Når Magnus Heunicke siger vores - så mener han regeringens

Logo for hæmatologisk tidsskrift

- først med nyheder om medicin

Besked

Failed loading XML... PCDATA invalid Char value 8

Venetoclax kommer til at rykke AML-behandlingen det næste skridt frem

Behandling med enzymhæmmeren Venclyxto (venetoclax) i kombination med andre stoffer har potentiale til at forlænge overlevelsen mærkbart for især yngre patienter med akut myeloid leukæmi (AML). Udfordringen de kommende år bliver at afklare, hvor i behandlingsalgortimen venetoclax hører til.

Venetoclax har vist stort potentiale i bl.a. kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) og mantle celle lymfom (MCL), og nu er turen – efter alt at dømme – kommet til, at enzymhæmmeren kan gøre sit indtog inden for behandling af patienter med AML. Udviklingen var reflekteret i det videnskabelige program for ASH 2020, hvor studier på venetoclax optrådte med en meget hyppig frekvens. Der var hovedsageligt tale om mindre fase II-studier, der udforskede potentialet for venetoclax i kombination med andre, velkendte AML-behandlinger. 

”For nogle år siden handlede det meste forskning i AML om at opnå en bedre molekylærbiologisk forståelse af sygdommen. Nu er vi dér, hvor denne forståelse begynder at få direkte betydning for, hvordan vi behandler patienterne. Og her er venetoclax nok det vigtigste nye kort, vi har fået på hånden. De næste fem år kommer i høj grad til at handle om at finde frem til, hvor i vores behandlingsalgoritme venetoclax hører til,” siger Hans Beier Ommen, overlæge på Klinik for Blodsygdomme ved Aarhus Universitetshospital.

De amerikanske lægemiddelmyndigheder FDA har alllerede godkendt venetoclax i kombination med lavdosis kemoterapi i første linje til behandlingsnaive patienter over 75 år med AML. De europæiske myndigheder har fortsat ikke har taget stilling til behandlingen. Det forlyder, at det europæiske lægemiddelagentur EMA kommer til at vurdere behandlingen i første halvår af 2021. På ASH 2020 var det således primært amerikanske læger og forskere, der delte deres erfaringer med stoffet.

Dosisreduktion uden tab af effekt

produktresuméet for venetoclax lyder det, at venetoclax skal administreres kontinuerligt i behandlingsserier à fire over fire uger. Erfaringer fra USA viser imidlertid, at fremgangsmåden ofte er for toksisk for patienterne, hvorfor man i praksis typisk afkorter behandlingen og nøjes med at give venetoclax i to eller tre ud af de fire uger. Erfaringerne viser, at det ikke går mærkbart ud over effekten.

Toksiciteten ved tillæg af venetoclax til gængse AML-behandlinger udgør i det hele taget en udfordring. Det viste flere af de studier, der blev præsenteret på ASH 2020. De nye studier undersøgte bl.a. venetoclax i triplet-kombinationer med kemoterapi og et ekstra stof. Håbet er, at triplet-kombinationerne kan være effektive i de senere behandlingslinjer, hvor venetoclax ikke hidtil har vist nogen prangende effekt i AML.

På ASH 2020 blev der bl.a. præsenteret data fra et fase Ib/II-studie på venetoclax kombination med FLT3-hæmmeren quizartinib og kemoterapien decitabin (abstrakt 26), samt data fra et fase II-studie på venetoclax i kombination med to kemoterapeutiske stoffer, LDAC og azacytidin (abstrakt 25). I studierne blev stofferne undersøgt i ældre AML-patienter. I førstnævnte studie blev kombinationsbehandlingen testet på patienter med recidiverende sygdom, mens man i sidstnævnte studie inkluderede behandlingsnaive patienter.

”Erfaringerne har vist, at to-stofkombinationen med venetoclax og lavdosis kemoterapi er lige til den giftige side, og derfor var det heller ikke så overraskende, at studierne på triplet-kombinationerne viste sig at være ret toksiske for patienterne. Men også ved tripletterne så vi, at bivirkningerne var acceptable og håndterbare, hvis man reducerede i dosis – og effekten var fortsat god selvom dosis blev reduceret. Så noget tyder på, at det kunne være en farbar vej i de ældre AML-patienter,” siger Hans Beier Ommen.

På tværs af de nordiske lande og i Danmark har man aktuelt studier på tegnebrættet, hvor effekt og sikkerhed af venetoclax i lavere doser skal testes i ældre AML-patienter. 

