Tidlig intensivering med rituximab gør ingen forskel for DLBCL
EHA 2016: Patienter med diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL), der behandles med standardbehandling plus rituximab-intensivering tidligt i behandlingen, forbedrer hverken respons eller den progressionsfrie overlevelse.
Det viser et randomiseret fase III-studie, som blev præsenteret søndag på EHA (Abstrakt S477)
Danmark har stået for en betydelig fraktion af de patienter, som har dannet grundlag for analysen, fortæller Francesco d’Amore, som er medforfatter på studiet.
”Studiet stiller det randomiserede spørgsmål, om det er bedre for patienterne at få rituximab to gange end én gang. Det vil sige, er det en god ide at øge det antistof, man giver i forbindelse med kemoterapi i starten af behandlingen. Svaret er, at det ikke gør signifikant forskel,” siger Francesco d’Amore.
I studiet blev 575 tidligere ubehandlede CD20-postivie DLBCL-patienter, med en gennemsnitsalder på 65 år, randomiseret til enten standardbehandling eller eksperimentel behandling. Standardbehandlingen bestod af den såkaldte R-CHOP-14, hvor rituximab gives på dag et. Den eksperimentelle behandling bestod af R-CHOP-14 plus ekstra rituximab på dag otte af de første fire cyklusser.
Der blev ikke observeret nogen signifikant forskel i responsrate mellem de to behandlingsarme, og satserne var identiske hos patienter under og over 65 år.
Med en gennemsnitlig opfølgning på 49 måneder var hhv. den tre- og femårs progressionsfri overlevelse 74 procent og 68 procent hos de patienter, der fik standardbehandling, og 71 procent og 61 procent i den gruppe, der fik eksperimentel behandling.
Ingen af de kliniske undergrupper nød godt af rituximab-intensivering i undersøgelsen, og hyppigheden af hæmatologiske såvel som ikke-hæmatologiske bivirkninger var ens i begge behandlingsgrupper.
