Muligt paradigmeskifte: Kemofri 1L-behandling kan være på vej til ældre og unfit DLBCL-patienter
EHA: Ældre og unfit patienter med diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL) responderer godt på behandling med rituximab, Polivy (polatuzumab vedotin) og Columvi (glofitamab) i første linje, og kombinationen er generelt veltålt. Det er en voksende patientgruppe, som vi mangler effektive tilbud til i dag, og det tyder på, at de kan drage fordel af kemofri behandling – det er virkelig interessant, siger professor Tarec Christoffer El Galaly.
Rituximab, polatuzumab vedotin plus glofitamab-kombinationen (R-Pola-Glo) er undersøgt i et prospektivt, multicenter fase II-studie (AGMT-NHL-16/GLA2022-10/IKF062), og resultater fra en planlagt analyse af end-of-treatment (EOT) respons og toksicitet blev præsenteret på det europæiske hæmatologiske selskab EHA’s årsmøde 2025 (abstract #S248).
For yngre DLBCL-patienter i god almen tilstand er R-CHOP/R-CHOP-lignende regimer i første linje en effektiv strategi med høje helbredsrater, men for den stadig voksende gruppe af ældre og unfit patienter er det ofte nødvendigt at reducere intensiteten, hvilket kompromitterer behandlingseffekten.
R-Pola-Glo repræsenterer ét af de nye regimer, som aktuelt afprøves til gruppen af ældre og unfit patienter, og de resultater, som blev præsenteret på EHA i år, viser, at strategien har stort potentiale. Ved EOT havde ni ud ti patienter respons, og godt fire ud af fem patienter havde opnået komplet metabolisk respons (CMR) på behandlingen.
”Det er et rigtig spændende studie set i lyset af, at vi i fremtiden kommer til at skulle behandle endnu flere ældre patienter, som ikke tåler fuld dosis kemoterapi, i den primære setting. I studiet her har man behandlet patienterne med et regime, der er helt blottet for kemoterapi, og stadig opnået flotte responsrater. Det er en helt ny tankegang inden for DLBCL, og potentialet er virkelig interessant,” siger Tarec Christoffer El-Galaly, professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og overlæge ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Molekylærmedicinsk Afdeling og Blodsygdomme på Aarhus Universitetshospital samt formand for Dansk Lymfom Gruppe (DLG).
”Halvdelen af de patienter, vi behandler i klinikken i dag med nydiagnosticeret DLBCL, er over 72 år, og en betydende del er over 80 år. For bare 20 år siden var medianalderen 65 år. Det understreger, hvor vigtigt det er, at vi fokuserer på de ældre patienter – for det er den gruppe, som ikke klarer sig så godt i dag.”
Interessant potentiale
Studiet har inkluderet 80 tidligere ubehandlede ældre og unfit DLBCL-patienter. De havde en median alder på 80 år, og knap en femtedel af patienterne var over 85 år. De fleste patienter (65 procent) havde avanceret-stadie sygdom, og 28 procent havde en ECOG på >1. I henhold til IPI havde 64 procent intermediær sygdom, mens 33 procent havde højrisiko sygdom.
Patienterne blev forbehandlet med steroid efterfulgt af 12 behandlingsserier administreret hver tredje uge. Patienternes respons på behandlingen blev målt med PET/CT efter henholdsvis to og seks seriers behandling og ved EOT. Den første serie inkluderede obinutuzumab, Pola og Glo med step up-dosering (2,5 mg og 10 mg), serie 2-6 inkluderede R-Pola-Glo (30 mg), mens serie 6-12 bestod af konsolidering med Glo (30 mg). Data-cutoff fandt sted efter, at den sidste patient havde fået foretaget EOT-PET. Det primære endepunkt var etårs progressionsfri overlevelses (PFS)-rate.
Den samlede responsrate (ORR) efter to og seks serier og ved EOT var henholdsvis 93 procent (95% CI 84,4-97,2), 93 procent (84,4-97,2) og 90 procent (81,2-95,6). Ved EOT var 72 ud af 80 patienter fortsat i live. Det primære endepunkt var fortsat ikke nået på tidspunktet for data-cutoff.
”Det bliver spændende at se, om responsraterne er holdbare over tid. Eller om vi kommer til at se en del tilbagefald ved længere tids opfølgning. Vi kan først for alvor vurdere behandlingens værdi, når vi får data for samlet overlevelse. Og så skal der sættes et studie op, hvor patienterne randomiseres mellem R-Pola-Glo og kemoterapi. Så for nuværende vil jeg holde mig til at sige, at potentialet er rigtig interessant,” siger Tarec Christoffer El-Galaly.
Et anderledes respons
Hvor ORR var en smule faldende hen over perioden, var de tilsvarende CMR-rater stigende. CMR-raten efter to og seks serier og ved EOT var henholdsvis 55 procent (43,5-66,2), 74 procent (62,7-83,0) og 82 procent (71,0-89,1). Konverteringsraten fra partielt respons (PR) til CMR fra serie to til seks var 50 procent (31,3-68,7), mens den var 46,7 procent (21,3-73,4) fra serie seks til EOT.
”Det vidner helt klart om, at responsdata skal tolkes anderledes, når vi har med immunterapeutiske regimer at gøre. Når vi vurderer respons på kemoterapi, så kigger vi efter tidlig komplet respons, da det typisk er en indikator for, at det kommer til at gå patienterne godt. Med immunterapi kan de komplette responser godt komme ret sent i forløbet, og derfor er det formentlig for tidligt at vurdere et respons efter to eller tre serier, som vi ellers er vandt til at gøre,” Tarec Christoffer El-Galaly.
Behandlingen med R-Pola-Glo var generelt veltålt med 61 grad ≥3 bivirkninger (AEs) rapporteret på tværs af alle behandlingsserier og patienter. 53 procent af patienterne oplevede ingen grad ≥3 AEs på noget tidspunkt i studieperioden. Der blev rapporteret seks grad 4 events og 3 grad 5 events.
De mest almindelige AEs var infektioner (grad 3: 20 events; grad 4: 0 events; grad 5: 3 events) og cytopeni (grad 3: 6 events; grad 4: 5 events). CRS sås hos 21 procent af patienterne, og størstedelen af tilfældene var grad 1-2 (grad ≥3: 2 events). ICANS blev observeret hos tre patienter (grad 2: 3 events; grad 3: 2 events).
”Selvom patienterne ikke får intensiv kemoterapi, er det stadig en toksisk behandling. En del patienter får infektioner, hvilket indikerer, at de bliver immundefekte,” siger Tarec Christoffer El-Galaly.
