Måske er tiden inde til at udskifte bemandingen af Medicinrådet

Logo for hæmatologisk tidsskrift

- først med nyheder om medicin

Kemo kan ikke erstatte helkropsbestråling før stamcellebehandling

EHA: Helkropsbestråling (TBI) som forbehandling giver fortsat markant bedre overlevelse efter stamcellebehandling til børn med akut leukæmi end forbehandling med kemo. Det konkluderer forskerne bag det omfattende multicenterstudie FORUM. 

Overlevelsen efter stamcellebehandling er steget betydeligt gennem de seneste tyve år, og selv om kemobehandling med fludarabin, thiotepa og enten busulfan eller treosulfan ikke er lige så effektiv en forbehandling som stråleterapi, er det stadig et godt alternativ til børn, der ikke tåler strålebehandlingen. Det er de vigtigste resultater fra FORUM, hvor forskere fra hele verden havde håbet at finde, at strålebehandlingen kunne undværes, fortæller overlæge ved BørneUngeklinikken på Rigshospitalet Marianne Ifversen, som er en af forskerne bag studiet, som blev præsenteret ved en presidential session ved den virtuelle EHA-kongres 2020 (Abstrakt S102).

“Der er sket enorme forandringer de seneste tyve år, hvor risikoen for at dø af bivirkninger til behandlingen er blevet meget mindre. Tidligere døde 30-40 procent af børnene af bivirkninger ved behandlingen, og i dag er det tre til syv procent alt efter om vi kan give helkropsbestråling eller kemo som forbehandling. Risikoen for tilbagefald er væsentlig større uden helkropsbestråling, men til de patienter, som ikke kan tåle strålebehandling er det godt at have et alternativ, hvor vi i hvert fald kender udfaldet,” siger Marianne Ifversen.

Helkropsbestråling påvirker både hjernen, knoglerne og hormonakserne, og strålingen er forbundet med en række ikke ubetydelige bivirkninger. Særligt hos børn kan behandlingen give varige mén, og forhåbningen med FORUM var at undersøge, om strålebehandlingen kunne undgås i forbindelse med stamcellebehandling.  

Ud af i alt 413 børn i alderen fire-18 år er 404 blevet i årene 2013 til 2018 randomiseret til stamcellebehandling med enten fuldkropsbestråling (202) eller kemoterapi (99 med flu/thio/bi og 93 med flu/thio/treo) som forbehandling. Randomiseringen blev indstillet i december 2018, fordi det stod klart, at kemoterapien gav ringere effekt af stamcellebehandlingen end strålebehandlingen. Den generelle overlevelse ved begge kemo-behandlinger var 77 procent mod 91 procent ved strålebehandling, og progressionsfri overlevelse efter to år var henholdsvis 64 procent og 58 procent ved flu/thio/bu og flu/thio/treo mod 85 procent ved stråling, og studiets konklusion er dermed, at forbehandling med kemo ikke kan erstatte strålebehandling før stamcellebehandling til børn med ALL. 

“Vi havde håbet på, at vi med denne undersøgelse kunne vise, at strålebehandling kunne undlades, og man kunne få et lige så godt resultat oven på knoglemarvsterapi, hvis man brugte ren kemoterapi som forbehandling, men det kan man altså ikke med den kombination af kemo, som blev valgt til dette studie,” siger Marianne Ifversen. 

I alt 18 lande fra fem kontinenter har deltaget i studiet, heraf 12 danske børn i den randomiserede del og 18 som af forskellige årsager ikke kunne randomiseres. Studiet er det største der nogensinde er gennemført blandt børn med akut leukæmi, og Marianne Ifversen forventer, at de erfaringer, der er høstet, og det samarbejde, der er etableret mellem forskere på tværs af landene vil give fordele i fremtidige studier på området.

Udskriv Email

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift