PD-1-blokade forud for ASCT forbedrer outcomes i fremskreden cHL
ASH: Patienter med relaps eller refraktær klassisk Hodgkin Lymfom (cHL) opnår en signifikant forbedret progressionsfri overlevelse (PFS) med PD-1-blokade forud for en autolog stamcelletransplantation (ASCT) sammenlignet med Adcetris (brentuximab vedotin, BV) eller et kemoterapibaseret regime.
Det viser resultaterne fra et retrospektivt multicenter kohortestudie, der blev præsenteret på det amerikanske hæmatologiske selskabs årskongres ASH 2023 (abstract #182).
Flere enkeltarmsstudier har vist, at inkorporering af PD-1-blokade og/eller BV i salvage-regimet har god effekt for patienter med relaps eller refraktær cHL, som kandiderer til ASCT. Og behandlingerne bruges i praksis. Men der mangler solid evidens, som kan validere effekten og sikkerheden.
Det nye studie har sammenlignet post-transplantations outcomes blandt patienter med relaps eller refraktær cHL, som har fået forskellige former for salvage-terapi før ASCT. Det har inkluderet 981 patienter fra amerikanske hospitaler. De gennemgik ASCT i perioden 2010 til 2021. På tidspunktet for relaps var patienternes mediane alder 31 år, 52 procent var mænd, 49 procent havde sygdom i avanceret stadie, 45 procent var refraktære over for frontlinjeterapi og 32 procent havde et relaps indenfor et år efter frontlinjeterapi. 31 procent fik mere end én linje salvage-terapi forud for ASCT. Patienterne havde enten modtaget PD-1-blokade med eller uden BV på hvilket som helst tidspunkt forud for ASCT (n=195), BV alene (n=312) eller kemoterapi (n=474). Studiets primære endemål var post-ASCT progressionsfri overlevelse (PFS) og samlet overlevelse (OS).
Ikke signifikant forskel
Data viser, at PFS var signifikant højere i PD-1-gruppen (toårs PFS = 93,1 procent; 95% CI 89,4-96,9) versus i BV-gruppen (toårs PFS = 73,9 procent; 95% CI 69,1-79,1, p<0,0001) og kemoterapi-gruppen (toårs PFS = 71,6 procent; 95% CI 67,6-75,9, p<0,0001). Der var ingen signifikant forskel i PFS mellem kohorte BV- og kemoterapi-gruppen (p=0,88).
OS var ikke signifikant forskellig de grupper imellem. Blandt de patienter, som blev transplanteret i komplet metabolisk respons (CMR), og fik PD-1-blokade lige før ASCT, var OS imidlertid signifikant højere, end den var, blandt patienter, der modtog kemoterapi lige før ASCT (HR=0,2; 95% CI 0,05-0,8; p=0,02), men ikke BV (HR=0,8; 95% CI 0,4-1,3; p=0,1).
I en multivariable analyse, der inkluderede tiden til relaps, B-symptomer, END, præ-ASCT respons, antal salvage-terapier før ASCT, transplantationsåret samt BV-konsolidering var behandling med PD-1-blokade også overlegen, hvad angik PFS, mens OS var sammenlignelig i de tre grupper. Det gjorde sig ligeledes gældende i de tilfælde, hvor PD-1-blokaden var kombineret med BV eller kemoterapi.
I abstractet konkluderer forskerne, at PD-1-baseret salvage-terapi på et hvilket som helst tidspunkt forud for ASCT er associeret med en signifikant forbedret PFS sammenlignet med både BV- og kemoterapibaseret salvage-terapi. Data understøtter tydeligt anvendelsen af PD-1-baseret salvage-terapi for patienter med relaps eller refraktær cHL, lyder det.
