Liso-cel demonstrerer overlegne PFS-data i anden linje hos LBCL-patienter

Den CD19-rettede CAR T-celleterapi Breyanzi (lisocabtagene maraleucel, liso-cel) forbedrer den progressionsfri overlevelse (PFS) hos patienter med primær refraktær eller tidligt recidiverende storcellet B-cellelymfom (LBCL) sammenlignet med andenlinje-standardbehandling.

Det viser resultater fra det globale fase III-studie TRANSFORM, der understøtter liso-cel som foretrukken andenlinjebehandling til patientgruppen.

I TRANSFORM har en forskergruppe fra Massachusetts General Hospital Cancer Center i Boston i USA sammenlignet liso-cel med standard andenlinjebehandling i patienter med primært refraktært eller tidligt recidiverende (≤12 måneder) LBCL.

Efter en gennemsnitlig opfølgning på 17,5 måneder blev median eventfri overlevelse (EFS) ikke nået for de patienter, der fik liso-cel, mens den var 2,4 måneder for patienterne i standardarmen. Raten for komplet respons (CR) var 74 procent for liso-cel og 43 procent for standardbehandling (P < 0,0001). Den gennemsnitlige PFS blev ikke nået for liso-cel, men var 6,2 måneder i standardarmen (HR=0,400; P<0,0001). Den gennemsnitlige samlede overlevelse (OS) blev heller ikke nået for liso-cel, mens den var 29,9 måneder for de patienter, der fik standardbehandling (HR=0,724; P=0,0987). Når der blev justeret for overgang fra standardbehandling til liso-cel, var 18-måneders OS-raterne henholdsvis 73 procent og 54 procent (HR = 0,415).

Grad 3 cytokinfrigivelsessyndrom (CRS) og neurologiske hændelser forekom hos henholdsvis én procent og fire procent af patienterne i liso-cel-armen, og der blev ikke observeret hverken grad 4 eller 5 bivirkninger til CAR T-behandlingen.

Liso-cel blev godkendt til behandling af refraktær/relaps LBCL af de amerikanske lægemiddelmyndigheder FDA i juni 2022, og behandlingen blev i slutningen af marts 2023 også anbefalet af Det Europæiske Lægemiddelagentur EMA's udvalg for lægemidler til mennesker (CHMP). Europa-Kommissionen har endnu ikke taget stilling til markedsføringstilladelse af liso-cel i EU.

To ud af tre krydsede over

I TRANSFORM blev 184 voksne LBCL-patienter, der var egnede til autolog stamcelletransplantation (ASCT), randomiseret til enten liso-cel (100 × 106 kimære antigenreceptor-positive T-celler) eller standardbehandling (tre cyklusser af platinbaseret immunkemoterapi efterfulgt af højdosis kemoterapi og ASCT hos responderende patienter). Studiets primære endepunkt var EFS.

33 procent af de deltagende patienter var mindst 65 år, 64 procent havde diffust storcellet B-cellelymfom, og 23 procent havde high grade B-celle lymfom. 74 procent af patienterne havde refraktær sygdom efter førstelinjebehandling, og 26 procent havde recidiverende sygdom inden for 12 måneder efter førstelinjebehandlingen.

I liso-cel-armen modtog 89 liso-cel-infusion. I standardbehandlingsgruppen blev 91 patienter behandlet med andenlinje-immunkemoterapi, og 43 patienter (47 procent) fik højdosis kemoterapi og ASCT. To tredjedele af patienterne (61) blev godkendt til at skifte behandling til liso-cel, og 58 af dem blev infunderet (57 med liso-cel og en med et ikke-overensstemmende produkt).

Data fra TRANSFORM er publiceret i Blood.