Professor om LOTIS-7: Lonca-t plus glofitamab kan udfordre CAR-T-celleterapi i anden linje ved B-NHL

ICML: Knap 87 procent af tungt behandlede patienter med B-celle non-Hodgkins lymfom (B-NHL) kom i komplet remission (CR) på behandling med antistoflægemiddelkonjugatet (ADC) Zynlonta (loncastuximab tesirine, lonca-t) plus det bispecifikke antistof Columvi (glofitamab). Lonca-t er et yderst potent ADC, og sammen med glofitamab kan det blive en relevant udfordrer til CAR-T-celleterapi efter første relaps, siger professor Martin Hutchings.

Resultaterne for lonca-t sammen med glofitamab (Lonca-Glofit) stammer fra fase IB-studiet LOTIS-7, der blev præsenteret som oral abstract ved den internationale konference for malignt lymfom (ICML 2025) i midten af juni (abstract #078).

Det kommer ikke bag på Martin Hutchings, professor og leder af Rigshospitalets hæmatologiske fase I-enhed, at behandlingskombinationen tilsyneladende er meget effektiv blandt tungt behandlede patienter. Omkring halvdelen af patienterne i studiet (51,2 procent) havde fået ≥2 tidligere behandlingslinjer forud for inklusion i studiet, og henholdsvis 19,5 procent og 9,8 procent af patienterne havde tidligere fået CAR-T-celleterapi og stamcelletransplantation.

”Vi har tidligere set meget flotte data for glofitamab i kombination med et andet ADC, polatuzumab vedotin – også hos patienter med high-grade B-cellelymfomer. Lonca-t er et langt mere potent ADC end polatuzumab. Det er også effektivt, når det gives som enkeltstof. LOTIS-7 understøtter, at kombinationen af glofitamab plus et ADC er yderst effektiv, og at et stærkere ADC sparker mere til effekten end et svagere ADC,” siger Martin Hutchings. 

Hæmatologisk Tidsskrift: Kan Lonca-Glofit blive en relevant udfordrer til CAR-T-celleterapi i anden linje blandt patienter med B-NHL?

”Med det forbehold, at data stadig er tidlige og studiet er lavet på ganske få patienter, så vil jeg sige, at jeg aldrig tidligere har set så god en udfordrer til CAR-T-celleterapi i anden linje. Men det kræver selvfølgelig, at der er nogen, der har mod på at afprøve de to behandlinger over for hinanden,” siger Martin Hutchings. 

Endnu mere interessante 

LOTIS-7 har inkluderet 41 patienter med relaps eller refraktær B-NHL (follikulært lymfom (FL), marginalzone lymfom (MZL) og diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL)), der havde modtaget ≥1 tidligere behandlingslinje. De havde en median alder på 71 år. En betydelig andel af patienterne var refraktære over for den primære behandling (51,2 procent) og/eller seneste behandlingslinje (48,8 procent). Studiets primære endepunkt var sikkerhed og fastsættelse af den anbefalede fase II-dosis (RP2D), mens sekundære endepunkter inkluderede antitumor-effekt, farmakokinetik samt anti-stoffer mod behandlingen (ADAs).

På tidspunktet for data-cutoff kunne 30 patienter evalueres for effekt. Den samlede responsrate (ORR) var 93,3 procent, og den komplette responsrate (CRR) var 86,7 procent, uanset dosering. Den mediane varighed af respons (DoR) var endnu ikke nået. Den mediane tid til første respons (CR eller PR) var 42,0 dage i den samlede effektevaluerbare population, mens tiden til første CR mediant var 70,5 dage. 

”Polatuzumab vedotin er allerede godkendt til DLBCL i første og anden linje sammen med kemoterapi i USA og Europa. Det betyder, at den ellers effektive kombination af glofitamab-polatuzumab formentlig får svært ved at finde flyvehøjde, fordi polatuzumab allerede spiller en rolle i den primære setting. Men det gør jo så resultaterne fra LOTIS-7 des mere interessante,” siger Martin Hutchings. 

Mere om studiet

LOTIS-7 evaluerede lonca-t i doser à 90, 120 og 150 μg/kg i dosiseskalationsdelen samt i doser à 120 og 150 μg/kg i dosisekspansionsdelen (reduceret til 75 μg/kg fra og med tredje serie). Lægemidlet blev administreret hver tredje uge i op til otte serier. Glofitamab (30 mg) med step-up dosering blev ligeledes administreret hver tredje uge i op til 12 serier.

Den mest almindelige grad 3/4 bivirkning i forbindelse med behandlingen (TEAE) i den samlede population var neutropeni (24,4 procent). Det var ligeledes neutropeni, som var den hyppigst forekomne årsag til, at behandlingen med lonca-t (12,2 procent) og glofitamab (17,1 procent) måtte udskydes. Andre almindelige TEAEs var anæmi (9,8 procent), stigning i AST (7,3), stigning i GGT (7,3 procent) samt trombocytopeni (7,3 procent). Alvorlige TEAEs forekom hos 48,8 procent af patienterne. Der observeredes ingen grad 5 TEAEs i løbet af studieperioden. 

39,0 procent af patienterne fik CRS. Forekomsten af CRS var mindre hyppig blandt patienter behandlet med en lonca-t i en startdosis på 150 μg/kg (23,8 procent) end 120 μg/kg (55,0 procent). Der blev observeret et enkelt CRS-event af grad 3. Ellers var det alene grad 1 og 2 events. 7,3 procent af patienterne fik ICANS (grad 1 eller 2).

4,7 procent af patienterne havde ADAs. Mængden af aktiverede CD4+ og CD8+ T-celler steg under behandling. Ydermere sås en trend imod, at andelen af cirkulerende monocytter og NK-celler ligeledes var stigende over tid.