Succes med MRD-styret behandling af CLL-patienter

ASH: MRD-styret tidsbegrænset behandling til patienter med recidiverende/refraktær kronisk lymfatisk leukæmi har en god effekt i nyt studie. Det er en grundlæggende ændring i, hvordan klinikere kan tilpasse behandlingen individuelt, peger overlæge og klinisk lektor Carsten Niemann på. 

Det er sikkert at stoppe behandlingsregimet til patienter med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) styret efter niveauet af minimal restsygdom (MRD).

Det viser et internationalt randomiseret fase-II-studie (abstract 69) med dansk deltagelse præsenteret på dette års ASH-kongres.

I studiet havde ingen af patienternes sygdom progredieret efter behandlingsophør med ibrutinib og venetoclax i løbet af et års observation, mens patienter, der efterfølgende blev MRD-positive, genoptog behandlingen med succes. 

Det er store resultater, der kan være praksisændrende for tilgangen i behandlingen af patientgruppen, mener Carsten Niemann, der er overlæge og klinisk lektor på Rigshospitalets Afdeling for blodsygdomme.  

“Det er en grundlæggende ændring i, hvordan vi kan tilpasse behandlingen af CLL, fordi vi kan følge og stoppe sygdommen og behandlingen, når der ikke længere er synlig sygdom, og genstarte behandlingen før patienterne får klinisk sygdom eller tilbagefald. Det er rigtig stort og kan komme til at ændre vores tilgang, så vi i fremtiden kan følge patienterne ved at måle MRD og enten tilføje yderligere behandling oveni induktionsbehandlingen eller stoppe behandlingen, hvis der ikke er synlig sygdom,” siger han.

Forsøget bestod af patienter (naive for BTK-hæmmere) som indledningsvis modtog ibrutinib og derefter fik venetoclax, hvorefter kombinationsbehandlingen fortsatte til cyklus 15. Herefter blev patienterne, der opnåede delvis remission og upåviselig MRD (uMRD) randomiseret i to grupper, der enten fortsatte med ibrutinib (gruppe A, n: 24) eller behandlingsophør (gruppe B, n: 48) 

Studiets foreløbige resultater blev lørdag præsenteret ved en oral session på ASH-kongressen.

Hurtigere behandling af tilbagefald

Selvom resultaterne bygger på en observationstid på blot et år, er de alligevel interessante, da det er en helt ny tilgang til at behandle og undersøge CLL-patienter på. Yderligere resultater er nødvendige for at vide præcis, hvor mange patienter stopper behandlingen succesfuldt og efter hvor lang tid - og samme tal for tilbagefald, understreger Carsten Niemann. Men holder de foreløbige data, vil det potentielt kunne betyde, at klinikerne kan følge sygdomsudviklingen og fange tilbagefald blandt CLL-patienter hurtigere, og på den måde i højere grad kunne tilpasse behandlingen mere individuelt. 

“Det er et helt nyt princip at navigere efter MRD-styret og tidsbegrænset behandling, som kan have en stor positiv betydning for patienterne, men der er også et stort sundhedsøkonomisk aspekt for sundhedsvæsenet, som er relevant, når det kommer til dyre kræftbehandlinger,” siger Carsten Niemann. 

En MRD-styret behandling anvendes allerede for kræfttypen kronisk myeloid leukæmi (CML), hvor tidligere studier har vist succes med at tilpasse behandlingen på samme måde, som det er undersøgt i dette studie. 

Høj progressionsfri overlevelse 

Studiet inkluderede 225 patienter med en gennemsnitsalder på 68 år, en median CIRS-score på 2, og en binet stadium B/C på 84 procent. Behandlingen bestod af ibrutinib (420 mg dagligt) i to cyklusser à 28 dage, og venetoclax blev initieret under tredje cyklus, hvor kohorten fik 400 mg dagligt ved cyklus 4. MRD-positive patienter (56 procent) i cyklus 15 fortsatte på ibrutinib indtil progression.

Ved cyklus 15 opnåede 36 procent af patienterne uMRD i både blodet (50 procent) og i knoglemarven (37 procent), og det samlede respons var 86 procent, hvoraf 64 procent af patienterne var CR(i).

Af de patienter, der opnåede uMRD, som blev randomiseret til gruppe A (ibrutinib vedligehold) og B (observation) forblev en tilsvarende del uMRD efter 12 måneder (måned 27 efter behandlingsstart) (hhv. 75 procent og 71 procent). Der blev ikke set nogen forskel i uMRD i blodet ved cyklus 15, hverken mellem TP53 aberration/vildtype (uMRD: 46 procent, 52 procent) eller mellem IGHV umuterede/muterede patienter (uMRD: 50 procent, 50 procent).

Det primære endepunkt for forsøget blev opfyldt, hvor den progressionsfri overlevelse blev opnået for 47 (98 procent) ud af 48 patienter, der var randomiseret til gruppe B 12 måneder efter randomisering. En patient døde og en patient genoptog behandlingen på grund af MRD-positivitet.