Nye data stadfæster potentialet ved tillæg af bispecifikke antistoffer til SOC i første linje mod DLBCL
EHA: Tidsbegrænset behandling med Tepkinly (epcoritamab) i tillæg til standard førstelinjebehandling med kemovarianten Pola-R-CHP mod diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL) viser efter længere tids opfølgning fortsat tårnhøje responsrater. Det er spændende data, som nærmest til forveksling ligner de fase II-data, vi har set for epcoritamab plus R-CHOP i første linje, siger overlæge Michael Roost Clausen.
De opdaterede data for epcoritamab plus Pola-R-CHP-kombinationen stammer fra en interimanalyse fra fase Ib/II-studiet EPCORE-NHL-5, der blev præsenteret på det europæiske hæmatologiske selskab EHA’s årsmøde 2025 (abstract #S247).
EPCORE-NHL-5 rapporterede første gang data på EHA 2024 (abstract #S239). Dengang var de 37 inkluderede patienter fulgt i en median periode på 5,8 måneder. I det nye datasæt var opfølgningsperioden udvidet til 16,1 måneder, og signalerne fra første afrapportering var fortsat konsistente.
Ved data-cutoff havde samtlige 35 evaluerbare patienter responderet på behandling med epcoritamab plus Pola-R-CHP (95% CI 90,0-100,0), mens den komplette responsrate (CRR) var 97,1 procent (95% CI 85,1-99,9)
”Det er ikke overraskende, at vi ser de her tårnhøje responsrater. Responsdata ligner nærmest til forveksling de fase II-data, vi har set for epcoritamab plus R-CHOP i første linje. Så de nye data er med til at bekræfte, at kombinationen af et bispecifikt antistof plus et R-CHOP-lignende regime i første linje klart er noget, som det er værd at gå videre med,” siger Michael Roost Clausen, overlæge ved Hæmatologisk Afsnit på Vejle Sygehus.
Mangler viden
Om end tillæg af et bispecifikt antistof til standardbehandlingen i første linje til DLBCL resulterer i tårnhøje responsrater, er det ikke skrevet i sten, at det er den rette behandlingsstrategi i den primære setting for alle patienter med DLBCL, siger Michael Roost Clausen.
”Den nuværende standardbehandling er effektiv, og langt de fleste patienter får ikke tilbagefald efter at have modtaget den. Så hovedparten af vores DLBCL-patienter har ikke behov for at få tillagt et ekstra lægemiddel til standarden. Men der jo patienter, som er primært refraktære eller som får tilbagefald, og for dem vil det være relevant at skrue op for intensiteten af førstelinjebehandlingen.”
”Udfordringen er, at vi ikke ved, hvem de patienter er. Vi mangler redskaber til at identificere patienter med højrisikosygdom forud for opstart af behandling. IPI er ikke nok. Vi har for eksempel brug for mere viden om patienternes molekylære profil og måden, deres sygdom præsenterer sig. Det håber vi at blive klogere på – for det er på alle måder det bedste at få patienterne i komplet remission i første hug.”
I Danmark tilbydes patienter med nydiagnosticeret DLBCL ikke Pola-R-CHP som standard. Behandlingen blev afvist af Medicinrådet i juni 2023 med den begrundelse, at det ikke var påvist, at Pola-R-CHP forlængede den samlede levetid sammenlignet med R-CHOP, som er nuværende førstelinje-standard herhjemme.
Epcoritamab undersøges, som nævnt, også i tillæg til R-CHOP. Behandlingskombinationen afprøves i fase III-studiet EPCORE DLBCL-2, som på nuværende tidspunkt er fuldt inkluderet.
Ti procent falder fra
EPCORE-NHL-5 har inkluderet patienter med nydiagnosticeret CD20-positiv DLBCL (DLBCL NOS (n=34), high-grade B-cellelymfom (HGBCL) med MYC og BCL-2 og/eller BCL-6-translokation (n=1) eller follikulært lymfom grad 3B (n=2) med en ECOG PS 0-2 og en IPI-score på 2-5. Patienterne havde en median alder på 64 år. De fik epcoritamab plus Pola-R-CHP i seks serier efterfulgt af epcoritamab monoterapi i to serier. Studiets primære endepunkt var investigator-vurderet responsrate (ORR/CRR), tid til respons (TTR) og tid til komplet respons (TTCR) samt sikkerhed, mens eksplorative endepunkter inkluderede biomarkører og farmakokinetik.
Resultaterne viser, at den mediane TTR og TTCR var henholdsvis 2,7 måneder og 2,8 måneder. Den mediane progressionsfri overlevelse (PFS), og samlede overlevelse (OS) var ikke nået på tidspunktet for data-cutoff.
76 procent af patienterne fik grad 3/4 behandlingsrelaterede bivirkninger (TEAEs), hvoraf neutropeni, anæmi og leukopeni var de mest almindelige TEAEs. Der blev observeret et dødsfald i studieperioden (urosepsis). CRS sås hos 51 procent af patienterne. Alle CRS-events var af enten grad 1 eller 2, og de blev som forventet primært observeret efter, at patienterne havde modtaget den første fulde dosis epcoritamab (C1D15). Der blev ikke observeret nogen ICANS.
”Sikkerhedssignalet ligner dét, vi har set for epcoritamab monoterapi. Vi ser ingen alvorlige tilfælde af CRS, og bivirkningsprofilen er på ingen måde afskrækkende. Men det fremgår af datasættet, at der i runde tal er ti procent af patienterne, som afbryder behandlingen. Der er ikke opgivet en præcis årsag hertil. Det savner jeg svar på. Det totale antal patienter er småt, men jeg synes alligevel, at det er et signal, som bør undersøges nærmere,” siger Michael Roost Clausen.
