Svensk studie indikerer: Tatoveringer øger risikoen for malignt lymfom
Tatoveringer er associeret med en øget risiko for udvikling af maligne lymfomer, viser et svensk case-kontrol-studie. Risikoen synes at være højest for diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL) og follikulært lymfom (FL).
De seneste årtier er tatoveringer blevet endog meget populære. Tal fra sidste år viser, at op imod 600.000 danskere har valgt at udsmykke deres krop med tatoveringer – og mange har mere end én.
Tatoveringsblæk indeholder karcinogener, eksempelvis primære aromatiske aminer, metal og polycykliske aromatiske kulbrinter. Det har været kendt i noget tid, at tatoveringsprocessen igangsætter en immunologisk reaktion, som leder til, at tatoveringsblækket deponeres i lymfeknuderne. Det har hidtil været uvist, hvilke helbredsmæssige konsekvenser deponeringen af blækket har.
I det svenske case-kontrol-studie undersøgte forskerne sammenhængen mellem at have tatoveringer og den samlede risiko for malignt lymfom. Forskerne identificerede alle tilfælde af malignt lymfom diagnosticeret i perioden mellem 2007 og 2017 hos personer i alderen 20 til 60 år i det svenske nationale kræftregister. Tre tilfældigt udvalgte alders- og kønsmatchede kontroller per case blev samplet fra befolkningsregisteret.
De inkluderede studiedeltageres eksponering for tatoveringer blev undersøgt via et spørgeskema i 2021, og oplysning om mulige confounders blev indhentet fra diverse registre. Forskerne gjorde brug af multivariabel logistisk regression til at estimere incidens-ratioen (IRR) af malignt lymfom hos tatoverede personer.
Stort behov for mere viden
Studiepopulationen bestod af 11.05 individer. I case-gruppen havde 21 procent én eller flere tatoveringer, mens det gjaldt 18 procent i kontrolgruppen. Analyseresultaterne viser, at personer med tatoveringer havde en højere justeret risiko for lymfom (IRR = 1,21; 95% CI 0,99–1,48). Risikoen var umiddelbart højest for DLBCL (IRR 1,30; 95% CI 0,99–1,71) og FL (IRR 1,29; 95% CI 0,92–1,82).
Tid fra første tatovering til indeksåret havde betydning for risikoen. Risikoen for at udvikle malignt lymfom var således højest hos personer, som havde mindre end to år mellem deres første tatovering og indeksåret (IRR = 1,81; 95% CI 1,03–3,20). Risikoen faldt med intermediær eksponeringsvarighed (tre til ti år), men den steg igen hos personer, der fik deres første tatovering ≥11 år før indeksåret (IRR = 1,19; 95% CI 0,94–1,50).
Studiet kunne ikke dokumentere en sammenhæng mellem størrelsen på det totale tatoverede kropsareal og en stigende risiko for at udvikle malignt lymfom.
Forskerne konkluderer i abstractet, at der hurtigst muligt bør iværksættes mere epidemiologisk forskning for at etablere kausalitet.
