DLBCL-patienter behandlet med R-CHOP har en forhøjet risiko for infektioner
Patienter med diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL), som har fået behandling med R-CHOP eller R-CHOP-lignende regimer, har en øget risiko for infektioner samt en række autoimmune tilstande og immundefekter (AC-ID) sammenlignet med baggrundsbefolkningen.
Det viser resultater fra et nyt dansk registerstudie, som har analyseret data fra patienter med DLBCL opgjort i dansk lymfom-database. De inkluderede patienter havde opnået komplet remission (CR) efter behandling med R-CHOP eller et R-CHOP-lignende regime. Hver enkelt patient blev matchet med fem kontroller fra den danske baggrundsbefolkning samt med patienter, der alene havde fået CHOP-behandling. Incidensrate ratio (IRR) og forskelle i ricisi blev udregnet for en række infektioner og AC-ID’er; kombineret og efter subtype.
Studiet viser, at DLBCL-patienter behandlet med R-CHOP eller R-CHOP-lignende regimer, samlet set havde en forhøjet risiko for infektioner sammenlignet med baggrundsbefolkningen (IRR=1,5; 95% CI 1,4–1,7: tiårig forskel i risiko på 5,0 procent, 95% CI 2,2-7,8 procent). Den øgede risiko for infektioner kunne genfindes i de fleste subgrupper. Patienterne havde også samlet set en øget risiko for AC-ID’er (IRR=1,4; 95% CI 1,1–1,7; tiårig risikoforskel på 0,8 procent, 95% CI 0,7–2,2 procent). Her var forskellen i risiko imidlertid kun klinisk relevant for tre subtyper: Autoimmune sygdomme i det endokrine system, sarkoidose og immundefekter.
Tillæg af rituximab til CHOP ændrede ikke ved den samlede incidensrate (IR) for infektioner (IRR=1,1; 95% CI 0,9-1,3) eller AC-ID’er (IRR=0,8; 95% CI 0,5-1,3) sammenlignet med CHOP eller CHOP-lignende regimer alene. Der kunne dog observeres en signifikant øget risiko for respiratoriske infektioner ved R-CHOP sammenlignet med CHOP (IRR=1,5; 95% CI 1,1-2,1). Det står anført i abstractet, at der kunne observeres en stigning i brug af intravenøs immunglobulin (IVIG) blandt overlevere efter R-CHOP.
I abstractet konkluderes det, at fundene bør føre til, at der etableres et øget fokus på risikoen for infektioner og AC-ID’er i patientgruppen, samt at der muligvis kan være behov for profylaktiske strategier.
