CAR-T resulterer i høje responsrater ved højrisiko FL
ASH: Mere end 95 procent af patienter med højrisiko follikulært lymfom (FL) opnår respons på behandling med CAR-T-celleterapien Breyanzi (lisocabtagene maraleucel, liso-cel), viser nye data. Det er første gang, at en anti-CD19 CAR-T-celleterapi testes i denne patientgruppe.
Resultaterne stammer fra fase II-studiet TRANSCEND FL, der blev præsenteret ved det amerikanske hæmatologiske selskabs årskongres ASH 2023 (abstract #602).
TRANSCEND FL er et open-label, enkeltarmsstudie, der har undersøgt effekt og sikkerhed ved liso-cel i anden linje eller senere hos patienter med relaps eller refraktær indolent non-Hodgkin lymfom (NHL). Studiet har tidligere rapporteret data. De nye data, der blev præsenteret ved ASH, er primære data fra kohorten bestående af 23 patienter med højrisiko relaps eller refraktær FL behandlet med liso-cel i anden linje.
Patienterne i TRANSCEND FL havde haft progression inden for 24 måneder efter behandling, der var igangsat højst seks måneder efter, at de havde fået deres diagnose. De havde høj tumorbyrde, og alle patienter havde modtaget minimum én tidligere kombinationsbehandling med systemisk terapi samt et anti-CD20-antistof og et alkylerende lægemiddel. Patienterne havde en medianalder på 53 år, 74 procent havde stadie III eller IV sygdom, 35 procent havde højrisiko sygdom vurderet ud fra det internationale FL prognostiske indeks. 65 procent var progredieret inden for 24 måneder efter, at de havde påbegyndt førstelinjebehandling og 48 procent var dobbelt refraktære til et anti-CD20 antistof plus et alkylerende lægemiddel. 22 procent af patienterne havde både høj tumorbyrde og progression inden for 24 måneder.
Alle patienterne i kohorten fik liso-cel (100 x 106 CAR-T-celler) efter lymfodepleterende kemoterapi (LDC). De patienter, som havde aktiv sygdom forud for LDC, kunne behandles med bridging terapi.
Studiets primære endepunkt var samlet responsrate (ORR) vurderet af en uafhængig review komité (IRC) ved PET/CT ud fra Lugano 2014-kriterierne. De sekundære endepunkter inkluderede komplet respons (CR)-rate, varighed af respons DoR, progressionsfri overlevelse (PFS), samlet overlevelse (OS), sikkerhed og cellulær kinetik. Farmakodynamiske endepunkter var eksplorative.
Ny behandlingsmulighed
På tidspunktet for data-cutoff var 23 ud af 25 inkluderede patienter evaluerbare. Efter en median opfølgningstid på 18,1 måneder var ORR blandt disse patienter 95,7 procent på behandlingen med liso-cel. Efter henholdsvis 16,8 måneder og 17,8 måneder var hverken den mediane DoR eller den mediane PFS nået. 12-måneders DoR-raten var 89,8 procent og 12-måneders PFS-raten var 91,3 procent.
De hyppigst forekommende grad ≥3 behandlingsrelaterede bivirkninger (TEAEs) var cytopenier, og typisk neutropeni, som blev observeret hos 52 procent af patienterne. CRS blev ligeledes observeret hos 52 procent af patienterne, men har var ingen tilfælde af grad ≥3. Den mediane tid til CRS efter liso-cel var seks dage, og det tog gennemsnitligt tre dage at komme bivirkningen til livs. Neurologiske events blev set hos 17 procent af patienterne.
I løbet af studieperioden blev der observeret en fatal TEAE. Den kunne relateres til FL-progression forårsaget af et makrofag aktiverende syndrom.
Liso-cel demonstrerede hurtig ekspansion. Den mediane tid til opnåelse af maksimale transgen-niveauer var ti dage, og niveauerne var vedvarende gennem 12 måneder hos fem ud af 19 patienter.
I abstractet konkluderes det, at “data understøtter liso-cel som en potentiel ny behandlingsmulighed for patienter med relaps eller refraktær FL, som har høj risiko for at få behandlingssvigt.”