Immunterapi har lovende effekt på OS for patienter med r/r ENKTCL-NT
EHA: Patienter med den sjældne lymfomsygdom ekstranodal NK/T-celle lymfom, nasal type (ENKTCL-NT) opnår en længere samlet overlevelse (OS), hvis de behandles med immunterapi (anti-PD1) frem for andre ’salvage’-behandlinger i den relaps/refraktære-setting.
Det viser data fra et nyt kohortestudie, der blev præsenteret ved en oral session på det europæiske hæmatologiske selskab EHA’s årsmøde i Frankfurt (abstract #S226). Studiet er udført af det kliniske lymfom-forskningsnetværk LYSA, og det er det største studie til dato, som har undersøgt effekten af anti-PD1 i patienter med r/r ENKTCL-NT.
Til trods for at der er sket fremskridt inden for behandling af ENKTCL-NT, er patienternes prognose fortsat dårlig – det gælder især patienter med r/r sygdom. Patienter med ENKTCL-NT behandles i dag med et asparaginase-holdigt regime som standard. Nyere studier på få patienter har imidlertid indikeret, at anti-PD1 har lovende effekt i patientgruppen. Og dette bekræftes i det nye LYSA-studie.
Her blev patienter med r/r ENKTCL-NT behandlet med anti-PD1 monoterapi eller i kombination med andre lægemidler. Effektdata blev sammenholdt med data fra en historisk kohorte bestående af patienter, der var blevet behandlet for r/r ENKTCL-NT forud for den immunterapeutiske æra.
Efter en median opfølgningsperiode på 6,5 måneder for den samlede kohorte og 23,4 måneder for overlevende patienter var den toårige progressionsfri overlevelse (PFS) 22,4 procent og OS var 50,2 procent. Den mediane PFS var 6,9 måneder, mens den mediane OS ikke var nået. Sammenlignet med data fra patienterne i den historiske kohorte var PFS sammenlignelig i de to grupper (P=0,16), men OS var signifikant forbedret i patienter behandlet med anti-PD1 som ’salvage’-behandling alene eller i kombination (48,4 procent versus 23,1 procent; P=0,011).
Skal undersøges i første linje
LYSA-studiet inkluderede 37 patienter med r/r ENKTCL-NT fra 24 franske centre, der havde fået behandling med minimum én serie anti-PD1 som ’salvage’-behandling i perioden fra 2017 til 2022. Heriblandt blev 12 patienter inkluderet i et prospektivt studie med titlen ACSE Unicancer, og disse 12 patienter fik anti-PD1 som monoterapi. Den historiske kohorte bestod af 38 ENKTCL-NT patienter med r/r sygdom fra det franske ENKTCL-observatorium (DCR Limoges). Disse patienter havde fået minimum én serie ’salvage’-behandling, som ikke inkluderede anti-PD1, i perioden fra 2006 til 2019. Patienterne i de to kohorter havde en medianalder på 52 år (19-79), der var dobbelt så mange mænd som kvinder, 57 procent havde dissemineret sygdom på inklusionstidspunktet, og 41 procent havde en høj PINK-score. Alle havde fået upfront behandling med et asparaginase-holdigt regime.
Resultater fra anti-PD1-kohorten viser, at den samlede responsrate (ORR) ved data-cutoff var 40,5 procent. Blandt de 22 patienter, som progredierede eller fik relaps efter initieringen af anti-PD1, var der 14 patienter (64 procent), der fik ’salvage’-behandling, primært bestående af gemcitabin i tillæg til fortsat behandling med anti-PD1. Univariate analyser viser, at PS ≥2, B-symptomer og involvering af ≥2 ekstranodale sites ved relaps var associeret med dårligere OS.
I abstractet skriver forskerne, at resultaterne danner grundlag for, at de fremadrettet vil undersøge potentialet ved anti-PD1 i kombination med kemoterapi i første linje til patienter med høj risiko for metastaseret ENKTCL. Desuden vil forskerne undersøge ’immun escape’-mekanismerne ved ENKTCL med det formål at identificere biomarkører, der kan prædiktere respons ved eller resistens over for immunterapi.
