Skip to main content

Logo for hæmatologisk tidsskrift

- først med nyheder om medicin


”Det er et virkelig flot resultat. I de sidste ti år har vi været positivt overraskede, hvis man med nye lægemidler til relaps eller refraktær lymfom fik komplet responsrater på 15-20 procent. Her ser vi en fordobling af det benchmark,” siger overlæge Martin Hutchings.

Bispecifikt antistof imponerer mod svær lymfekræft: Det mest potente lægemiddel nogensinde

ASCO: Glofitamab fører til komplet respons hos mere end hver tredje patient med relaps eller refraktær diffust storcellet B-celle lymfom (DLBCL), og hos en stor andel af de svært syge patienter er responset varigt.

Det viser resultater, som præsenteres på årets ASCO-konference (abstract #7500). Resultaterne stammer fra en ekspansionskohorte af patienter, som uden held har været igennem minimum to tidligere behandlinger og dermed betragtes som uhelbredeligt syge.

I denne kohorte af svært syge opnåede 50 procent respons og 35,2 procent komplet respons med det bispecifikke antistof glofitamab.

”Det er et virkelig flot resultat. I de sidste ti år har vi været positivt overraskede, hvis man med nye lægemidler til relaps eller refraktær lymfom fik komplet responsrater på 15-20 procent. Her ser vi en fordobling af det benchmark,” siger overlæge Martin Hutchings fra Rigshospitalets Afdeling for Blodsygdomme og Fase 1 Enhed, som har bidraget til studiet.

”Responsraterne er på niveau med CAR-T, men i modsætning til CAR-T har vi at gøre med et lægemiddel, som vi kan hive ned fra hylden og give med det samme. Det er en stor fordel for de svært syge, som progredierer hurtigt og ikke kan vente på CAR-T-behandling.”

Regner med snarlig godkendelse

De nye resultater ligger i tråd med tidligere resultater fra samme studie, som blev publiceret i Journal of Clinical Oncology i 2021 og har været fremlagt på diverse kongresser i de seneste år. Den første patient i verden modtog glofitamab på Rigshospitalet i 2017, og siden da har Martin Hutchings igen og igen bevidnet, hvordan det bispecifikke antistof har kunnet hjælpe patienter, for hvem standardbehandlingsmulighederne var udtømte.

”Jeg har arbejdet intensivt med bispecifikke antistoffer i fem år, og det er de mest potente lægemidler, jeg har set til behandling af B-celle lymfomer,” siger han.

Overlægen er overbevist om, at behandlingen vil opnå sin første godkendelse inden for meget kort tid – måske inden for et år.

”Jeg regner stærkt med, at bispecifikke antistoffer bliver en del af standardbehandlingen af lymfekræft. Den første godkendelse bliver formentlig til patienter med tilbagefald, og det vil give mange patienter mulighed for at opnå sygdomskontrol. Men jeg håber, at behandlingen også vil blive tilgængelig tidligere i behandlingsforløbet,” siger Martin Hutchings.

Respons længe efter behandlingsstop

Glofitamab er et bispecifikt antistof, der er målrettet overflademolekylerne CD3, som findes på T-cellerne, og CD20, som findes på overfladen af stort set alle B-celle lymfomer. De data, der præsenteres på ASCO 2022,  er fra i alt 107 patienter med relaps eller refraktær DLBCL, hvoraf 59 procent af patienterne har været igennem tre eller flere behandlinger inden forsøget, og 35 procent har fået CAR-T-behandling.

Deltagerne fik en step-up-dosering med glofitamab, og efter en median opfølgning på ni måneder var den samlede responsrate og den komplette responsrate på henholdsvis 50 og 35,2 procent.

”Det er værd at bemærke, at en stor andel af patienterne er tidligere behandlet med CAR-T uden at opnå respons. Det er altså patienter, som er meget svære at behandle, og alligevel opnår en tredjedel komplet respons,” siger Martin Hutchings.

Resultaterne er sammenlignelige med tidligere fase I-data, hvor 34 ud af 100 patienter opnåede komplet respons. Blandt de 34 var hele 72 procent stadig i komplet respons efter 20 måneder.

”Hos langt de fleste patienter, som opnår komplet respons, holder responset længe efter behandlingen er slut. Når en stor andel stadig er i komplet respons et år efter behandlingen er afsluttet, begynder det at lugte af, at nogen af dem, som ellers betragtes som uhelbredelige, måske er blevet helbredt,” siger Martin Hutchings.

Randomiserede forsøg undervejs

Et af kendetegnene ved glofitamab er, at den dominerende bivirkning er cytokin-release-syndrom (CRS). Det opstår for det meste i løbet af den første måned af behandlingen, hvorimod de fleste andre lægemidler mod kræft har bivirkninger i hele behandlingsforløbet.

”Vi er ret gode til at håndtere CRS, og det er i de fleste tilfælde relativt mildt. Derfor er glofitamab og andre bispecifikke antistoffer potentielt meget velegnede i kombination med andre lægemidler. Der pågår studier, hvor man kombinerer stoffet med kemoterapi eller andre typer immunterapi og biologisk behandling, og det er superspændende,” siger Martin Hutchings.

Derudover pågår der randomiserede studier, hvor deltagere med relaps får enten glofitamab eller standardbehandling, og Martin Hutchings regner med, at der snart iværksættes randomiserede forsøg med nydiagnosticerede patienter.

”Det er svært at sige, hvor i behandlingsalgoritmen de bispecifikke antistoffer kommer til at ligge. Vi har en førstelinjebehandling, R-CHOP, som har eksisteret i årtier. Det er nogle gamle travere, og man har i mange år forsøgt at forbedre R-CHOP. Det er muligt, at glofitamab kan være løsningen. Det finder vi formentlig ud af i løbet af de kommende år,” siger overlægen.

Chefredaktører

Kristian Lund
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Nina Vedel-Petersen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Nordisk annoncedirektør

Marianne Østergaard Petersen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Adresse

Schæffergården
Jægersborg Alle 166
2820 Gentofte
CVR: 37 21 28 22

Kontakt

Annoncer
Jobannoncer
Kontaktinfo
Abonnement, kontakt:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Redaktionschef

Helle Torpegaard
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Journalister

Anne Mette Steen-Andersen - redaktionel udviklingsleder

Bo Karl Christensen, redaktionsleder
Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Maiken Skeem – hjerte-kar, sundhedspolitik
Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, allround
Christina Alfthan - patientrettigheder

Tilknyttede journalister

Natacha Houlind Petersen - allround
Sofie Korsgaard - redaktør, printmagasiner
Berit Andersen – psykiatri
Jette Marinus - respiratorisk
Maria Cuculiza - kultur
Gurli Marie Kløvedal Hagerup - sundhedspolitik
Gorm Palmgren - onkologi
Hani Abu-Khalil - allround
Anne Westh - allround
Stephanie Hollender - allround
Thomas Telving - allround

Kommerciel afdeling

Annoncekonsulent
Malene Laursen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Annoncekonsulent
Helle Hviid
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Salgskonsulent, Sverige
Annika Östholm
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Webinarer
Majbritt Laustrup
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Administrativ koordinator
Anette Kjer Overgaard
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Konference koordinator
Christina Ludvig
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Projektledere
Susanne Greisgaard
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Lisbet Møller Helweg
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Research
Birgitte Gether