetris markant mere effektiv end standardbehandling

Antistoffet brentuximab vedotin (BV) er markant mere effektiv i behandlingen af kutant T-celle lymfom (CTCL) end de hidtidige standardbehandlinger.

Det viser et nyt studie fra Takeda offentliggjort lørdag (abstract 182) på den amerikanske hæmatologikongres ASH i San Diego, Californien, hvor forskere præsenterede resultater af fase III studiet Alcanza. Her har de sammenlignet brentuximab vedotin med de to standardbehandlinger methotrexat (MTX) eller bexaroten (Bex).

Brentuximab vedotin (Adcetris fra Takeda) er et såkaldt CD30-rettet antistof, som i tidligere fase II-forsøg har vist responsrater på omkring 70 procent.

Det nye fase III-forsøg inkluderede voksne med enten CD30-udtrykkende mycosis fungoides (MF), der allerede havde fået mindst en tidligere systemisk behandling, eller primær kutan anaplastisk storcellet lymfom (pcALCL), der allerede havde fået mindst en tidligere systemisk behandling eller strålebehandling.

Patienterne blev fordelt efter diagnose og randomiseret 1:1 til enten

BV (1,8 mg / kg IV, en gang hver 3. uge

eller

MTX (5-50 mg PO, én gang om ugen / Bex 300 mg / m² (måldosis) PO en gang dagligt

 i op til 16 treugers cykler, indtil sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet.

Valget af de to standardbehandlinger (MTX og Bex) var op til den ansvarlige læge i multicenter-undersøgelsen.

Det primære endepunkt var ORR4, defineret som ORR (samlet responsrate) ≥4 måneder, et endepunkt, der kombinerer responsrate og varighed i en enkelt måling.

97 patienter med MF og 31 med pcALCL blev randomiseret til enten BV (n = 64) eller standardbehandling (n = 64).

Patienterne havde i gennemsnit været igennem to tidligere systemiske behandlinger.

Ved en median opfølgning på 17,5 måneder havde 56 procent af patienter på BV en samlet responrate på mere end fire måneder (ORR4), mens det kun var tilfældet for 13 procent hos patienter, der havde fået MTX eller Bex. Den mediane PFS var for patienter på BV på 16,7 måneder, mens patienter på et af de andre midler var 3,5 måneder.

ORR var 67 procent (n = 43) med en komplet respons (CR) på 16 procent hos BV-patienterne, sammenlignet med ORR på 20 procent (n = 13) med en CR på 2 procent hos kontrolpatienterne. Skindex-29 viste en signifikant større symptomreduktion med BV sammenlignet med kontrolmidlerne (-27,96 vs -8,62).

Til gengæld havde 67 procent af BV-patienterne perifer neuropati, mens det kun var tilfældet hos seks procent af patienterne på MTX eller Bex. Generelt var der i begge grupper 29 procent som fik alvorlige bivirkninger.

Ved en sidste opfølgning var 82 procent (36) af BV-patienterne i bedring eller havde mindre perifer neuropati.

24 procent af BV-patienter og otte procent af de øvrige patienter afbrød behandlingen grundet bivirkninger.