Medicinrådet blæser på det 4. princip

Logo for hæmatologisk tidsskrift

- først med nyheder om medicin

Sund livsstil kan øge kemo-effekt hos børn med B-ALL

Sund kost og motion kan øge effektiviteten af ​​kemoterapi ved den mest almindelige kræftform hos børn, B-celle akut lymfatisk leukæmi (B-ALL). Det viser en amerikansk pilotundersøgelse.

Forskningen, der er publiceret i Blood Advances, er den første undersøgelse, der viser, at begrænsning af kalorier, reduktion af fedt og sukkerindtag samt øget fysisk aktivitet kan øge effektiviteten af ​​kemoterapi for større børn og unge med leukæmi.

Overvægt anerkendes i stigende grad som risikofaktorer for kræft, og fedme er forbundet med øget risiko for at udvikle B-ALL i barndommen. At være overvægtig under behandling for B-ALL er forbundet med en større risiko for tilbagefald og dårligere overlevelse.

I pilotundersøgelsen har forskerne vurderet virkningerne af sund kost og motion på 40 personer i alderen 10-21 år, der har været igennem et kemoterapi-forløb på børnehospitalet i Los Angeles og City of Hope National Medical Center efter, at de har fået stillet diagnosen højrisiko B-ALL.

Patienterne og deres familier samarbejdede med en diætist og fysioterapeut om at designe kostplaner med lavt kulhydratindhold, lavt fedtindhold, lavt sukkerindhold og moderate daglige træningsregimer. Planerne imødekom patienternes individuelle behov og præferencer. Fremskridtene blev løbende overvåget, ligesom deltagerne gennem hele forsøget blev tilbudt familieundervisning. Et centralt mål med planerne var at opnå et kalorieunderskud på mindst 20 procent, fordelt ligeligt mellem reduceret indtag og øget mængde forbrændte kalorier.

Minimal restsygdom

Resultaterne viser, at sammenlignet med patienterne i kontrolgruppen var personerne, der fik kost- og træningsprogram i slutningen af ​​kemoterapiforløbet mindre tilbøjelige til at have minimal restsygdom (MRD), som er en stærk prædiktor for muligt tilbagefald. Overholdelse af kost- og træningsprogrammet reducerede chancerne for at detektere MRD efter kemoterapi hos alle patienter, uanset deres startkropsvægt.

Mens fedtmassen kun faldt hos de deltagere, der var overvægtige ved forsøgets start, opnåede patienter i alle vægtkategorier en gavnlig effekt på MRD. Ændringer i insulin- og glukoseniveauer kan være et muligt fokuspunkt i fremtidige undersøgelser, påpeger forskerne bag undersøgelsen.

Overholdelsen af ​​kostplanen i undersøgelsen var høj. Således opnåede 82 procent af undersøgelsesdeltagerne et kalorieunderskud i hele deres tid på kemoterapi. Ifølge forskergruppen kan den relativt høje deltagelse muligvis tilskrives følelsen af ​​empowerment hos patienter og familier som følge af, at de selv kan gøre noget for at bidrage til gode behandlingsresultater.

Træningsoverholdelsen var ikke nær så høj, nemlig 31 procent. Årsagen til det vil forskerne bag undersøgelsen undersøge nærmere i de efterfølgende studier.

Af begrænsninger ved undersøgelsen nævner de amerikanske forskere selv, at mange af deltagerne var overvægtige, og at cirka 65 procent af undersøgelsespopulationen og 83 procent af kontrolgruppen var spansktalende.

Næste trin i arbejdet med at forstå den komplekse interaktion mellem ernæring, motion og kræft er et nationalt forsøg, som skydes i gang senere på året.

 

Udskriv Email

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift