CAR T viser respons hos patienter med CLL/SLL

CAR T-cellebehandlingen lisocabtagene maraleucel (liso-cel) giver håndterbare toksiciteter og hurtige og dybe responser hos patienter med recidiverende/refraktær kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) og småcellet lymfocytært lymfom (SLL).

Det viser fase I dosis-eskaleringsdelen af fase I/II-studiet TRANSCEND CLL 004.

Overlæge på Rigshospitalets hæmatologiske afdeling Carsten Utoft Niemann mener ikke, at studiet kommer til at få den store indflydelse på den danske behandling.

"Det er snart otte år siden, vi så de første data for CAR-T i CLL, og vi har en række andre behandlinger til CLL. Så det er primært patienter med mere aggressiv CLL som er refraktære overfor både BTKinh og BCL2inh – og for disse har vi også bispecifikke antistoffer til rådighed i kliniske forsøg. Så lige nu ser jeg ikke en stor betydning af studiet for danske patienter," skriver Carsten Utoft Niemann i en mail til Hæmatologisk Tidsskrift.

I studiet er liso-cel, som er en en autolog CD19-målrettet CAR T-cellebehandling, undersøgt hos patienter med recidiverende/refraktær CLL/SLK med standard eller høj risiko, der var blevet behandlet med hhv. ≥3 eller ≥2 tidligere behandlinger, inklusive en BTKi (bruton tyrosine kinase inhibitor). Patienterne fik enten dosis 50×106 eller 100×106 CAR+ T-celler. Det primære mål var sikkerhed og bestemmelse af anbefalet dosis, men der blev også målt minimal restsygdom (MRD) i blod og marv.

23 ud af 25 tilmeldte patienter fik liso-cel og kunne vurderes for sikkerhed. Patienterne havde gennemsnitligt modtaget fire tidligere behandlinger, alle havde fået Imbruvica (ibrutinib), mens 65 procent havde fået Venclyxto (venetoclax). 83 procent af patienterne tilhørte en højrisikogruppe, inklusive muteret TP53 og del(17p). 74 procent af patienterne havde cytokinfrigivelsessyndrom (ni procent af grad 3), og 39 procent havde neurologiske hændelser (22 procent af grad 3/4).

Ud af 22 patienter, der kunne evalueres for effekt, opnåede hhv. 82 procent og 45 procent samlede og fuldstændige responser. Ud af 20 MRD-evaluerbare patienter opnåede 75 procent og 65 procent upåviselig MRD i hhv. blod og marv. Sikkerhed og effekt var ens i de to dosisniveauer.

De fleste patienter ender med at udvikle resistens over for BTKi’er og Venclyxto, som i øjeblikket bruges til at behandle nyligt diagnosticeret og recidiverende/refraktær CLL og SLL. Derfor er der brug for behandlingsalternativer til patientgruppen, påpeger forskerne bag undersøgelsen om baggrunden for deres studie.

Fase II-delen af ​​undersøgelsen er nu i gang med dosis 100×106 CAR+ T-celler.