CAR-T viser fortsat tårnhøje responsrater ved fremskreden FL
ASH: 36 måneder efter behandling med CAR-T-celleterapien Breyanzi (lisocabtagene maraleucel, liso-cel) i tredje+ linje var 86 procent af patienter med follikulært lymfom (FL) fortsat i live, og mere end to ud af tre patienter var endnu ikke progredieret på behandlingen. 94 procent af patienterne var i komplet remission (CR).
Det viser treårs-data fra det pivotale fase II-studie TRANSCEND FL, som blev præsenteret ved en oral session på de amerikanske hæmatologers årsmøde ASH 2025 (abstract #abs25-3883).
TRANSCEND FL inkluderede 107 patienter med relaps eller refraktær FL, som havde fået ≥2 tidligere linjer systemisk kombinationsbehandling, inklusiv et anti-CD20 antistof og et alkylerende stof. De blev behandlet med liso-cel efter lymfodepletion (LDC). Det var tilladt at give bridging forud for LDC hos patienter med PET-positiv sygdom. Studiets primære endepunkt var samlet responsrate (ORR), mens sekundære endepunkter inkluderede komplet respons (CR)-rate, varighed af respons (DoR), progressionsfri overlevelse (PFS), samlet overlevelse (OS) og sikkerhed.
Ved data-cutoff i marts i år var ORR- og CR-raten i den samlede kohorte henholdsvis 97 procent og 94 procent. Og 36-måneders raterne for PFS og OS var henholdsvis 68 procent og 86 procent. Responsraterne var høje uanset POD24-status, og om patienterne havde været eksponeret for bendamustin eller ej.
”For patienter med tredje+ linje FL demonstrerer en enkelt infusion med liso-cel bemærkelsesværdig effekt med vedvarende responser og en høj treårs overlevelsesrate, uanset POD24-status og tidligere bendamustin-eksponering,” lyder konklusionen i abstractet.
Flere data fra studiet
Patienterne i TRANSCEND havde en medianalder på 62 år. Ni ud af ti patienter havde Ann Arbor stadie III/IV sygdom, og 61 procent var højrisiko per FLIPI. 55 procent havde POD24, 64 procent var dobbelt refraktære over for et anti-CD20 antistof og et alkylerende stof, og 61 procent var tidligere bendamustin-eksponerede. Ved data-cutoff var patienterne mediant fulgt i 41,5 måneder.
Post-hoc-analyserne vedrørende POD24 og bendamustin-eksponering viser, at ORR for POD24-patienter var 96 procent, mens den var 98 procent for ikke-POD24-patienter. CR-raten var henholdsvis 95 procent og 93 procent. 36-måneders raten for PFS- og OS lå på 58 procent og 82 procent for POD24-patienter, og på 80 procent og 91 procent for ikke-POD24-patienter.
For patienter, der havde været eksponeret for bendamustin var ORR 97 procent og CR var 93 procent. Blandt patienter, der ikke havde været eksponeret for bendamustin var ORR 98 procent og CR var 95 procent. 36-måneders raten for PFS- OS lå på 68 procent og 81 procent for bendamustin-eksponerede patienter, mens den lå på henholdsvis 67,5 procent og 93 procent for ikke-bendamustin eksponerede patienter.
Forekomsten af behandlingsrelaterede bivirkninger (TRAEs) var sammenlignelig med den primære analyse fra TRANSCEND FL, som havde to års opfølgning. Grad 3 CRS sås hos én procent af patienterne, mens grad 3 neurologiske events sås hos to procent. SPM forekom hos 11 patienter (fire yderligere siden toårs-analysen), og der blev ikke observeret tilfælde af sekundær T-cellemalignitet. Grad ≥3 infektioner blev rapporteret hos 12 procent af patienterne
Forekomst af grad ≥3 neutropeni og hypogammaglobulinæmi blev mindre over tid, mens andelen af alvorlige infektioner forblev lav igennem hele studieperioden. ”Det er med til at understrege den favorable langtids-sikkerhedsprofil ved liso-cel hos patienter med tredje+ linje FL,” lyder det i abstractet.
