Nordiske tal om NHL: Tidligere patienter har god fertilitet og stifter familie

ASH: Selvom fertiliteten efter behandling mod Non-Hodgkin lymfom (NHL) er nedsat de første år efter diagnosen, så ser prognosen over tid god ud, og mange tidligere patienter i den fertile alder bliver forældre, viser nyt, nordisk kohorte-studie.

Personer, der tidligere har gennemgået behandling for NHL, kan drage et mindre lettelsens suk, da nye nordiske tal viser, at deres fertilitet kun i mindre grad er nedsat sammenlignet med baggrundsbefolkningen over tid. Tallene stammer fra et nordisk studie med dansk deltagelse, der blev præsenteret ved en oral session søndag d. 11. december på den amerikanske hæmatologiske kongres ASH 2022 (abstract #448).

Budskabet er, at behandling for NHL ikke er ensbetydende med, at patienterne aldrig får børn, siger Tarec Christoffer El-Galaly, der er overlæge på Hæmatologisk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital, og som har bidraget til studiet.

“Det er positivt, at kræftbehandlingerne ser ud til at påvirke fertiliteten i mindre grad, end man kunne have frygtet, og kun særligt de første tre år efter diagnosen. Det er beroligende, at fertiliteten kun i mindre grad er nedsat, det er jeg da lidt overrasket over,” siger han.

Større reduktion hos nogle subtyper

Kohortestudiet bestod af 2.212 tidligere NHL-patienter fra Danmark, Sverige og den sydøstlige region af Norge, som blev diagnosticeret i 2000-2019 i alderen 18-40 år ved diagnosetidspunktet. De blev matchet med 20.709 kontroller.

Patienterne blev stratificeret efter aggressive eller indolente lymfomer, samt opdelt efter undertyper. 67,9 procent af patienterne blev diagnosticeret med et aggressivt lymfom. De mest almindelige histologiske undertyper var diffust storcellet B-celle lymfom (49,2 procent) og follikulært lymfom (19,4 procent). Blandt patienter med aggressivt og indolent lymfom var 21,5 procent og 10,6 procent i alderen 18-25 år ved diagnosen. 

I studiet var fertiliteten på niveau med baggrundsbefolkningen for alle NHL-patienter på tværs af aggressivitetsniveauer og histologiske subtyper tre år efter diagnose og behandling. For patienter med indolente lymfomer var fertilitetsniveauet det samme som baggrundsbefolkningen inden for de tre første år efter diagnosen for både mænd og kvinder. 

Det forholdt sig anderledes for de aggressive lymfom-subtyper, hvor reproduktionsrater var lavere de første tre år efter diagnosen. Den lavere fertilitet blev observeret blandt personer med tidligere diffust storcellet B-celle lymfom samt kvinder med T-NK-celle lymfom og andre B-celle lymfomer.

Større fokus på fertilitetsbevarende behandling

Præcis hvorfor fertilitetsraterne kun i mindre grad er reduceret, viser studiet ikke, men der kan være flere årsager, siger Tarec Christoffer El-Galaly. 

“Det kan være, at vi er særligt opmærksomme og gode til at tilbyde fertilitetsbevarende behandling i form af nedfrysning af æg eller sæd før behandlingerne her i norden, eller det kan være, at behandlingerne ikke er lige så skadelige,” siger han. 

Tarec Christoffer El-Galaly understreger, at kemoterapi og andre kræftbehandlinger bestemt påvirker fertiliteten negativt, men måske mindre end man antager.

“Virkeligheden er nok et sted imellem. Vi ved også, at en større andel af tidligere kræftpatienter får fertilitetsbehandling og kan have svært ved at få børn, og det skal derfor ikke bagatelliseres. Infertilitet er en meget alvorlig tilstand for dem, der gerne vil have familie, og der er derfor fortsat stort behov for fokus på problematikken,” siger han.

Tidligere undersøgelser blandt personer med en tidligere Hodgkins lymfom diagnose har vist samme tendens med en mindre reduktion af fertiliteten lige efter behandling. Der var dog kun udtalte varige problemer hos mænd behandlet med intensiv BEACOPP-regimer.