Intensiv kemoterapi til yngre patienter

Venetoclax testes også i kombination med intensiv kemoterapi som behandlingsmulighed til yngre patienter med AML. På ASH 2020 blev præsenteret to studier (abstrakt 28 og abstrakt 332) på venetoclax kombineret med intensiv kemoterapi, henholdsvis CPX-351 og FLAG-IDA. Studierne viser, at behandlingerne var toksiske, men remissionsraterne var gode.

For venetoclax plus CPX-351 gjaldt det, at venetoclax viste lovende aktivitet i de 18 inkluderede patienter med højrisiko AML. Især havde de patienter, som ikke tidligere havde modtaget venetoclax, god effekt af behandlingen. Tillæg af venetoclax til FLAG-IDA demonstrerede også solid effekt på tværs af de inkluderede subgrupper i studiet. Ud af de i alt 62 inkluderede patienter fik 83 procent komplet respons på behandlingen. Remissionsraten var højest blandt de nydiagnosticerede patienter, hvor hele 96 procent opnåede komplet respons. 

”Det er umiddelbart rigtig flotte remissionsrater, vi ser, når venetoclax kombineres med intensiv kemoterapi. Det er selvfølgelig vigtigt at huske, at AML-patienter, der får traditionel kemoterapi, opnår remissionsrater på 70-80 procent – så tiden og de opfølgende studiedata må vise, hvor meget mere effekt patienterne opnår, når venetoclax bliver lagt til de intensive kemoterapeutiske regimer. De foreløbige tal tyder på, at venetoclax har en plads sammen med intensiv kemoterapi – men toksiciteten bliver også her et problem, vi skal finde en løsning på,” siger Hans Beier Ommen.

Et hav af kombinationsmuligheder

Venetoclax er det første lægemiddel til behandling af AML, som kan gives i kombination med samtlige andre tilgængelige AML-behandlinger. Det er, ifølge Hans Beier Ommen, en enorm fordel.

”Denne egenskab gør stoffet helt unikt. Nu er opgaven så at finde ud af, hvordan vi bedst administrerer det, og hvilke patienter, som vil have gavn af at få det tillagt til deres behandling. Det kommer til at tage tid,” siger Hans Beier Ommen.

Men det vil bestemt være tiden værd. Venetoclax repræsenterer en ny mulighed, som kan forlænge den samlede overlevelse ved AML, især for yngre patienter.

”Venetoclax bliver ikke en kur, men stoffet kan blive et rigtig effektivt redskab til at forlænge overlevelsen for unge patienter med AML – hvor meget er endnu for tidligt at sige. Samtidig tror jeg, at venetoclax kommer til at betyde, at ældre AML-patienter fremadrettet kan tilbydes et bedre behandlingstilbud end det, vi har til dem nu. Er du over 75 år, og får stillet en AML-diagnose, så er middellevetiden i dag tre måneder. Der er brug for nye behandlinger, der kan ændre på denne triste prognose,” siger Hans Beier Ommen.   

På ASH 2020 blev der ydermere præsenteret initiale data på venetoclax i kombination med flere forskellige inhibitorer uden tillæg af kemoterapi. Denne behandlingsstrategi virker også lovende til udvalgte subgrupper af AML-patienter med bestemte mutationer i tumor – og med en mindre toksisk bivirkningsprofil. Der er dog på nuværende tidspunkt tale om små fase II-studier, så validiteten er fortsat usikker.

Udskriv Email

Medicinrådet vender tommelfingeren opad til Adcetris

Medicinrådet har anbefalet antistoflægemiddelkonjugatet Adcetris (brentuximab vedotin) kombineret med cyclophosphamid, doxorubicin og prednisolon til patienter med tidligere ubehandlet systemisk anaplastisk storcellet T-cellelymfom (sALCL), som ikke kandiderer til højdosiskemoterapi og stamcelletransplantation.

Læs mere ...

Udskriv Email

Polivy plus bendamustin og rituximab afvist som behandling af visse DLBCL-patienter

Medicinrådet har valgt ikke at anbefale antistoflægemiddelkonjugatet Polivy (polatuzumab vedotin) plus bendamustin og rituximab til behandling af den subgruppe af patienter med recidiverende/refraktær diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL), som ikke kandiderer til højdosiskemoterapi og stamcelletransplantation.

Læs mere ...

Udskriv Email

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Feed ikke fundet.

Diagnostisk Tidsskrift