RWD for brexu-cel: Sikker og effektiv behandling ved højrisiko MCL
ASH: CAR-T-celleterapien Tecartus (brexucabtagene autoleucel, brexu-cel) har stort set samme effekt og sikkerhedsprofil blandt højrisikopatienter med Mantle celle lymfom (MCL) i klinisk praksis som i de kliniske registreringsstudier.
Det viser data fra en real world-subgruppeanalyse, der blev præsenteret ved det amerikanske hæmatologiske selskabs årskongres ASH 2023 (abstract #107).
84 procent af en gruppe amerikanske patienter med MCL med enten TP53/17-deletion, Ki-67 PI ≥ 50 eller andre risikofaktorer, som ville have ekskluderet dem fra de kliniske afprøvninger af brexu-cel, viser komplet respons på behandlingen i klinikken. Resultaterne er konsistente på tværs af flere subgrupper i en ny 12-måneders real world-opfølgning.
Studiet inkluderede data fra 446 patienter. Og selv om det viser bedre samlet overlevelse (OS) blandt patienter uden TP53/17-deletion, bekræfter analyserne, ifølge forskerne, anvendelsen af brexu-cel som standardbehandling til patienter MCL på tværs af risikogrupper.
Datagrundlaget er hentet i CIBMTR-databasen og stammer fra patienter, der er behandlet ved en af i alt 84 amerikanske klinikker i perioden juli 2020 til december 2022. Knap 70 procenten af de inkluderede patienter har karakteristika, der ville have diskvalificeret dem som deltagere i de kliniske registreringsstudier.
20 procent af de inkluderede patienter havde TP53/17-deletion ved diagnosetidspunktet, og 42 procent havde ned diagnosetidspunktet Ki-67 PI ≥ 50 procent. Blandt patienter med TP53/17-deletion havde færre været gennem forudgående stamcellebehandling (11 procent mod 30 procent i den resterende gruppe). En større andel af patienter med Ki-67 PI ≥ 50 procent havde modtaget behandling med en BTK-hæmmer (92 procent mod 81 procent). Omvendt havde en relativt mindre andel af samme gruppe været i behandling med bendamustin (47 procent mod 62 procent).
Patienter i højrisikogrupperne kom generelt hurtigere i CAR-T-behandling, end andre patienter med MCL.
Analysens fokus er samlet responsrate (ORR), komplet respons (CR), respons-varighed (DOR), progressionsfri overlevelse (PFS) samlet overlevelse (OS) og relaps- og progressionsfri sygdom (REL/PD). Sikkerhedsmål inkluderede CRS, ICANS, forlænget cytopeni, behandlingskrævende infektioner, efterfølgende neoplasmer og mortalitet, der ikke var relateret til relaps.
Data er blevet behandlet ved uni- og multivariate analyser samt multivariat logistisk regression og Cox proportional hazard-modeller.
Studiet viser, at patienter med TP53/17-deletion oftere oplevede længerevarende neutropeni og trombocytopeni sammenlignet med patienter uden (henholdsvis 25 procent mod 12 procent og 28 procent mod 17 procent), og patienter, der ikke ville have kvalificeret sig til de kliniske studier oplevede oftere tredje grads CRS (13 procent mod 7 procent).
TP53/17-deletion var tæt på at kunne associeres med nedsat overlevelse (HR=1,79; 95% CI 0,99-3,25), og var associeret med hyppigere længerevarende neutropeni (OR=2,85 [1,30-6,27]) og længerevarende trombocytopeni (OR=2,18 [1,04-4,57]), hvilket dog ikke førte til signifikant flere behandlingskrævende infektioner (HR=1,22 [0,79−1,90]).
